Her er de hårdest ramte kommuner af stigning i senior- og førtidspensionister

Del artiklen:
Lolland Kommune er i særklasse hårdt ramt af stigningen i førtids- og seniorpensionister. Andre kommuner er også presset på økonomien eller i fare for at blive det som følge af udviklingen.
Lolland Kommune er i særklasse hårdt ramt af stigningen i førtids- og seniorpensionister. Andre kommuner er også presset på økonomien eller i fare for at blive det som følge af udviklingen. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Flere af de kommuner, der er hårdest ramt af stigningen i førtids- og seniorpensionister, har i forvejen økonomiske udfordringer. Dermed kan kommunerne blive alvorligt klemt af udviklingen.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

Ni kommuner har en stigning i antallet af førtids- og seniorpensionister, der er over dobbelt så høj som stigningen på landsplan. Dermed kan de blive klemt på økonomien, hvis udviklingen fortsætter.

Særligt slemt står det til i Lolland, Langeland, Faxe og delvist Slagelse, hvor likviditeten er blandt de laveste i landet. Her er man samtidig stærkt afhængige af udligningssystemet.

Det viser en analyse foretaget af NB-Økonomi, der ser på udviklingen i andelen af senior- og førtidspensionister på tværs af landets kommuner over det seneste år. På baggrund af analysen har vi dykket nærmere ned i de ni kommuner, hvor andelen er steget mere end dobbelt så meget som på landsplan.

Læs også:
Få kommuner har særlig stor stigning i tidlig tilbagetrækning

Stigningen i forhold til landsgennemsnittet er interessant, fordi kommunerne kun kompenseres af staten for de stigende udgifter på landsplan. Hvis kommunerne derfor ligger højere end landsgennemsnittet, så får kommunerne ikke kompenseret udgifterne til ydelserne på den del af stigningen, der ligger over landsgennemsnittet. Samtidig skal kommunerne ikke forvente, at udligningssystemet er en stor hjælp i den sammenhæng.

Læs også:
Forstå på fem minutter: Derfor kompenserer udligning ikke for tidlig tilbagetrækning

Lolland Kommune har en stigning der er tre gange så høj som den landsgennemsnitlige stigning på 0,4 procentpoint, og kommunen havde i forvejen den højeste andel af personer på førtids- og seniorpension. Dermed er udviklingen for alvor noget der presser kommunen, som i forvejen på mange parametre er den absolut dårligst stillede kommune i landet.

Men også ø-kommuner som Ærø og Bornholm kan på sigt blive presset af udviklingen, selvom de begge har en relativt solid likviditet. Det skyldes især, at kommunerne begge får en stor del af deres finansiering fra de låste tilskudspuljer, som var en del af udligningsreformen. Men netop fordi puljerne er låst, så reguleres puljerne ikke efter den stigning i tidlig tilbagetrækning som kommunerne oplever.

Læs også:
Analyse: Politisk lappeløsning i udligningsreform kan ramme op til 48 kommuner

Derfor vil puljerne i gradvist lavere grad dække kommunernes stigende udgifter, og kommunerne kan ende med at blive klemt i systemet. Kolonnen længst til højre i nedenstående tabel viser netop hvor afhængige kommunerne er af særtilskudpuljerne, hvor et højt tal indikerer, at en stor del af kommunens udgiftsudligning er styret af de låste puljer. 

Se udviklingen i andelen af senior- og førtidspensioner for de ni hårdest ramte kommuner i tabellen herunder. På landsplan var andelen 6,0 procent af de 16-66-årige i oktober 2020 og 6,4 procent i oktober 2021, og der er altså sket en udvikling på 0,4 procentpoint.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her