Se de lovændringer, som vil påvirke kommunerne

Del artiklen:
Udover vink havde statsministeren og regeringen en række lovforslag, som vil påvirke kommunerne. Se dem i dette overblik.
Udover vink havde statsministeren og regeringen en række lovforslag, som vil påvirke kommunerne. Se dem i dette overblik. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

NB-Økonomi har lavet et uddrag af lovkataloget for det kommende folketingsår med fokus på de planlagte lovforslag, som især påvirker kommunerne. Vi har fået lov til at bringe oversigten.

Indenrigs- og boligministeren

Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunal anvisningsret
(Indførelse af forebyggelsesområder, ny terminologi, aftalt anvisningsret til private lejemål, bytte og fremleje i udsatte boligområder m.v.) (Okt I) Lovforslaget har til formål at indføre en ny kategori af boligområder, som har brug for en forebyggende indsats. Desuden vil forslaget indeholde justeringer af parallelsamfundslovgivningen og en styrkelse af kommunalbestyrelsens mulighed for at aftale kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra juni 2021.

Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Forbud mod betaling for vælgererklæringer og stillerunderskrifter samt krav om godkendelse af navneændringer for opstillingsberettigede partier m.v.) (Okt I)

Lovforslaget har til formål at gøre det ulovligt at betale for afgivelsen af vælgererklæringer til brug for opstilling til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg eller stillerunderskrifter til brug for opstilling til folketingsvalg samt kommunale og regionale valg. Lovforslaget udvider endvidere Valgnævnets kompetence, således at nævnet træffer afgørelse i sager om opstillingsberettigede partiers navneskift. Lovforslaget indfører desuden hjemmel til at straffe juridiske personer for at føre systematisk kontrol med afgivelse af stemmer. Lovforslaget indeholder herudover mindre og teknisk prægede justeringer af bl.a. reglerne for opstilling til Europa-Parlamentsvalg. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om forbud mod køb af vælgererklæringer og regler om ændringer af partinavne mellem alle Folketingets partier fra november 2020.

Ændring af lov om frikommunenetværk (Forlængelse af udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II) (Nov I)
 
Lovforslaget har til formål at forlænge udvalgte forsøgshjemler i Frikommuneforsøg II, som ellers udløber ved udgangen af 2021, med henblik på at sikre kommunernes mulighed for at videreføre udvalgte forsøg, mens opfølgning på forsøgene afklares.

Ændring af lov om almene boliger m.v. (Aktivering af Nybyggerifondens midler med henblik på etablering af nye, billige almene boliger) (Feb II)
 
Lovforslaget har til formål at skabe blandede by- og boligområder gennem tilvejebringelse af nye, billige almene boliger. Lovforslaget er en opfølgning på et kommende regeringsudspil om billige boliger.

Finansministeren:

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025 (Okt I)

Ændring af lov om Digital Post fra offentlige afsendere (Omstillingsperiode ved overgang til ny Digital Post-løsning) (Okt I) Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til at fastsætte regler om en midlertidig omstillingsperiode med ændret drift og mulighed for at begrænse adgangen til at anvende Digital Post i forbindelse med overgangen til den nye Digital Post-løsning, herunder overgangsregler og eventuelt paralleldrift.

Lov om velfærd (Okt II) Lovforslaget har til formål at sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.

Ændring af budgetloven (Revision af loven) (Feb II) Lovforslaget fremsættes som følge af revisionsbestemmelse.

Sundhedsministeren

Lovgivning om et nært og sammenhængende sundhedsvæsen m.v. (Feb II)
Der forventes fremsat lovforslag om sundhedsklynger m.v.

Beskæftigelsesministeren:

Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv social politik, lov om social pension og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at realisere den aftalte besparelse og nytænkning af den aktive beskæftigelsesindsats fra første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen mellem regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra juni 2021, som følger op på aftalen om en ny ret til tidlig pension mellem samme parter fra oktober 2020.

Ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. (Opfølgning på Ydelseskommissionens anbefalinger (Feb I)
Regeringen har til hensigt at følge op på Ydelseskommissionens anbefalinger på baggrund af drøftelser med Folketingets partier.

Miljøministeren

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpelse af miljøzonekrav til at omfatte dieselpersonbiler) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at nedbringe luftforureningen i de større byer ved at give kommunalbestyrelserne i de nuværende fem miljøzonebyer mulighed for at stille krav om partikelfilter til dieselpersonbiler i miljøzonerne. Herudover foreslås det at fremrykke ikrafttrædelse af eksisterende krav om partikelfilter til dieselvarebiler til 1. juli 2023. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten fra september 2021. Lovforslaget er endvidere en opfølgning på forståelsespapiret ”Retfærdig retning for Danmark” fra juni 2019 og aftalen om grøn omstilling af vejtransporten mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra december 2020.

Ændring af lov om kemikalier (Forbud mod anvendelse af sprøjtemidler på særlige overfladearealer) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod anvendelse af sprøjtemidler, der ikke er letnedbrydelige, på befæstede og stærkt permeable arealer. Med lovforslaget implementeres dele af EU’s pesticidrammedirektiv, hvorefter medlemslandene kan træffe foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet og drikkevand i form af størst mulig begrænsning eller afskaffelse af pesticidudbringning på særlige overfladearealer. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten fra september 2021.

Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om kommunalbestyrelsens adgang til at vedtage forskrifter om udskiftning eller nedlæggelse af visse fyringsanlæg i visse områder) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at reducere partikelforureningen fra brændefyring i Danmark. Lovforslaget giver kommunerne bemyndigelse til at kunne vedtage forskrifter om at udskifte eller nedlægge ældre brændeovne i visse områder. I første omgang vil bemyndigelsen udmøntes til at forbyde brændeovne, som er installeret før juni 2008 i områder med fjernvarme og naturgas. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten fra september 2021.

Ministeren for ligestilling

Ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for offentlige institutioner og virksomheder m.v.) (Jan I)
Lovforslaget har sammen med et lovforslag på Erhvervsministeriets område til formål at styrke den eksisterende lovgivning, så den i højere grad understøtter en mere ligelig kønssammensætning i private og offentlige institutioner og virksomheders ledelse og bestyrelser m.v. Der lægges med ændringen op til, at der fremover også skal opstilles måltal for kønssammensætningen i ledelse, hvis der ikke er en ligelig kønssammensætning, og at målgruppen udvides med offentlige myndigheder m.v. uden en bestyrelse samt de største kommunale § 60 fællesskaber.

Skatteministeren

Ændring af lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsvurderingsloven, dødsboskatteloven og skatteforvaltningsloven (Fastsættelse af dækningsafgiftspromiller, stigningsbegrænsning for foreløbig opkrævning af dækningsafgift og tilpasninger vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v.) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at foretage tilpasninger og præciseringer vedrørende de nye ejendomsvurderinger m.v. for bl.a. at sikre det bedst mulige administrationsgrundlag for Skatteforvaltningen og sammenhæng mellem lovgivningen og systemunderstøttelsen. Forslaget har desuden til formål at fastsætte erhvervsdækningsafgiftspromiller for 2022 som forudsat med boligskatteforliget.

Social- og ældreministeren

Ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Udveksling af oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren) (Nov I)
 
Lovforslaget har til formål at forbedre koordinationen mellem kommuner og sundhedssektoren til gavn for borgeren. Lovforslaget indeholder to dele. I den ene del af lovforslaget, der omhandler sygehusadvis, er der i forbindelse med ændring i registreringspraksis og sygehusvæsenets udvikling opstået et behov for justeringer i reglerne om udveksling af oplysninger mellem kommuner og sundhedssektoren. I den anden del af lovforslaget, der omhandler aftaleoversigten, er det på baggrund af aftalerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner om økonomien for 2020, foreslået at etablere en aftaleoversigt for patienter, pårørende og sundhedspersonale som opfølgning på Strategi for digital sundhed 2018-2022.

Ændring af lov om lov om socialtilsyn og lov om social service (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud) (Nov I)
 
Med lovforslaget får socialtilsynet bedre muligheder for at føre et mere ensartet og effektivt tilsyn, så det sikres, at sociale tilbud lever op til de kvalitetskrav, som stilles til dem. Med lovforslaget gives socialtilsynet også bedre mulighed for at føre et effektivt tilsyn med de sociale tilbuds økonomi og gribe ind over for uforsvarlig brug af offentlige midler. Lovforslaget udmønter aftalen om styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet fra april 2021.

Ændring af lov om social service (Ny bestemmelse om madservice på ældreområdet) (Feb I)
 
Lovforslaget har til formål at udskille madservice som en selvstændig ydelse, så der skabes klarhed over kommunalbestyrelsens forpligtelser til madserviceordninger efter, at en principafgørelse fra Ankestyrelsen har skabt en praksisændring. Der foreslås endvidere en ny mulighed for at yde støtte til undervisning i madlavning til dem, der efter et rehabiliteringsforløb efter § 83a vurderes at have et udviklingspotentiale i forhold til at kunne blive selvhjulpne.

Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport (Dec I)
 
Lovforslaget har til formål at fastsætte krav vedrørende etablering og drift af ladestandere til elektriske køretøjer på offentlige arealer. Lovforslaget skal bl.a. tilvejebringe hjemmel for kommuner og regioner til på markedsvilkår at kunne indgå aftaler med private virksomheder om etablering og drift af offentligt tilgængelige ladestandere på kommunale eller regionale arealer. Lovforslaget skal endvidere videreføre den gældende AFI-lovs bestemmelser om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur for alternative drivmidler. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om udmøntning af pulje til grøn transport mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet fra juni 2021 og aftalen om grøn omstilling af vejtransporten mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fra december 2020 samt regeringsudspillet Infrastrukturplan 2035 – Danmark Fremad fra april 2021.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her