Seniorpensionen bliver brugt meget mere, end politikerne ventede. Det skyldes især, at arbejdsevnen kun skal vurderes i forhold til den branche, man kommer fra. Dermed er seniorpensionen reelt blevet en rettighed, vurderer erhvervs- og arbejdsmarkedschef.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Da seniorpensionen trådte i kraft 1. januar 2020, forventede regeringen, at 17.150 personer ville være på seniorpension i 2025. Men allerede i august i år var 20.181 personer på ordningen.
Stigningen sker, fordi det er blevet meget nemmere for nedslidte ældre at få tilkendt seniorpension end ved en tidligere ordning. Samtidig er flere blevet opmærksomme på, at de kan søge. Det sker blandt andet, når de overvejer at søge tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – og opdager, at ydelsen er betydelig større på seniorpension end på tidlig pension.
En enlig kan få op to 13.740 kroner om måneden på tidlig pension, mens satsen på seniorpension er 19.360 kroner for enlige. Det er en forskel på 5.620 kroner om måneden.
Søren Landkildehus har længe advaret imod, at langt flere var på vej på seniorpension end forventet. Han er erhvervs- og arbejdsmarkedschef i Holstebro og sagde i november sidste år til NB-Beskæftigelse:
“Det er jo en fuldbefaren og meget erfaren arbejdsstyrke, der forlader arbejdsmarkedet nogle år inden folkepensionen.”
Selvom det ikke gælder alle, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet fra september 2021, at 12 procent af de nye seniorpensionister i de første 21 måneder af ordningens levetid kom fra beskæftigelse. Halvdelen af dem, godt 1.000 personer, havde fuldtidsarbejde før seniorpensionen, mens den øvrige halvdel havde deltidsarbejde. Godt 80 procent kom fra andre offentlige ydelser, mens syv procent ikke havde nogen registreret indkomst.
Langt de fleste på sygedagpenge kommer direkte fra beskæftigelse.
“Vi kan i Holstebro se, at der kommer mange beskæftigede til seniorpension fra sygedagpenge,” siger Søren Landkildehus.
Ingen arbejdsprøvning i andre fag
Det nye i loven om seniorpension er, at ansøgeres arbejdsevne alene skal vurderes i forhold til det seneste job, som ansøgeren kommer fra. I den tidligere seniorførtidspension skulle arbejdsevnen vurderes i forhold til hele arbejdsmarkedet, ligesom det sker, når man søger om en almindelig førtidspension.
“Seniorpensionen gør jo op med det, der ligger i sygedagpengeloven, for man kan godt være arbejdsdygtig på fuld tid i en anden branche end den, man kommer fra,” siger Søren Landkildehus.
Ansøgere til seniorpension skal ikke arbejdsprøves, men have en lægeerklæring fra egen læge eller en speciallæge, om hun eller han ikke kan arbejde mere end 15 timer i sit nuværende job.
Tidligere skulle ældre have afprøvet alle muligheder for at forbedre arbejdsevnen. Det vil sige også i andre job. Hvis man for eksempel kom fra hårdt fysisk arbejde, kunne man blive afprøvet i jobfunktioner, der ikke kræver den store fysik. Som STAR skriver som et eksempel: ‘Det betyder, at en person, der er nedslidt som murer, ikke kan henvises til i stedet at arbejde fx i butik.’
I den tidligere ordning, seniorførtidspensionen, kunne man få bevilget seniorførpension fem år før folkepensionen. Med indførsel af seniorpension blev perioden forlænget til seks år før folkepension.
Arbejdskraftmangel
Søren Landkildehus undrer sig over, at arbejdskraften kan undværes. Han havde i sidste uge 165 jobordrer fra virksomheder, som jobcentret havde svært ved at besætte.
Han mener også, at reglerne om seniorpension signalerer, at det ikke længere er så vigtigt at komme ud på arbejdsmarkedet, som fleksjobordningen lægger op til.
“Da reformen om førtidspension og fleksjob blev indført, sagde den daværende beskæftigelsesminister (nuværende statsminister Mette Frederiksen, red.), at vi skulle interessere os for, at man havde noget at leve for og ikke kun at leve af. Nu er det vigtigere, at folk kan gå på seniorpension. I stedet kunne de måske have fået et lille fleksjob. Det er det, jeg synes, der er så interessant, for hvornår er man egentlig nedslidt,” spørger Søren Landkildehus.
Og så er der det økonomiske. For kommunerne skal betale en del af ydelsen til ældre, der er på seniorpension, ligesom de skal betale noget af førtidspensionen. Det skal kommunen ikke til rettighedsbaserede ydelser som folkepension, efterløn og tidlig pension.
Men spørgsmålet er, om seniorpensionen reelt er blevet en rettighedsbaseret ydelse, når blandt andet arbejdsevnen ikke skal vurderes af kommunen, som det sker ved førtidspension og fleksjob.
“Det er blevet en administrativ øvelse. Vi skal egentlig bare sende dokumentation til ATP. Det er jo netop lagt op til med seniorpension, at afgørelsen skal træffes af ATP,” siger Søren Landkildehus.
Det politiske spil
Seniorpensionen blev til under valgkampen i 2019. De Radikale kom i januar med et forslag til en seniorpension. Det afviste Venstre, men partiet skiftede mening, da Socialdemokratiet insisterede på at lave en helt ny pension – tidlig pension – også kaldet Arne-Pensionen.
Kort før valget i juni 2019 lavede VLAK-regeringen så en seniorpension sammen med DF og Radikale. Det blev beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der måtte fremsætte lovforslaget, da flertallet for seniorpensionen også efter valget var intakt med Radikales støtte.
Da den socialdemokratiske regering fremlagde sit forslag til tidlig pension, blev seniorpensionen det andet ben i partiets løfte om, at de nedslidte skulle kunne gå på pension tidligere end andre.
FAKTA
Ved bevilling af førtidspension
- Din arbejdsevne er varigt nedsat.
- Din arbejdsevne er nedsat, så du ikke er i stand til at forsørge dig selv – heller ikke i fleksjob.
- Alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne er afprøvet.
Kilde: Borger.dk
Ved bevilling af seniorpension
- Har 6 år eller mindre til folkepension. Tidspunktet for ret til seniorpension følger den til enhver tid gældende folkepensionsalder.
- Har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved langvarig arbejdsmarkedstilknytning forstås 20-25 års sammenlagt beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer opgøres som fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse kan omregnes forholdsmæssigt til fuldtidsbeskæftigelse.
- Har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Arbejdsevnen vurderes i forhold til seneste job uanset branche. Der skal alene foretages en vurdering af borgerens nuværende arbejdsevne. Det betyder, at der ikke skal iværksættes beskæftigelsesrettede indsatser. Det betyder, at en person, der er nedslidt som murer, ikke kan henvises til i stedet at arbejde fx i butik.
Kilde: STAR
