Kommunerne og fagbevægelsen kæmper med usikre argumenter om de nyledige dagpengemodtagere. For ingen analyser har indtil videre vist, om a-kasser eller jobcentre er bedst til at få dem i arbejde. Aftale om millionbesparelser på jobcentrene er lige på trapperne.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
‘A-kasser klarer sig bedre end jobcentrene,’ kunne man læse på fagbladet Journalistens hjemmeside tirsdag eftermiddag. Lidt tidligere på dagen havde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) offentliggjort en midtvejsevaluering, som Rambøll har lavet om a-kasseforsøget.
Evalueringen kommer kun få dage – eller timer – før regeringen forventes at have en aftale klar om de sidste besparelser på jobcentrene.
Forskellige reaktioner på rapporten er et synligt tegn på, at kampen om, hvem der i fremtiden skal tage sig af de arbejdsløse dagpengemodtagere, intensiveres op til forhandlingernes afslutning. Er det fortsat jobcentrene, eller skal a-kasserne have overført en større gruppe nyledige i starten af ledighedsperioden, som regeringen, SF og Enhedslisten ønsker det.
Ministeren, fagbevægelsen og KL lægger vægt på forskellige dele af evalueringen.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i en pressemeddelelse:
“Jeg hæfter mig særligt ved, at dagpengemodtagerne, som er omfattet af forsøget og får hjælpen i a-kassen, i højere grad oplever at få præsenteret job i samtalerne. For det er job, det handler om.”
Ja, det er job, det handler om. Altså, hvem der kan få flest i job – jobcentrene eller a-kasserne. Og som Hummelgaards udtalelse vidner om, konkluderer Rambølls midtvejsevaluering ikke noget om det. I stedet er fokus på, hvad der sker i samtalerne og den øvrige indsats i a-kasseforsøget, for eksempel om de arbejdsløse får præsenteret et bestemt job, de kan søge. Som jo ikke betyder, at de får jobbet, hvis de søger det.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har ved rapportens udgivelse da heller ikke hæftet sig ved jobeffekter, men har i stedet interviewet syv a-kassemedlemmer under overskriften ‘Deltagerne elsker a-kasseforsøget: Mød 7 af dem her.’
KL’s kommentar til Rambølls midtvejsevaluering er, at den ikke siger noget om beskæftigelseseffekten. Det skriver Rambøll også selv i evalueringen.
Ingen afgørelse
Indtil videre er vi ikke blevet klogere på, om a-kasserne eller jobcentrene er bedst til at få nyledige dagpengemodtagere i arbejde.
Hvis nu bare, der var en måling, der viste klart, hvem der er bedst, så var det hele såre enkelt. Men det er der altså ikke nogen analyser, der har vist endnu.
De månedlige monitoreringer af a-kasseforsøgets jobeffekt, der bliver sammenlignet med jobcentrenes, går lidt frem og tilbage. Senest havde jobcentrene fået knap fem procent flere i arbejde; før det lå a-kasserne i top med godt tre procent flere end jobcentrene.
En samlet effektmåling viste for nylig, at 3F i forsøgsperioden havde fået lidt flere i arbejde end jobcentrene, mens de andre otte a-kasser enten ikke kunne undersøges eller ikke havde bedre resultater.
Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger kommer aftalen kommer inden sommerferien, måske i dag, måske i morgen, måske i næste uge.
FH og KL argumenterer på tynd baggrund
I Altinget har både KL og fagbevægelsen i de seneste dage argumenteret for, at henholdsvis jobcentrene og a-kasserne skal tage sig af de nyledige dagpengemodtagere i de første måneder.
Begge parter skriver i indlæggene, at de er bedst til at få arbejdsløse i job. Men de påstande holder ikke til en nærmere prøvelse.
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Ejner K. Holst skriver sidst i en kommentar i Altinget om Rambøll evalueringen:
“Endelig viser evalueringen af forsøget, at a-kasserne får flere i arbejde sammenlignet med gruppen af ledige, der får indsatsen i kommunen.”
Det er en sandhed med modifikationer. I evalueringen er der en grafik (side 17), der viser, at der er 1,8 procent flere forsøgsdeltagere, der er i arbejde et halvt år efter første ledighedsdag end i en tilsvarende gruppe, der ikke er med i forsøget. Men i en fodnote skriver Rambøll:
“Overlevelseskurverne og arbejdsmarkedsstatus er udelukkende et udtryk for beskrivende statistik. Det er ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af virkningen af forsøget ud fra disse data. For en effektevaluering af forsøget henvises til Metrica (2022): Effektstudie af forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser – midtvejsevaluering“
NB-Beskæftigelse har bedt FH om at fortælle, hvor det gode resultat er opgjort, og FH henviser til denne formulering i Metricas evaluering (side 18-19).
”Det fremgår, at deltagelse i a-kasseforsøget har en signifikant positiv effekt på det gennemsnitlige beskæftigelsesomfang på 2%-point målt over de første 26 uger efter påbegyndt ledighed.”
Problemet med citatet er, at den del af Metricas evaluering kun omhandler seks a-kasser i udvalgte kommuner. Og at det stort set kun er 3F-A, der trækker det positive resultat.
KL’s arbejdsudvalgsformand Peter Rahbek Juhl (S) rammer også ved siden af, når han skriver:
“Jeg tror på at lade resultaterne tale for sig selv. Så når man eksempelvis kan se i Star’s løbende monitorering, at jobcentrene får flere i job end a-kasserne. (…..) Så er det resultater, der er til at tage og føle på.”
Men kun i den seneste monitoreringsrapport fra februar ligger jobcentrene over a-kasserne i forsøget. I to tidligere måneder lå a-kasserne bedre.
