Vismænd: Dårligere match og produktivitet ved forringelser for nyuddannede

Del artiklen:
(Arkiv) Studiestart i Aalborg 1. september. Siden da er tiden efter studierne blevet mere usikker for dem, der bliver arbejdsløse. Vismændene mener, det på langt sigt kan skade produktiviteten, hvis dimittender tager dårligere job, end de er uddannet til.
(Arkiv) Studiestart i Aalborg 1. september. Siden da er tiden efter studierne blevet mere usikker for dem, der bliver arbejdsløse. Vismændene mener, det på langt sigt kan skade produktiviteten, hvis dimittender tager dårligere job, end de er uddannet til. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Flere dimittender vil komme hurtigere i arbejde med regeringens forslag om forringelse af nyuddannedes vilkår, vurderer de økonomiske vismænd. De advarer samtidig om, at et dårligere match kan føre til mindre produktivitet.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Regeringen foreslår i reformprogrammet Danmark kan mere I, at dagpengesatsen skal sættes betydeligt ned for nyuddannede. Samtidig skal dagpengeperioden kun være et år, mens den nu er på to år. Det vil ifølge regeringens forslag betyde, at 8.000 flere nyuddannede vil komme hurtigere i job.

De økonomiske vismænd er ikke uenige i, at forringelsen vil betyde et større arbejdsudbud, men de rejser spørgsmål om match og produktivitet (se note om produktivitet*).

“Ved at øge incitamentet til at bruge længere tid på at finde det rette job, bidrager dagpengesystemet til at forbedre matchet mellem arbejdsgivere og ledige, hvilket kan øge produktiviteten, jf. f.eks. Farooq mfl. (2020). Regeringens forslag må dermed forventes at forringe matchkvaliteten blandt dimittender (…),” skriver vismændene i deres efterårsrapport, der blev offentliggjort tirsdag.

Som det er fremgået af mange ugers debat, er det især ufaglærte job, der står klar til dimittenderne. Vismændene skriver:

“En forringet matchkvalitet blandt dimittender kan have særligt store konsekvenser for produktiviteten, hvis det første job efter endt uddannelse har betydning for resten af arbejdslivet.”

Især beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har været optaget af produktivitetsforbedringer og har derfor lavet flere og bedre muligheder for, at ufaglærte kan efteruddanne sig til faglærte. Der har ikke været fokus på nyuddannedes – og især akademikeres – produktivitet.

Et andet uddannelsesvalg kan øge produktivitet

For andre grupper kan en start i et lavtlønsjob over tid kan føre til en stigende produktivitet. Det er dog især for indvandrere, langtidsledige og ufaglærte, at denne dynamik er påvist i forskningen, skriver vismændene.

“Da dimittender ikke tilhører disse grupper, peger litteraturen samlet set på, at en forringet matchkvalitet blandt dimittender kan have negative konsekvenser for produktiviteten.”

Der er dog én mulighed for, at den lavere dimittendsats og forkortelse af dagpengeperioden kan føre til en større produktivitet, skriver de økonomiske vismænd. Nemlig, hvis unge vælger en uddannelse med større beskæftigelsesmuligheder, fordi de dårligere forhold som nyuddannede ledige afskrækker dem fra uddannelser med større ledighed.

“Det kan omvendt forbedre produktiviteten, hvis den lavere dagpengesats og -periode for dimittender ændrer unges uddannelsesvalg til fordel for uddannelser med bedre beskæftigelsesudsigter. Samlet set er det derfor usikkert, om forslaget forbedrer eller forværrer produktiviteten,” skriver vismændene.

Note:
*En lavere produktivitet betyder, at der kommer en mindre værditilvækst ud af, at uddannede unge er ansat i ufaglærte job i stedet for at arbejde indenfor deres uddannelsesområde. Generelt formodes det, at beskæftigede med en uddannelse tilfører både virksomhed, samfund og sig selv en større værdi (overskud, skat, løn) end en ansat i et ufaglært job.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her