KL’s forslag om at fjerne uddannelsespålæg for personer under 30 år i kontanthjælpssystemet kom samme dag, som forhandlinger om besparelser på jobcentre startede. Hummelgaard tager godt imod forslaget.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tager godt imod et nyt ungeudspil fra KL, hvor et af forslagene er at afskaffe uddannelsespåbuddet, der sikrer, at jobcentrene fokuserer på, at personer under 30 år får en uddannelse. I stedet ønsker KL, at jobcentrene skal fokusere på at få unge med komplekse problemer i arbejde først.
“Jeg er enig med KL i, at reglerne ikke må blive for stive. Og jeg er helt enig i, at vi skal gøre alt hvad vi kan, for at få de unge, der hverken har et arbejde eller en uddannelse, på rette vej. Det er en svær nød at knække,” siger Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse.
“Jeg lytter altid gerne til nye forslag, og jeg er glad for, at der er fokus på netop denne gruppe, for noget skal der gøres. Jeg ser frem til at drøfte området nærmere med både KL og Folketingets partier.”
Timing interessant
Nu er det jo regeringen, der tager initiativ til ny lovgivning, hvor det bliver aktuelt at drøfte noget med Folketingets partier, og derfor kan man godt læse Hummelgaards kommentar som, at han påtænker lovgivning på området. Måske endda snart, for timingen af forslaget og ministerens positive reaktion falder sammen med aktuelle forhandlinger om besparelser i jobcentrene.
KL’s ungeudspil kom mandag, hvor de politiske forhandlinger om en besparelse på 750 millioner kroner på landets jobcentre også gik i gang. Udover S-regeringen deltager Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti. De fire partier har sammen har lavet aftalen om tidlig pension, der blandt andet skal finansieres af 1,1 milliarder fra jobcentrene.
Peter Hummelgaard har tidligere sagt, at han i forbindelse med besparelser kigger efter proceskrav og ‘skridt i sagsbehandlingen, som man ikke bør bruge kræfter på fremadrettet.’ Her kan KL’s forslag om fjernelse af uddannelsespålægget komme på tale, for det er bekosteligt at forsøge sig med uddannelse igen og igen for unge, der ikke har nogen ungdomsuddannelse, og som samtidig har mange andre problemer.
Det har regeringen allerede taget bestik af, dog med en anden begrundelse, nemlig manglen på arbejdskraft. På baggrund af en trepartsaftale i efteråret kan jobcentrene frem til udgangen af 2023 som et forsøg sende unge uden arbejde under 25 år, der hverken har arbejde eller uddannelse i job, uden at der indgår et senere uddannelsesperspektiv.
KL ønsker helt at afskaffe uddannelsespålægget, også for dem over 25 år, men skriver:
“Det skal ikke være et fravalg af uddannelse, men joberfaring kan bidrage til afklaring og motivation for et fremtidigt uddannelsesvalg. Med den nyligt indgåede trepartsaftale er der igangsat et forsøg med jobfokus frem for uddannelsesfokus. Det skal gøres permanent, så snart det er muligt.”
De næste forhandlinger om besparelsen på jobcentrene foregår ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger den 24. maj.
Resultatet af forhandlingerne skal med i statens økonomiaftale med kommunerne for 2023, som forhandles i disse uger. Sidste år blev aftalen lagt frem 8. juni.
