‘Endelig fik børn selvstændig ret til et fritidsliv, som FN’s børnekonvention foreskriver’

Der er stor glæde hos professor Jon Kvist over, at partierne bag kontanthjælpsaftalen har besluttet, at alle børn i kontanthjælpssystemet skal have et fritidstillæg. 

“Ideen om et fritidstillæg er et columbus-æg, fordi vi står i en situation, hvor vi kan se, at børn i familier på kontanthjælp har afsavn, og det er urealistisk at hæve ydelserne til et niveau, hvor børn på kontanthjælp ikke er i lavindkomstgruppen, for så kommer vi op over dagpengeniveauet og ikke engang da er det sikkert, at de ekstra penge ville gå til børnene. Det er ikke alene indkomst, der er afgørende for, om børn går til fritidsaktiviteter, men også om forældre er i arbejde eller ej.” “Derfor er vi nødt til at finde andre måder at mindske børns afsavn på,” siger Jon Kvist.
 
 “Nu får børn selvstændige rettigheder og ret til et fritidsliv, som FN’s børnekonvention foreskriver. Fritidstillægget er allerede kendt som ’fritidspas’ i forskellige former i 62  kommuner i 2021, men det kommer nu ud til børn i hele landet.” 
Nogle af kommissionens forslagom at gøre det enkelt at holde styr på, om pengene nu også går til børnenes fritidsaktiviteter, er kommet med i aftalen.
 
Forældre skal ifølge aftalen vise kommunen kvitteringer og anden dokumentation for, at to tredjedele af faktisk er brugt til formålet.

Forslaget om fritidstillægget var et af mange elementer i kontanthjælpsaftalen, der indgik i ydelseskommissionens anbefalinger. Der er dog flere forslag, der skal gøre det enkelt at holde styr på, om pengene nu også går til børnenes fritidsaktiviteter, der ikke er kommet med i aftalen. 

Jon Kvist er forundret over, at forældrene ifølge aftalen skal på kommunen og vise kvitteringer og anden dokumentation for, at to tredjedele af faktisk er brugt til formålet.

“Vi havde forestillet os en positivliste, så man ikke skulle have så meget bøvl. Der er kommuner, der har fundet ud af at lave systemet elektronisk med lokale foreninger og butikker, så for eksempel Sportsmaster og spejderne kan melde sig til, og der derfor ikke ville være tvivl om, at man er inden for tavlen. Her vil man give pengene til forældrene først og derefter have dokumentation. Det lyder bureaukratisk og kan være meget stemplende. Der bliver jo tale om skøn,” siger han.

Ydelseskommissionen havde også foreslået, at det skulle være muligt for familierne at spare op. Det kunne være til ferie eller til større indkøb, som de fleste andre børn har adgang til.

“Hvad nu hvis man gerne vil købe en tablet til 1.800 kroner. Nogle gange er det der, spørgsmålet om stigma vil findes. Der står dog også i aftalen, at man vil vurdere ordningen efter et par år, og det ville være mærkeligt, hvis man rammer plet første gang, så det er fint.”

Pro og kontra

Jon Kvist er kommissionernes mand på arbejdsmarkeds- og socialområdet i disse år. Han sidder aktuelt i Reformkommissionen og i et nyligt nedsat ekspertudvalg på socialområdet og har tidligere været medlem af dagpengekommissionen og ydelseskommissionen. Han er til daglig professor ved Roskilde Universitet. 

I ydelseskommissionen var Jon Kvist med til at lave de forslag, der lå til grund for forhandlinger om den kontanthjælpsaftale, som regeringen fremlagde tirsdag sammen med SF, Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. 

Det er på den baggrund, NB-Beskæftigelse har bedt om at vurdere aftalen.

“Jeg synes, der er en del gode elementer, men jeg er også skuffet over, at man ikke har taget større livtag med systemet,” siger Jon Kvist. 
 
Udover fritidstillægget nævnet han som gode elementer: 

• at kontanthjælpsloftet afskaffes, og der indføres en ny indkomsttrappe med et loft over ydelser
• en afklaringsret til mennesker, der har været i kontanthjælpssystemet i over to år
• at børnetillægget til familier gøres permanent
• at man ikke længere ‘skal straffes’ for at gå på ferie, men får suppleret feriepenge fra småjob op til et normalt niveau på kontanthjælp
• at både børn og voksne kan få betalt deres medicin 

Jon Kvist ærgrer sig over, at 225-timersreglen består, og at partierne ikke har sat penge af til transportudgifter til uddannelsessted og arbejdsplads. 

“De 225 timer bliver ikke anvendt over for alle, og det er hamrende svært at administrere. Og i forhold til transport hører vi i kommunerne, at folk ikke har penge til at lægge ud, og derfor er man nødt til at betale for dem.”
Men altovervejende er skuffelsen stor over, at regeringen og aftalepartierne ikke har taget et opgør med ydelsesstrukturen, som ydelseskommissionen foreslog. 
“De bibeholder strukturen i systemet, som det har fungeret de seneste år og blot gjort et midlertidigt børnetilskud permanent og lagt et fritidstillæg til. Men de ændrer overhovedet ikke ved strukturen, som har samme kompleksitet med tre ydelser: uddannelseshjælp, SHO- og kontanthjælpsydelser, og en yderligere differentiering i forhold til hvilke lande, ydelsesmodtagerne har boet i, om de har diagnoser og er aktivitetsparate med mere. De tager ikke livtag med kompleksitet i systemet og får ikke taget et stort skridt i retning af en ensartethed i behandlingen af folk,” fortæller han.

“Det er ærgerligt for kompleksiteten gør mange utrygge og tærer på deres handlekraft.”

“Vi foreslog et system med udgangspunkt i folks udgiftsbehov – jo flere munde, jo større ydelse – så for eksempel en børnefamilie skal have flere penge end en enlig. Dertil ønskede vi at børn fik det samme uafhængigt af hvilken familie de bor i. Endelig skulle det være et enkelt system at forstå og forklare. Derfor foreslog vi at afløse de tre ydelser med én ydelse og de omkring 30 ydelsessatser med en almindelig sats og en forhøjet, hvor man gennem uddannelse og arbejde gik fra almindelig til den forhøjede. Vi undgik at differentiere i forhold til alder, tidligere bopæl, diagnoser og grad af parathed i forhold til at deltage i arbejde, uddannelse og aktiviteter,” siger Jon Kvist.

Lagt ned politisk

Anbefalingerne om de store strukturændringer fra ydelseskommissionen blev dog hurtigt lagt ned politisk. Regeringens støttepartier ville have mere til børnefamilierne end i forslaget. Enhedslisten ville ikke være med til at omfordele fra enlige til familier. Og de borgerlige ville kun være med, hvis den lave integrationsydelse (nu SHO) blev fastholdt, selvom forslaget med blandt andet krav om et vist uddannelsesniveau for at få den højere sats især ville ramme indvandrere.

Men selvfølgelig ville der være nogen, der stod bedre eller dårligere, når man forsøger at gøre noget ved strukturerne i et system, siger Jon Kvist.

“Men det, de har gjort, er, at de har taget det system, der var, og ladet det fortsætte med fritidstillægget som ny knopskydning. Vi ville sikre det for fremtiden. Ved at ydelsernes størrelse tager udgangspunkt i et grundbudget, ville ydelserne blive reguleret, for eksempel når inflationen går højt. Det var ideen i det, men det bliver hurtigt sat skakmat af politik.”

For regeringen og aftalepartierne SF, Radikale og Enhedslisten var det vigtigt, at der blev tilført flere penge for at hjælpe mange flere børnefamilier. I aftalen, som også Alternativet og Kristendemokraterne er med i, er der afsat knap en halv milliard. Flere af partierne har lagt vægt på, at der ikke er nogen, der går ned i ydelse med aftalen.

Alt i alt vurderer Jon Kvist, at kontanthjælpsaftalen betyder, at der er en mere ensartet behandling af ydelsesmodtagere.

“Men den er noget mindre, end vi lagde op til.”

Han er især ærgerlig over, at unge på uddannelseshjælp fortsat kan få en høj ydelse, hvis de har en diagnose eller ikke er jobparate.

“Det er svært at få unge til at flytte sig, inden de bliver 30 år (hvor de får en ensartet kontanthjælp uden de store tillæg, red.), når de da risikerer at miste omkring halvdelen af deres forsørgelsesgrundlag. Samtidigt ved vi, at tid er en faktor – jo længere du har været i systemet, des sværere er det at komme ud. Det er godt, at medicinen nu kan blive betalt, men de unge bliver ladt i stikken, fordi vi rammer dem på ydelsen, hvis de rykker sig.”