Kommune har i flere år ulovligt købt beskæftigelsesindsatser uden udbud

Tårnby Kommune har over flere år lavet millionkontrakter om beskæftigelsesindsatser, der langt overstiger grænsen for, hvornår indsatserne skulle have været i offentligt udbud.

“Der er så vidt jeg kan se tale om det, der hedder en ‘ulovlig direkte tildeling’,” siger Mikala Berg Dueholm, der er advokat og partner i advokatfirmaet DLA Piper, til NB-Beskæftigelse.

En beskæftigelsesindsats for ledige i kommunerne skal i offentligt udbud, hvis prisen overstiger et beløb på 5,6 millioner kroner. Og det uanset, hvor lang tid kontrakten løber.

I Tårnby har tre virksomheder fået udbetalt mellem syv og 16 millioner kroner om året i de seneste tre år, viser en aktindsigt, som Dansk Erhverv har fået fra kommunen og delt med NB-Beskæftigelse. En af virksomhederne har fra 2018 til 2020 fået udbetalt i alt cirka 44 millioner kroner, fremgår det af en oversigt over forbruget.

En virksomhed kan godt have flere kontrakter og forskellige indsatser. Hvis det er tilfældet, opgøres beløbene for hvert enkelt område, der skal i udbud, hvis de overstiger 5,6 millioner kroner.

Kommunen anerkender selv, at reglerne er overtrådt. I et bilag til et møde i økonomiudvalget den 10. marts i år står der blandt andet:

“(…) set i relation, at kontrakterne er indgået før 2020 og at nogle aktører har modtaget op til 16 mio. kr. set over 2018 og 2019 – er det en udfordring, at forvaltningen ikke har haft tilbudsviften konkurrenceudsat eller i udbud. Der er behov for udbud.”

Ingen sanktioner

Hvis en kommune eller region forsømmer at udbyde sociale opgaver, hvor kontraktværdien overstiger 5,6 millioner kroner, skal Klagenævnet for Udbud i tilfælde af en klage erklære kontrakten for uden virkning. Det betyder, at kontrakten efter et nærmere fastsat tidspunkt ikke længere er gyldig. Desuden vil kommunen eller regionen få en økonomisk sanktion på fem procent af den del af kontrakten, som er gennemført.

“At Klagenævnet for Udbud tager sagen op kræver, at der er nogen, der klager. Det kan enten være en konkurrent eller en klageberettiget organisation. Problemet er, at konkurrenten ikke får noget direkte ud af at klage økonomisk, da man ikke kan dokumentere, at man ville have vundet en kontrakt, der ikke har været udbudt. Derfor rejses sådanne sager i mange tilfælde ikke,” forklarer Mikala Berg Dueholm.

Forskelsbehandling

Markedschef i Dansk Erhverv, Morten Jung, mener, at der er tale om forskelsbehandling, hvis kommunerne ikke sanktioneres.

“Her har man åbenlyst gennem flere år ikke fulgt reglerne, og havde det været en privat leverandør, var det blevet sanktioneret.”

“Man kan jo se ved afgørelser for udbud, at der også er andre kommuner, der har det vanskeligt med udbudsreglerne, og når der ikke er nogen konsekvenser, hvad er incitamentet så til at gøre det, man skal? Der er reelt to regimer. Et, der gælder private leverandører til kommunen, og et regime for kommunen selv,” siger Morten Jung.

Tårnby Kommune er siden mødet i marts gået i gang med at lave udbud på beskæftigelsesindsatser. 

Note: Det er Udbudslovens afsnit tre, det såkaldte ‘light regime’, der fastsætter de såkaldte tærskelværdier for offentlige udbud.

Det har i dag ikke været muligt at få en kommentar fra kommunaldirektør Morten Winge. Borgmester Allan S. Andersen (S) ønsker ikke at udtale sig om sagerne, før kommunens revisionsfirma Deloitte har lavet en redegørelse.