Da Berlingske i oktober 2021 udkom med en kritik af jobcentrene i København, tog forvaltningen hurtigt afstand fra historien. Men få timer senere fjernede borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard en fagdirektør fra sit område. Historien er et eksempel på borgmesterens dårlige ledelsesstil, lyder det fra flere kilder.
Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk
Fredag sendte faglige repræsentanter for 2.000 medarbejdere i København et åbent brev til kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg. Brevet blev til i oprør over, at borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) “fortsætter en dybt problematisk politisk ledelsesstil.”
Den aktuelle anledning var fyringen af den meget afholdte administrerende direktør for forvaltningen, Line Nørbæk. Hun havde haft jobbet i mindre end et år og var den tredje administrerende direktør i Cecilia Lonning-Skovgaards nu godt fireårige periode.
Utilfredsheden med Cecilia Lonning-Skovgaard går langt tilbage, fortæller medarbejdere i forvaltningen. NB-Beskæftigelse har talt med flere kilder, der alle fortæller den samme slags historier.
Ifølge disse kilder har Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester en lunefuld ledelsesstil. Medarbejderne ved ofte ikke, hvor de har hende, og ofte uden begrundelse deler hun medarbejdere op i ‘dem, der er inde’, og ‘dem der er ude.’
Medarbejdere fortæller også, at fyringen af administrerende direktør Line Nørbæk var kulminationen på et forløb, der tog sin begyndelse, da Cecilia Lonning-Skovgaard i oktober sidste år tog arbejdsopgaver fra et andet medlem af direktionen, nemlig fagdirektør Marianne Sørensen. Hun forlod hurtigt jobbet og er nu ansat i Beskæftigelsesministeriet.
I denne artikel har NB-Beskæftigelse forsøgt at vise Cecilia Lonning-Skovgaards ledelsesstil set fra de medarbejderes side, som vi har talt med. Det har vi gjort ved 1) at kortlægge, hvad der skete den dag i oktober, hvor fagdirektøren blev flyttet fra sit job, og 2) ved at fortælle om nogle af de repressalier, Cecilia Lonning-Skovgaard udsætter de medarbejdere for, som hun ikke længere ønsker at samarbejde med.
Kilderne kommer fra forskellige steder i forvaltningen. De har talt med os uafhængigt af hinanden og har både bekræftet andres udsagn og selv fortalt mere. Alle kilder har læst og godkendt artiklen. Ingen af kilderne kender dog til alle de detaljer, vi her fortæller om, men der er mindst to kilder på alle oplysninger. Vi har haft kontakt til fem kilder i alt.
En torsdag i oktober
Torsdag 14. oktober var en begivenhedsrig dag for Københavns og beskæftigelses- og integrationsforvaltning (BIF). Tidligt om morgenen klokken 7:09 udgav Berlingske en historie, der kritiserede jobcentrene i København ikke havde “henvist én eneste ledig til et job de seneste to år.”
Artiklen var i avisen ledsaget af en leder med overskriften “Jobcentrene i København holder de hårdtarbejdende for nar.”
Det udløste dybe suk hos medarbejderne i jobcentrene, at de igen stod for tur. Men allerede tre timer senere klokken 10:06 kunne de ånde lettet op, da de på forvaltningens intranet kunne læse, at ledelsen i forvaltningen ikke var enig i kritikken og i stedet bakkede jobcentrene op.
“Kritikken af Jobcenter København på forsiden af dagens Berlingske er unuanceret og uberettiget,” stod der i nogle af de første linjer af artiklen.
Det var den administrerende direktør Line Nørbæk, der var citeret på intranettet. Artiklen havde ifølge vores kilder også været forbi borgmesterens kontor. Cecilia Lonning-Skovgaard siger til NB-Beskæftigelse, at hun ikke har set intranet-artiklen, før den blev publiceret.
Medarbejderne var lettede over, at de ikke skulle tage hele slaget denne gang. Det gjorde de nemlig, da Berlingske tidligere havde skrevet, at Københavns jobcentre var for dårlige til at rekruttere nye medarbejdere til rengøringsfirmaet De Fem Stjerner. Begge Berlingskes artikler viste sig i den pressedækning, der fulgte i blandt andet Berlingske, at være unuancerede, og historien om henvisninger var også uberettiget, fremgik det af DR programmet Detektor. Læs mere om forvirringen om, hvad henvisninger egentlig betyder i artiklen på DR-artiklen.
Men tilbage til torsdag 14. oktober, for dagen var slet ikke gået. Først på eftermiddagen kom det store chok:
Borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) fratog fagdirektør Marianne Sørensen jobcentre som sit ansvarsområde.
Nyheden udkom på Ritzau klokken 13:08 og blev registreret i Berlingske som et tillæg til dagens leder:
“Denne leder er opdateret 14. oktober kl. 14.29 med oplysningen om at Marianne Sørensen ikke længere skal have ansvaret for Københavns jobcentre,” skrev avisen.
Så først altså fuld opbakning til medarbejderne og afvisning af kritikken fra Berlingske, og så få timer efter en fjernelse af en fagdirektør fra jobcentrene. Hvad var der sket på de tre timer, der lå imellem?
Fralægger sig ansvaret
Måske slet ingenting. For i en artikel, som Berlingske udgav om fjernelse af fagdirektøren klokken 19:30, kunne man læse, at Cecilia Lonning-Skovgaard efter eget udsagn ikke vidste, at kommunen ikke brugte henvisninger til at få ledige i job.
Det modsiger de kilder, vi har talt med. Tværtimod kunne forvaltningen skrive til medarbejderne allerede tre timers efter Berlingskes historie 14. oktober, netop fordi de vidste, at artiklen var på vej. Det kunne de vide, fordi artiklen baserer sig på en aktindsigt, de selv havde sendt til avisen, og fordi der i samme artikel var et interview med daværende fagdirektør Marianne Sørensen, som svarede på kritikken.
Det var på den baggrund, at forvaltningen udarbejdede en artikel til intranettet, som den administrerende direktør Line Nørbæk udtalte sig i.
Også borgmesteren var på forhånd informeret om både kritikken og spørgsmålet om henvisninger, fortæller kilder til NB-Beskæftigelse. Udefra forekommer det også helt usandsynligt, at borgmesteren ikke har talt med sin direktør og sin stab om den kritik, der var på vej fra Berlingske, specielt når en af fagdirektørerne var blevet bedt om at svare på kritikken, og når borgmesteren selv skulle til kritisk interview med en journalist fra Berlingske.
I artiklen i Berlingske om aftenen 14. oktober sagde Cecilia Lonning-Skovgaard, at hun var “rystet.”
“Vi skal have ryddet op nu. Der må nok siges at skulle nogle friske øjne på det område,” sagde Cecilia Lonning-Skovgaard til Berlingske.
Samtidig fralagde hun sig selv ethvert ansvar.
Berlingske spurgte:
“Kan du pege på bare én fejl, som er din skyld? Noget, som er dit ansvar, og som du burde have gjort bedre?
“Nej, det kan jeg faktisk ikke. Jeg agerer på baggrund af den information, jeg får. Når jeg ikke bliver oplyst korrekt om, hvad der er op og ned, så er sagen ikke så meget længere,” lød det fra Cecilia Lonning-Skovgaard.
Nervøsitet og udstødelse
På jobcentrene og Københavns Rådhus var medarbejderne rystede og nervøse efter fjernelsen af fagdirektøren og Lonning-Skovgaards udtalelser.
Konsekvenserne gik da også meget videre end fjernelse af Marianne Sørensen. Jobcentrene fik besked på at henvise til job. Det kom dog hurtigt kom frem, at det var en politisk beslutning ikke at bruge henvisninger som redskab, og det var borgmesterens ansvar at forvalte den beslutning. Inden udgangen af november havde flertallet i beskæftigelses- og integrationsudvalget stemt borgmesterens nyordning ned.
I forvaltningen blev medarbejdere lagt på is, som det er sket mange gange før under Cecilia Lonning-Skovgaards ledelse.
Kilder fortæller om episoder, som de opfatter som en straf af medarbejdere, der ikke loyalt opfylder borgmesterens ønsker, også selvom de ikke helt forstår, hvad hun ønsker.
For eksempel har kolleger oplevet, at borgmesteren ikke længere ville have øjenkontakt eller tale med de medarbejdere, der er frosset ude. Møder bliver aflyst for at undgå, at en bestemt medarbejder deltager, og kommunikationen går gennem en anden medarbejder, hvis der da overhovedet er nogen kommunikation.
‘Del og hersk’ teknikken går så vidt, som at når borgmesteren har kage med, så er det kun kage til nogle medarbejdere, men ikke til andre. Dem, der er inde, får, mens dem, der er ude, ikke får noget.
Mens det var fyringen af administrerende direktør Line Nørbæk, der gjorde udslaget, var det alle disse forhold, der lå bag, da de faglige organisationer HK og DJØF i torsdags skrev et åbent brev om arbejdsmiljøet i forvaltningen og stilede det til det beskæftigelses- og integrationsudvalget for at få dem til at tage affære.
NB-Beskæftigelse har sendt denne artikel til Cecilia Lonning-Skovgaard. Læs hendes og direktionens svar her:
Fakta: Brevet på intranettet
Beskæftigelses-og integrationsforvaltningen lagde torsdag 14. oktober midt på formiddagen denne artikel op på forvaltningens intranet, som alle medarbejdere kan læse. Vi bringer artiklen i sin fulde længde.
“Berlingske kritiserer manglende brug af ”henvisninger” i jobcentret
14 okt 2021 10:06
Kritikken af Jobcenter København på forsiden af dagens Berlingske er unuanceret og uberettiget, mener BIF’s administrerende direktør Line Nørbæk.
Berlingske bringer i dag en ny, kritisk artikel om indsatsen i vores jobcenter under overskriften ”Jobcenter i København har ikke henvist til et eneste job i to år”. Artiklen, som er baseret på en aktindsigt, handler om vores praksis i forhold til at gøre brug af henvisninger til konkrete jobs efter LAB-loven. En henvisning er en afgørelse overfor borgeren og betyder, at virksomhederne skal forpligte sig på at tage de henviste borgere til samtale og til at give jobcentret en tilbagemelding på resultatet.
Brug af henvisninger er en “kan-bestemmelse” i loven, som vi ikke har benyttet os af i perioden fra 2020 til juni 2021, som aktindsigten dækker. I perioden har vi i stedet formidlet jobs og lavet aftaler med de ledige. Det er i lighed med henvisninger en mulighed i LAB-loven med henblik på at få de ledige i job. I realiteten betyder det, at der i hver samtale med jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere som udgangspunkt er lavet aftaler med den enkelte ledige om at søge minimum et konkret job. Er de aftaler ikke blevet overholdt, er der efter en konkret og individuel vurdering af, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, blevet indberettet til a-kassen, når der har været tale om dagpengemodtagere. For jobparate kontanthjælpsmodtagere har vi selv taget stilling til den videre afklaring af borgerens rådighed og eventuel sanktionering. Samtidig har vi haft stort fokus på, at de kandidater, vi har skaffet til virksomhederne, var motiverede til jobbet. Den praksis har fungeret godt i et arbejdsmarked, hvor der var flere ledige end nu, og dermed ikke samme pres i forhold til mangel på arbejdskraft, som vi oplever i øjeblikket, mener administrerende direktør Line Nørbæk.
”Stort set hele perioden, der er søgt aktindsigt i, har været præget af corona, hvor dele af beskæftigelsesindsatsen har været suspenderet, og ledigheden har været høj. Situationen på arbejdsmarkedet efter corona er en anden. Nu har vi et andet arbejdsmarked, hvor der er stor mangel på arbejdskraft inden for nogle brancher. Af samme grund justerede vi i september kursen, hvilket også betyder en ændret praksis, hvor vi også pålægger eller henviser ledige til konkrete jobs. De redskaber har også tidligere været anvendt i Københavns Kommune,” siger Line Nørbæk.
STAR henviser også til aftaler som et redskab
I Berlingskes artikel omtales brugen af aftaler som en ”hjemmestrikket løsning”. På STAR’s hjemmeside findes der inspirationsmateriale om fx god virksomhedsservice og om jobrettede samtaler. Her nævnes redskaberne ”pålæg” og ”henvisning” ikke, men alene at man laver ”aftaler”. I BIF’s ledelse har man heller ikke oplevet, at København skiller sig ud i forhold til praksis i resten af landet. Det er dog ikke noget, forvaltningen systematisk har afdækket.
”Der er efter min bedste overbevisning ikke noget at udsætte på os i denne konkrete sag. Forvaltningen har anvendt de redskaber i lovgivningen, som vi har anset for at være de mest velegnede i forhold til den daværende situation på arbejdsmarkedet, virksomhedernes forventninger og dialogen med borgerne.
Men som altid forsvinder der mange nuancer, når komplicerede sager skal koges ned til en enkelt artikel i en avis,” siger Line Nørbæk.
Hun understreger, at vi må forvente, at der kommer nye kritiske spørgsmål om jobcentret i den kommende tid, som en reaktion på Berlingskes historie.
Hvis I har spørgsmål til sagen, kan I tage fat i jeres respektive chefer. Skulle I blive kontaktet af pressen, er det vigtigt, at I henviser journalisterne til presseteamet.“
