I Vejle har kommunen fulgt kravene om besparelserne i jobcentrene i 2022 til punkt og prikke. Kommunen skal i år spare syv af de i alt 344 millioner kroner, et flertal i Folketinget har besluttet, der skal spares på jobcentrene i år. Det rammer de mest udsatte unge.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Vejle Kommune har i 2022 nedlagt 15 stillinger i ungeindsatsen for at leve op til sparekravet fra et flertal i Folketinget. Det fortæller økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Sarah Gaarde til NB-Beskæftigelse.
Kommunen skal i år spare syv millioner kroner som en udløber af en aftale mellem regeringen, SF, DF og Enhedslisten. Det er første delaftale af den finansiering af tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – som partierne står bag. Jobcentrene i alt skal bidrage med 1,1 milliarder kroner, og de første 344 millioner skulle spares i år.
Besparelserne sker især på proceskrav i ungeindsatsen. Kommunerne har længe efterlyst færre proceskrav, men med besparelserne på ungeområdet er der også røget mange indsatser.
“Vi vil gerne af med proceskrav, for det er meget komplekst og der er risiko for fejl med alle de regler, der er på beskæftigelsesområdet. Men når afskaffelse af proceskrav følges af besparelser, fjerner man jo også medarbejdere og indsatser, der kunne have gavnet,” lyder det fra Sarah Gaarde.
Fra fire uger til fire måneder mellem indsatser
Jobcentret i Vejle har sparet på tre områder, som alle følger retningslinjerne fra aftalen, partierne har lavet sammen med regeringen. På ét område har det dog fået den modsatte virkning end hensigten.
Den store besparelse på ungeområdet gør, at der nu ikke længere kun må være fire uger, men fire måneder imellem aktivindsatserne.
“Vi har flyttet rundt på opgaverne og er blevet færre i jobcentret. Flere stillinger er nedlagt ved naturlig afgang, og det betyder, at sagsbehandlere har fået flere sager,” fortæller Sarah Gaarde.
Samtidig har kommunen lavet et såkaldt reflekteret ansættelsesstop, der betyder, at det løbende vurderes, om stillingen kan undværes.
På indsatser har jobcentret blandt andet undladt at forlænge et samarbejde med Rockwool Fonden om projekt NExTWORK, der skal få de mest sårbare unge til at starte og blive fastholdt i uddannelse eller job. Projektet baserer sig på et netværk af unge og virksomheder, der mødes jævnligt.
“Vi vil arbejde videre med de metoder, vi har lært gennem projektet, men kan ikke gøre det med samme kraft” siger Sarah Gaarde.
Det er ikke kun de ansatte, men også virksomhederne, der ærgrer sig over, at projektet ikke kunne fortsætte.
Færre mentorer i stedet for flere
Endelig har jobcentret skåret ned på fastholdelsesmentorer for udsatte unge i uddannelse. I den politiske aftale fra Folketinget er disse mentorer lagt ind som et nyt element.
Da det afsatte beløb blev fordelt i forhold til befolkningstallet i de enkelte kommuner, var der 200.000 kroner til mentorer i Vejle. Men jobcentret havde i forvejen ansat fastholdelsesmentorer til opgaven. Så med besparelsen på syv millioner blev også mentorerne ramt.
“Vi havde seks fastholdelsesmentorer; nu har vi to,” fortæller Sarah Gaarde.
Hun forbereder sig på, at de kommende to års nye besparelser på godt 350 millioner kroner om året kan betyde nedlæggelse af yderligere 30 stillinger. Men hun har svært ved at forestille sig, hvor der kan spares 700 millioner kroner mere.
“Jobcentret har kontakt med nogen af vores svageste borgere, og det stiller krav til medarbejderne i jobcentrene, og også kravene til sociale indsatser stiger særligt i en højkonjunktur. For i en højkonjunktur henvender virksomhederne sig til jobcentrene efter arbejdskraft, men det er ikke muligt at skaffe præcis det, de efterspørger, for eksempel uddannede elektrikere. I stedet arbejder jobcenteret benhårdt for at få et andet match til at passe.”
“I det arbejde ligger blandt andet at få dem, der er længere væk fra arbejdsmarkedet med. Det er ikke altid en nem opgave, og det kræver dygtige medarbejdere, og også at de har tid til opgaven, herunder ekstra tæt dialog med både den ledige og virksomheden. Omvendt i en lavkonjunktur kan virksomhederne nemmere få den efterspurgte arbejdskraft, og så er opgaven en anden,” siger Sarah Gaarde.
“I denne højkonjunktur oplever vi lige nu, at vi får aktivitetsparate direkte ud i job. Det sker netop gennem det tætte samarbejde med virksomhederne og fokus på nye løsninger. Undersøgelser og rapporter viser, at de unge har og får det svært, og vi får flere og flere borgere med komplekse problemer, så der vil blive brug for denne slags indsatser i jobcenteret,” siger hun.
Fakta om aftalen
Da regeringen og dens støttepartier sammen med Dansk Folkeparti i 2020 indgik aftalen om tidlig pension aftalte de samtidig, at en tredjedel af finansieringen skulle betales gennem ‘ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats.’ Jobcentrene skal derfor spare 1,1 milliarder kroner med fuldt gennemslag i 2024.
Første delaftale om besparelser for 2022 blev aftalt sidste år. Den betød, at jobcentrene i 2022 skal spare 344 millioner kroner, der stiger til 371 kroner om året fra 2023 og fremover. Den 2. delaftale bliver forhandlet i disse uge i maj. Den skal omfatte nye besparelser i de næste to år. I 2023 skal der oven i de 371 millioner fra første delaftale spares 379 millioner kroner, så besparelsen kommer op på 750 millioner i alt. I 2024 skal jobcentrene igen finde nye besparelser på 350 millioner kroner, så den permanente besparelse kommer op på 1,1 milliarder kroner.
Besparelserne bliver fordelt på kommunerne i forhold til befolkningstallet.
Størst besparelse på unge
Som det fremgår af den økonomiske oversigt over besparelserne i 2022 nedenfor, bliver næsten hele beløbet taget fra indsatsen for personer under 30 år, der er på uddannelseshjælp (færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere). Et mindre beløb forudses at blive sparet ved, at jobcentrene for alle ydelsesgrupper kan vælge at føre samtaler over video eller telefon efter seks måneders arbejdsløshed eller sygdom. De ti millioner, der er afsat under punkt 3, går til fastholdelsesmentorer for udsatte unge i uddannelsessystemet.
