Overvismand: Flere unge med uddannelse har størst potentiale til at øge arbejdsudbud

Del artiklen:
(Arkiv) Unge uden uddannelse er største 'hovedleverandør' til de titusinder, der står uden for arbejdsmarkedet, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard.
(Arkiv) Unge uden uddannelse er største 'hovedleverandør' til de titusinder, der står uden for arbejdsmarkedet, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis mange flere unge får en uddannelse, vil langt færre i de kommende mange år stå uden for arbejdsmarkedet, mener overvismand Carl-Johan Dalgaard. NB-Beskæftigelse talte med ham på KL’s JobCamp i Aalborg torsdag.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Det bedste man kan gøre for at sikre, at der er hænder nok på arbejdsmarkedet i de kommende årtier, er at få flere unge igennem en kompetencegivende uddannelse.

Sådan lød det fra overvismand og professor i Økonomi ved Københavns Universitet, Carl-Johan Dalgaard, da NB-Beskæftigelse fangede ham på KL’s topmøde på beskæftigelsesområdet i Aalborg torsdag. 

“Hvis man kan gøre noget ved de måske 20 procent af en ungdomsårgang, som aldrig får taget og færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, så vil min forventning være, at vi med tiden vil få den beholdning af mennesker, som vi har svært ved at få ud på arbejdsmarkedet, til at skrumpe,” siger han.

Carl-Johan Dalgaard vurderer, at de unge uden uddannelse er ‘hovedleverandør’ til den gruppe af voksne, der står uden for arbejdsmarkedet, og som har mange andre problemer end ledighed. Og det er ikke en snuptagsløsning at satse på de unge.

“Det er et langt sejt træk, og det betinger, at du substantielt kan nedbringe de der 20 procent, men det vil varigt påvirke arbejdsudbuddet, for der er mennesker, der så lige pludselig kan bidrage, som i dag har vanskeligt ved at gøre det,” siger han.

Større potentiale i unge end i tilbagetrækningsreformer

I et oplæg for op mod tusinde medarbejdere, ledere og politikere fra det kommunale beskæftigelsesområde på KL’s JobCamp 2021 skitserede Carl-Johan Dalgaard de økonomiske udsigter og hvor i arbejdslivet, det er muligt at hente flere timer og år i arbejdsudbud.

Her nævnte han den del af en ungdomsårgang, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, som den gruppe, der har det største potentiale.

De to andre eksempler, han brugte, var tilbagetrækningsreformer og omlægning af SU fra legater til lån. Men de har hver sine begrænsninger.

SU-omlægningen vil give mindst, fordi den alene vurderes at forkorte studietiden, ved at studierne afkortes, eller flere måske vælger uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder.

Tilbagetrækningsreformerne virker, men til økonomernes forbløffelse kan det ikke dokumenteres, hvor meget det skyldes reformerne, at flere bliver på arbejdsmarkedet længere.

“Tilbagetrækning er sket, som man regnede med, men det kan ikke forklares med reformerne, og vi kan ikke forklare, hvad der er årsagen,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Det er økonomerne nu ved at undersøge, og derfor indgår sundhed og helbred – ‘sund aldring’ – også som en indsats med potentiale i den efterårsrapport, som de økonomiske vismænd med Carl-Johan Dalgaard i spidsen fremlagde tirsdag.

Få tusinde i en årgang er mange tusinde på arbejdsmarkedet

Men mest potentiale har altså de omkring 20 procent af en ungdomsårgang uden en kompetencegivende uddannelse til på lang sigt at bidrage til, at mange flere kommer i arbejde. Hvis det altså kan lykkes at få en større del af dem igennem en uddannelse. 

“Logikken er, at man skal tænke på, at det er måske 20 procent af en ungdomsårgang, som aldrig får kompetencegivende uddannelse. Det er nogle tusinde mennesker, men det er år efter år, og det, der måske kun på overfladen er få tusind i ét givet år bliver til rigtig mange (tusind) ude på arbejdsmarkedet over en 30- eller 40-årig periode,” siger Carl-Johan Dalgaard.

Det er mennesker, som i dag ikke har en kompetencegivende uddannelse, og hvor mange af dem står uden for arbejdsmarkedet, men som om nogle ti-år kan være i arbejde, hvis udviklingen vendes.

Derfor er også professor Nina Smiths arbejde med 2. generationsreformer i forhold til de unge vigtigt, lyder det fra overvismand Carl-Johan Dalgaard.

“Hvis man i en drømmeverden forestillede sig, at man fik alle unge i gang med en kompetencegivende uddannelse, så tror jeg det med tiden ville gøre noget ret så dramatisk i forhold til arbejdsmarkedet, men mindre kan også godt gøre det,” siger han.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her