Stor forskel i langtidsledigheden på tværs af kommunerne

Del artiklen:

Antallet af langtidsledige svinger fra 0,3 procent af arbejdsstyrken til 2,4 procent på tværs af landets kommuner. Særligt hovedstadsområdet har mange langtidsledige.

Af Peter Risager, peter@nb-medier.dk

På tværs af landet er der stor forskel på antallet af langtidsledige, og det kan ende med at blive dyrt for nogle få kommuner, mens andre kan forvente at tjene på en lav langtidsledighed.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at langtidsledigheden varierede mellem kommunerne fra 0,3 procent af arbejdsstyrken til 2,4 procent af arbejdsstyrken i maj 2021, som er de senest opgjorte tal.

Og selvom der også er relativt stor forskel på ledigheden mellem kommunerne, så viser tallene, at det generelt er de kommuner, der har en høj ledighed, som også kæmper med en høj langtidsledighed.

I top fem over kommunerne med den højeste langtidsledighed ligger alle kommuner på den københavnske vestegn. Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup, Albertslund og Rødovre har mellem 2,4 procent og 1,6 procent langtidsledige som andel af kommunernes samlede arbejdsstyrke.

På sjettepladsen ligger Københavns Kommune med 1,5 procent langtidsledige.

Anderledes ser det ud i Skive og Middelfart, der har en langtidsledighed på henholdsvis 0,3 og 0,4 procent af arbejdsstyrken, og dermed ligger på landets laveste andel.

(Artiklen fortsætter under kortet)
 

Langtidsledige koster i kommunekassen

Langtidsledigheden er særligt vigtig for kommunerne, fordi det er de personer, som kommunen betaler den største andel af overførselsudgifterne til. Det skyldes, at kommunerne refunderes gradvist mindre for udgifterne til ledige i takt med, at de har været ledige i længere tid.

Det vil sige, at kommunerne afholder 80 procent af overførselsudgifterne til langtidsledige, mens de kun afholder 20 procent af udgifterne til ledige, der har været uden job i under fire uger.

Udover at de langtidsledige koster mange penge i kommunekassen, så er personer i gruppen også i fare for at ryge helt ud af arbejdsstyrken, og dermed forværre kommunens økonomiske situation yderligere.

Derfor er et vigtigt mål for kommunerne også, hvor stor en andel af de samlede antal ledige i kommunen, der er langtidsledige. Men her ligner billedet til forveksling andelen i forhold til arbejdsstyrken, hvor det også er hovedstadskommunerne, der dominerer toppen af listen.

Men her er det ikke blot vestegnskommunerne, men også nordsjællandske kommuner som Hørsholm, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, der indtager henholdsvis 2.-, 3.- og 4.-pladsen, kun overgået af Brøndby Kommune på 33,7 procent.

Udover hovedstadsområdet er det særligt vest- og sydsjællandske kommuner, der har en høj langtidsledighed. De store studiebyer Aarhus og Odense har også en forholdsvist høj langtidsledighed, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en høj dimittendledighed.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Andre kommuner kan tjene på lav ledighed

Fordi kommunerne som udgangspunkt bliver kompenseret for ledighedsudgifterne under ét, kan det være en fordel for en række af landets kommuner, at de befolkningstunge kommuner og hovedstadskommunerne har en høj langtidsledighed.

De er nemlig med til at trække gennemsnittet op, hvilket gør, at når eksempelvis de vestjyske kommuner får samme kompensation for ledighedsudgifterne pr. indbygger som hovedstadskommunerne gør, så vil de vestjyske kommuner blive overkompenseret, mens hovedstadskommunerne bliver underkompenseret.

Mønstret for langtidsledighed følger generelt mønstret for ledighed, som du kan se i kortet herunder, hvor især København og kommunerne vest for København har nogle af landets højeste ledighedsprocenter i august 2021.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her