Enlige ukrainske kvinder med børn får knap 2.500 kroner mere udbetalt om måneden i offentlig ydelse end gifte ukrainske kvinder med børn, der er flygtet til Danmark. Og det selvom ægtefællen er i krig i Ukraine og samtidig skal betale familiens husleje og andre udgifter. Det har senest Jyllands-Posten skrevet om i dagens avis.
Det er dog ikke kun ukrainere, der oplever denne forskel. Det gør alle forsørgere i Danmark, hvor den ene ægtefælle er i udlandet. Også flygtninge fra for eksempel Eritrea og Syrien.
“Hvis man er registreret som gift som asylansøger, er man ikke eneforsørger,” forklarer Michala Clante Bendixen, der er formand for foreningen Refugees Welcome, som blandt andet har en rådgivning for flygtninge.
Det samme gælder for en dansk familie. Hvis forsørgerne er gift, og den ene arbejder i udlandet, anses den tilbageværende ikke som enlig forsørger.
“Problemet med flygtninge er jo, at den den anden part ofte ikke har nogen indtjening,” siger Michala Clante Bendixen.
Loven er enkel. Enlige forsørgere på offentlig forsørgelse kan får en højere ydelse, fordi der kun er én forsørger, der skal betale det hele. Dertil får de enlige forsørgere også et børnetilskud. Gifte og samlevende får mindre i ydelse, fordi de er to til at betale huslejen, og de får heller ikke det børnetilskud, som enlige forsørgere får.
Det gælder for alle slags ydelser, også SHO-ydelsen (tidligere integrationsydelse).
Jyllands Posten har beregnet bruttoydelsen for en ukrainsk kvinde med ét barn til at være 12.456 kroner om måneden før skat i SHO-ydelse. En anden ukrainsk kvinde med tre børn kan kun få 8.716 kroner før skat, fordi hun er gift, og det uanset om manden er i krig.
Fædre med større børn
Michala Clante Bendixen har mødt syriske og eritreanske mænd, der er kommet som flygtninge i Danmark med børn på 10-12 år eller lidt ældre, mens kvinderne er blevet tilbage med de små børn.
“De bliver spurgt i asylsystemet, om de er gift, og det svarer de ja på. De regner jo med at familien kommer senere. På grund af de lave ydelser er de første par år virkelig, virkelig hårde. Det er jo meget dyrere at have børn i Danmark, og det er lige, når de ankommer, at de har brug for pengene til flyverdragter og skoleudstyr, mens de selv går på sprogskole og er i praktik.”
Michala Clante Bendixen er oprørt over, at der er politiske om politisk at lave en undtagelse kun for ukrainere.
“Det kan jo være ligegyldigt, om det rammer fædre eller mødre, men det er fuldstændig vildt, at man vil lave lovgivning for enkeltgrupper. Kun for ukrainske mødre og ikke for syriske fædre. Det er en form for apartheidsystem, at man vil lave særlige regler for særlige grupper,” siger hun.
Man skal ikke forveksle børnetilskud med den børne- og ungeydelse (tidligere børnefamilieydelse), som de fleste børnefamilier får udbetalt i kvartalet, indtil barnet er 18 år. For nyankomne er der et optjeningsprincip, hvor det tager ni år for at nå op på det fulde beløb.
Også det er problematisk, lyder det fra Michala Clante Bendixen.
“Børnefamilieydelsen gives jo på grund af de udgifter, der er til børn, og det er jo endnu dyrere at have et flygtningebarn.”
Michala Clante Bendixen fortæller, at de svenske regler har det modsatte princip. Der giver man den fulde ydelse i starten og trapper den langsomt nedad.
“Så har folk en reel chance for at klare sig selv og få et arbejde. Det har de ikke, når de kommer her. De forstår ikke sproget; de venter på papirer. Det er helt vendt om.”
SHO står for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse og gives til voksne, der har boet i udlandet og har fået ophold i Danmark.
