Fald på mere end en fjerdedel i antal ledige på langvarig kontanthjælp

Del artiklen:

I tre kommuner er antallet på langvarig kontanthjælp halveret på fem år, og det gennemsnitlige fald er på over 25 procent. Det skriver den fungerende beskæftigelsesminister i et svar til Folketinget.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Antallet af ledige, der har været på en kontanthjælpsydelse i mere end et år, faldt fra 2016 til 2020 med knap 36.000 personer. Det svarer til godt en fjerdedel af dem, der var på langvarig hjælp i 2016, viser et svar til Folketinget fra fungerende beskæftigelsesminister Mattia Tesfaye (S).

Der er sket et fald i alle kommuner, men der er store forskelle, som man kan se i kortet og grafikken nedenfor. Mens Solrød, Lejre og Bornholm har mere end halveret de langvarigt forsørgede på kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-hjælp (selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse samt overgangsydelse), har Aalborg, Aarhus, Skive, Hedensted, Mariagerfjord, Faaborg-Midtfyn og Samsø og Ærø et fald på under 15 procent.

Oversigten viser alene udviklingen og ikke hvor stor en andel, ledige på kontanthjælpsydelser udgør af arbejdsstyrken og befolkningen i de enkelte kommuner. Derfor kan den alene bruges til at sammenligne udviklingen, men ikke til at vurdere den samlede forsørgelse på ydelserne i en sammenligning mellem kommunerne. Det er desværre heller ikke muligt at trække disse tal fra Jobindsats.dk.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her