Mandag eftermiddag kunne man konstatere, at det nu er et enigt folketing, der vil afskaffe modregningen i pensioner for par, hvor den ene får pension, og den anden har en lønindtægt. En mærkesag for venstrefløjen i dansk politik er dermed blevet en fælles sag for alle partier. Alligevel kan forslaget blive udskudt på grund af uenighed om finansiering. Det skriver NB-Beskæftigelse.
Blå blok med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige varslede mandag, at de vil sende en række forslag til afstemning i Folketinget, der alle skal sikre, at flere kommer i arbejde hurtigere.
Forslagene er plukket fra den aftale, regeringen indgik med SF, De Radikale og Kristendemokraterne i januar, så dem er der enighed om. Problemet er finansieringen, som de to fløje ikke er enige om. Mere om det senere.
For først lidt om den nye enighed i Folketinget om et forslag, som Venstre og Konservative har været imod i årevis.
NB-Beskæftigelse har spurgt beskæftigelsesordfører for Konservative, Rasmus Jarlov, hvorfor partiet har ændret holdning.
“Fordi det giver en meget stor beskæftigelseseffekt.”
Det har det jo hele tiden gjort. Hvorfor så nu?
“Fordi vi ikke hele tiden har haft så meget brug for arbejdskraften.”
Det er altså manglen på arbejdskraft, der nu får partier til at skifte holdning.
Pionererne er ikke med
Enhedslisten og Alternativet har i flere år stillet forslag om afskaffelse af modregning i pension på grund af en ægtefælles eller samlevers lønindkomst, men de er ikke med til at stille forslaget nu. Det skyldes, at det i begge forslag skal finansieres af en besparelse på dimittendsatsen.
“Vi er jo i en vanvittig situation sammen med Enhedslisten,” siger Alternativets Torsten Gejl.
“En ting, vi har været pionerer for, kommer vi nu ikke til at stemme for.”
Torsten Gejl har taget spørgsmålet op gennem mange år. Han stillede blandt andet spørgsmål til statsminister Lars Løkke Rasmussen i folketingssalen under den tidligere VLAK-regering.
“Dengang var det et no go, og det, der brød isen, var et borgerforslag,” siger Torsten Gejl.
“Da gik det op for mange politikere, at det her går ud over flere hundrede tusinde mennesker, og at der er en Facebookgruppe med 60.000 mennesker, der vil have det afskaffet.”
I de seneste år har især DF, men også andre borgerlige partier og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) set mere positivt på forslaget. I september 2021 kom det med i regeringens reformforslag Danmark kan mere I. Her stod der om gensidig forsørgerpligt:
“Regeringen foreslår desuden, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde, selvom ens partner
er gået på pension. Derfor skal folke-, senior- og førtidspensionister gøres uafhængige af arbejdsindkomsten fra en beskæftiget partner.”
Under coronakrisen bragte Ekstra Bladet enkelthistorier om sundhedspersonale, der tjente meget lidt på overarbejde, fordi deres partner blev trukket i pension. Det førte til en midlertidig lovgivning for de såkaldte ‘coronahelte.’ En lovgivning, der ifølge Torsten Gejl ikke er brugt meget.
Udsættelse
Med blå bloks tilslutning er der altså nu fælles fodslag om forslaget i hele Folketinget. Det skal nok blive til noget, men det kan komme til at tage tid og dermed også mange penge for de par, der venter på loven.
For hvis regeringen og dens aftalepartier på den ene side og de fire partier i blå blok på den anden står fast i det politiske dødvande, der er opstået, fordi dele af regeringens aftale er omfattet af forlig med de borgerlige, kan forslaget om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt blive udsat til efter et valg. Dermed bliver det udsat i et år og vil først træde i kraft i 2024 i stedet for i januar 2023. Nøjagtig ligesom aftalen om ændring af beløbsordningen for udenlandsk arbejdskraft.
Blå blok foreslog nemlig mandag, at deres forslag skal fuldt finansieres af besparelserne på dimittendsatsen. Ligesom regeringens aftale er blå bloks forslag en pakke, hvor finansieringen hænger sammen med forslagene, og det er ikke til forhandling, lyder det fra Rasmus Jarlov.
Blå blok vil finansiere et højere beskæftigelsesfradrag med besparelser på dimittendsatsen, men i regeringens aftale bliver beskæftigelsesfradraget finansieret med nedlæggelse af puljer i erhvervsstøtteordningen, som endnu ikke er afklaret.
Den uenighed betyder, at de to parter ikke er i nærheden af at nå hinanden. For blå bloks forslag vil dermed blokere for at hæve dagpengeniveauet for nyledige i tre måneder, som er med i regeringens aftale.
Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, afvist da også mandag, at regeringen kommer til at genåbne den aftale, der er indgået med et flertal i Folketinget. Elementerne hænger sammen, siger han til Ritzau.
“Den aftale, vi har lavet med et bredt flertal i Folketinget, bliver ikke ændret. Det er forslag, der hænger sammen.”
