Vismænd: Afskaffelse af modregning for pension skaber nye problemer

Del artiklen:
(Arkiv) Flere vil gå på folkepension tidligere, hvis ægtefælles eller samlevers indtægt ikke modregnes i pensionen, vurderer de økonomiske vismænd.
(Arkiv) Flere vil gå på folkepension tidligere, hvis ægtefælles eller samlevers indtægt ikke modregnes i pensionen, vurderer de økonomiske vismænd. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Regeringen vil afskaffe modregningen i en række pensioner på grund af en ægtefælles arbejde. Det vil få flere til at arbejde mere, er vurderingen. Det vil dog også få flere til at gå på folkepension tidligere, skriver de økonomiske vismænd.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Regeringen har foreslået, at folke-, senior og førtidspensionister skal kunne få deres fulde pension uden at risikere, at en ægtefælles eller samlevers arbejdsindkomst blive modregnet i pensionen. Det forventes, at ændringen vil betyde et øget arbejdsudbud på 1.650 fuldtidspersoner, fordi det så kan betale sig for en ægtefælle til en pensionist at arbejde mere. 

Nu skriver Det Økonomiske Råd (vismændene) i deres efterårsrapport, at afskaffelse af modregningen samtidig vil betyde, at nogle vil vælge at arbejde mindre. Det skyldes, at det bedre vil kunne betale sig for den ene ægtefælle eller en samlever at gå tidligere på folkepension, når den andens indtægt ikke længere skal modregnes i pensionen. 

Vismændene forventer dog, at arbejdsudbuddet med afskaffelse af modregningen vil blive større end faldet på grund af tidligere afgang til folkepension.

“Den første, positive effekt på arbejdsudbuddet må forventes at være størst, da der kun er begrænsede muligheder for at påvirke, om man kan komme på senior- og førtidspension, hvorfor den anden, negative, effekt kun gælder folkepension,” skriver de.

Derfor er det vigtigt

Arbejdsudbuddet er med væksten og arbejdskraftmanglen efter corona igen blevet helt centralt for regeringen. Derfor er det et tilbagevendende spørgsmål, om små og store reformer giver et plus eller minus i, hvor mange der ønsker at arbejde.

Samtidig er arbejdsudbud vigtigt for De Radikale, det ene af regeringens tre støttepartier, mens Enhedslisten og SF længe har presset på for at fjerne modregningen i pensioner. Derfor bliver spørgsmålet om arbejdsudbud i dette forslag – og vismændenes korrektion – en del af forhandlingerne om regeringens reformforslag Danmark kan mere I, som forslaget er en del af.
 
Det øgede arbejdsudbud på grund af afskaffelse af modregning i pension udgør op mod en sjettedel af den samlede forøgelse af arbejdsudbuddet på godt 10.000 fuldtidspersoner, som regeringen mener at kunne opnå med reformforslaget.  

I dag bliver der ikke modregnet i pension, hvis en ægtefælle eller samlevende tjener op til 300.000. I reformforslaget Danmark kan mere I er tabellen nedenfor optrykt. Den viser gevinsten på mellem 16.000 og 63.000 kroner, hvis ægtefælles tjener mellem 400.000 og 600.000 kroner om året. 

null

Venstre, Enhedslisten og SF med højere bud

Både til venstre og højre for regeringen er der ønsker om at fjerne flere modregninger. 

Enhedslisten og SF ønsker helt at afskaffe princippet om gensidig forsørgelse, også i forhold til kontanthjælp. Det er dog ikke på regeringens dagsorden. 

Til gengæld har Socialdemokratiet taget godt imod Venstres forslag om, at folkepensionister skal have mulighed for at arbejde alt det, de vil, uden at blive trukket i folkepensionen, som partiets formand Jakob Ellemann-Jensen tog op på partiets landsmøde i weekenden. 
Ritzau spurgte ham på et pressemøde, om det betyder, at alle uanset indkomst vil få folkepension oven i deres løn, når de har passeret folkepensionsalderen. 

“Det er sjovt, at man vender det om på den måde. Det betyder, at du som ældre også har mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, uden at du skal sidde med excel-arket og regne ud, om det kan svare sig,” lød svaret fra Jakob Ellemann-Jensen.

“Du skal have lov til at vende tilbage til det arbejdsmarked, du måske savner. Det synes jeg, er det rigtige at gøre for det enkelte menneske.”

Den politiske ordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, siger til Ritzau, at regeringen klar til at kigge på forslag, der øger udbuddet af arbejdskraft.

Men han savner et bud på, hvordan det skal finansieres, hvis man dropper modregningen.

“Jeg synes, det er svært at kalde det et forslag, når Venstre ikke selv kommer med nogen finansiering,” siger han. 
Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. I dag kan man tjene op til 344.000 kroner ved arbejde uden at få sat grundbeløbet ned.

Man mister grundbeløbet helt, hvis man tjener mere end 599.200 kroner.

Der sker modregning i pensionstillægget, hvis man har indtægter fra eksempelvis private pensioner på over 122.004 kroner.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her