(Arkiv) Radikale Venstre vil udfase efterlønnen frem mod 2030, men det er ikke realistisk at øge arbejdsudbuddet med 18.000 til den tid, lyder kritikken. Her er det Sofie Carsten Nielsen på partiets sommergruppemøde. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
De Radikale vil øge beskæftigelsen med 18.000 i 2030 ved at afskaffe efterlønnen. Men faldet i personer på efterløn tyder på, at der ikke er så mange at tage af til den tid.
De Radikale har fremlagt en 2030-plan som en del af partiets valgkamp. I den indgår blandt andet en ambition om at øge arbejdsudbuddet med 23.000 personer. Den største klump – 18.000 – skal komme fra efterlønnen, som partiet vil afskaffe frem mod 2030. Året før vil partiet stoppe for tilgangen til efterløn.
Men faldet i antal efterlønnere tyder på, at der ikke er 18.000 at tage af, når vi når frem til 2030.
På knap to årtier er antallet af efterlønnere faldet tre fjerdedele, fra knap 180.000 til godt 50.000 i 2021. Fra 2008 til 2017 lå faldet stabilt hvert år på mellem 6.000 og 10.000 år for år på trods af, at der kom indgreb, der skulle sikre, at (endnu) flere sagde nej til efterlønnen.
Hvis man alene fremskriver de tal, vil der i 2030 være mellem 30.000 og 50.000, der har droppet efterlønnen. Der er dog sket en ændring, der kan påvirke udviklingen midlertidigt.
Den opmærksomme læser vil kunne se på grafikken nedenfor, at der fra januar 2019 til januar 2021 har været en stigning i efterlønnere på godt 6.000. Det skyldes, at pensionsalderen stiger. Den stigning vil dog flade ud igen, når efterlønsalderen stiger til januar.
På en grafik, som Danske A-kasser har sendt os, kan man se, at det er dem over 65, der bliver flere af på efterløn. Det kan være mennesker, der allerede var på efterløn, der nu bliver forlænget, fordi folkepensionsalderen stiger. Det kan også være nytilkomne. Hvor mange, det drejer sig om, ved vi ikke.
I Danske A-kasser vurderer direktør Verner Sand Kirk, at der i 2029 vil være mellem 10.000 og 15.000 på efterløn.
Han advarer mod at tro, at arbejdsstyrken kan øges med det antal ved at nedlægge efterlønnen.
“Mange af de mennesker er jo på efterløn, fordi de er nedslidt, men ikke opfylder betingelserne for at få seniorpension eller Arne-pension,” siger han.
Stigning i efterlønnere over 65
Efterlønsalderen stiger for grupper af årgange forskudt af folkepensionsalderen, og det får antallet til at sige, indtil efterlønsalderen stiger igen. Den er nu 63 år og stiger til 63,5 år til januar og til 64 år i august næste år. Når folkepensionsalderen stiger til 68 år, skal man være 65 for at få efterløn. Færre og færre indbetaler til efterløn. Fra 2012 til 2021 faldt antallet af indbetalere i alle aldersgrupper til cirka det halve. I maj i år indbetalte knap 275.000 personer til efterlønnen.
