13 ud af 52 kommuner henviser ledige til job, viser en rundspørge

Del artiklen:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil have registreret jobcentrenes brug af henvisning, fremgår det af svar på NB-Beskæftigelses rundspørge.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil have registreret jobcentrenes brug af henvisning, fremgår det af svar på NB-Beskæftigelses rundspørge. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En fjerdedel af de 52 jobcentre, der er med i en rundspørge fra NB-Beskæftigelse, svarer ja til spørgsmålet, om de bruger ‘henvisninger’ af ledige til job. NB-Beskæftigelses rundspørge er den første, der giver et større billede af jobcentrenes tilgang til henvisninger.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

En avis skrev en historie, og en direktør i København fik frataget sin arbejdsområde. Balladen handlede om henvisninger til job. Nu viser det sig, at der er stor forskel på, om jobcentrene anvender henvisninger, når de skal have ledige i arbejde, eller de vælger at lægge hovedvægten på andre metoder.

NB-Beskæftigelse har spurgt jobcentre i alle beskæftigelsesforvaltninger, om de bruger henvisninger i deres arbejde. 52 kommuner har svaret, og det er der kommet interessante svar ud af.

Fra jobcentre i Kerteminde og Helsingør lyder det, at de bruger henvisninger næsten dagligt. Fra Kolding er svaret, at jobcentret i 2021 har lavet 30 henvisninger fordelt på 19 personer, og fem af dem er i dag i arbejde eller uddannelse. Samsø laver ofte henvisninger i samarbejde med a-kassen, og også jobcentret i Skive bruger ofte henvisninger.

Læs i denne artikel om Skive og Kerteminde Kommune, der bruger henvisninger jævnligt.

Læs også:
Henvisninger: "Det handler om det gode match"

STAR vil have registreret henvisninger

I Vejen er svaret på spørgsmålet, om jobcentret bruger henvisninger; ‘Ja, i et vist omfang.’

Af svaret fremgår det, at henvisninger ikke har været brugt for at undgå at få arbejdsløse ud, der ikke er interesserede i jobbet, eller som jobcentret skriver, ‘at arbejdsgiver får ansøgninger fra ledige, som alene søger jobbet fordi de har fået det pålagt af jobcentret.’

I september i år har jobcentret dog ændret praksis, og siden da er ’29 pålagt jobsøgning,’ skriver jobcentret. Det skete, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt kommunerne om at registrere hvor mange ledige, jobcentrene henviser til at søge ledige job. STAR har også bedt jobcentrene registrere antal jobordrer fra arbejdsgiverne.

31 af 52 kommuner bruger ikke henvisninger

Rundspørgen viser også, at 31 jobcentre enten slet ikke bruger henvisninger eller meget sjældent bruger dem. 18 jobcentre siger klart nej. De bruger ikke henvisninger. 13 andre skriver, de ‘sjældent,’ ‘yderst sjældent’ eller ‘begrænset’ bruger henvisninger.

Odense Kommune har henvist to til job siden 2015.

Heller ikke Silkeborg henviser til job. Jobcentret har sendt tal med, der viser, at match af ledige med kvalifikationer til de job, der søges folk til, fungerer.

“I Silkeborg henvises der ikke direkte til jobs, men der formidles relevante CV’ere til virksomheder, der mangler arbejdskraft. De seneste 3 mdr. er der via Jobcenter Erhvervs formidling af CV’er til virksomheder, der søger arbejdskraft, ansat 175 borgere via de formidlede CV’ere – svarende til en matchgrad på 70% på alle de ledige jobs der kommer ind,” lyder det fra Silkeborg.

De fire største byer
 
Jobcentret i Københavns Kommune har ikke svaret på spørgsmålet fra NB-Beskæftigelse. Det var genstand for Berlingskes historie om, at jobcentret ikke havde brugt henvisninger i to år. En artikel, der fik flere politikere til at reagere, og beskæftigelses- og integrationsborgmesteren i kommunen til at fratage en direktør sit ansvarsområde samme dag, som artiklen udkom.

Aalborg og Odense har klart valgt brugen af henvisninger fra.

Aalborg svarer et kort ‘nej’ til spørgsmålet, mens Odense svarer ‘stort set aldrig – vi har foretaget to henvisninger siden 2015.’

Fra  Aarhus kommer der ikke noget klart svar på omfanget af henvisninger, men det fremgår, at det ikke er noget, der bruges som førsteprioritet. Jobcentret skriver:

“Det aftales altid med en virksomhed hvordan rekrutteringen skal finde sted. Typisk henvises der først til et job efter en rekrutteringssamtale med en konsulent i jobcentret. I forbindelse med kontaktforløbet med de jobsøgende aftales der ofte at der søges konkret opslåede job, men egentlig henvisning finder kun sted på rekrutteringsanmodninger/henvendelse fra virksomhederne.”

Fakta: Henvisning i lovens forstand

2. Henvisning til arbejde

Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 29. Henvisning skal ske med mindst en dags varsel, så den arbejdssøgende tidligst skal overtage arbejdet ved arbejdstids begyndelse dagen efter henvisningen. Der kan dog ske henvisning til et arbejde, der skal påbegyndes tidligere, hvis den arbejdssøgende på forhånd er orienteret herom.

§ 30. For en person, der er omfattet af § 1, nr. 1, skal henvisning til arbejde være i overensstemmelse med 1) § 8 om rimeligt arbejde og arbejdstid m.v. i bekendtgørelse om rådighed, 2) § 9 om transporttid i bekendtgørelse om rådighed, og 3) oplysninger om manglende pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, uden for institutionens åbningstid, som personen har oplyst om forud for henvisningen, jf. § 45, stk. 2.

§ 45
Stk. 1. Personer, der er omfattet af § 1, nr. 1-3, samt personer, der er omfattet af § 1, nr. 12, og som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke står til rådighed for henvist arbejde på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund.
Stk. 2. Personer, der omfattet af § 1, nr. 1, har pligt til straks at give jobcenteret besked, hvis de ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, uden for institutionens åbningstid.

Bekendtgørelse om rådighed

§ 7. Et medlem skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at medlemmet er henvist til arbejde af jobcenteret, a-kassen eller anden aktør.
Stk. 2. Kravet om varslet kan fraviges for et medlem, hvis jobcenteret eller a-kassen på forhånd har orienteret medlemmet herom.

§ 8. Et medlem skal kunne overtage rimeligt arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid på de vilkår, som er almindelige inden for det pågældende faglige område. For deltidsforsikrede er fuld sædvanlig arbejdstid 30 timer om ugen.
Stk. 2. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Arbejdet er også rimeligt, hvis medlemmet kan varetage det efter et kortere uddannelsesforløb, og medlemmet får tilbudt den fornødne oplæring i forbindelse med henvisningen.

§ 9. Et medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.
Stk. 2. Et medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.
Stk. 3. Et medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.
Stk. 4. Hvis et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her