Sådan får kommuner langtidsledige ikke-vestlige kvinder i arbejde

Del artiklen:
70 procent af flygtningene fra 2017 er i beskæftigelse, fortæller områdeleder i jobcentret i Helsingør, Lars Trap Olsen. Det er erfaringerne fra dengang, der nu succesfuldt bruges til at få langtidsledige ikke-vestlige kvinder i job.
70 procent af flygtningene fra 2017 er i beskæftigelse, fortæller områdeleder i jobcentret i Helsingør, Lars Trap Olsen. Det er erfaringerne fra dengang, der nu succesfuldt bruges til at få langtidsledige ikke-vestlige kvinder i job.

Helsingør og Hillerød har på to år fået de fleste af kommunernes ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp i arbejde. Læs her om indsatsen i de to kommuner- og om Roskilde, der har den samme tilgang til kvinderne som til andre ledige og også har resultater over gennemsnittet.

Af Caroline Thorup Staghøj, carolinet@nb-medier.dk
og Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Mens forhandlingerne om arbejdspligt i nyttejob til især langtidsledige ikke-vestlige kvinder pågår, bringer NB-Beskæftigelse historier fra kommunerne om, hvad der virker for at få målgruppen i arbejde.

En tæt kontakt i et omfattende program og fokus på sprogundervisning har været med til at få  en stor gruppe langtidsledige ikke-vestlige kvinder i arbejde i både Helsingør og Hillerød. Mange andre kommuner er også med, dog ikke med samme fald som i de nordsjællandske byer.

Det gælder for eksempel Roskilde, der bruger den samme håndholdt indsats over for målgruppen som over for andre grupper.

Her kommer historierne om de tre kommuner:

Fra bunden til toppen

Helsingør Kommune er på fire år gået fra at være blandt de dårligste til integration til nu at ligge i top 20, fortæller områdeleder for Job -og Virksomhedsservice i Helsingør Lars Trap Olsen til NB-Beskæftigelse.

“Vi har haft en rigtig succesfuld flygtningeindsats siden 2017, hvor vi har fået 70 procent af de flygtninge, vi modtog dengang, i beskæftigelse,” siger han.

Helsingør oprettede dengang en integrationsenhed. Det er erfaringerne derfra, der nu bruges i det såkaldte KIB-projekt. KIB er en forkortelse for Kvinder (fra ikke-vestlige lande) i Beskæftigelse. 

“Vi har lært rigtig meget af de indsatser, vi brugte dengang, og vi har overført erfaringerne til de langtidsledige ikke-vestlige kvinder i vores system,” fortæller Lars Trap Olsen.

Dogmer styrer tilgangen

I KIB-projektet bruger medarbejderne en række dogmer i tilgangen til kvinderne. Lars Trap Olsen fortæller her om nogle af dem:

  • Der skal være skærpet fokus på målgruppen, og medarbejderne skal være tæt på borgeren og mødes med dem hver 3. til 5. dag. 

“Det skaber en tillidsrelation at være tæt på borgeren, og den kan hjælpe kvinderne med at bryde nogle mønstre og komme i arbejde.  Når vi kommer tæt på borgeren, kan vi se borgernes drømme og ressourcer,” siger Lars Trap Olsen. 

  • Der skal være kontinuitet i indsatsen. Det betyder, at når et forløb slutter, starter kvinderne på et nyt med det samme. 

“Det stammer fra erfaringen med erfaring fra flygtninge, hvor der er et krav om, at man ikke må have mere end seks uger, hvor man ikke er i praktikforløb. Det sender også et signal om, at der ikke er et alternativ. Vi fortsætter, til at du er i job.”

  • Der er et dogme om rådighed, der betyder, at der skæres i ydelsen, når kvinderne ikke møder op. 

“Vi er rimelig håndfaste. Står du ikke til rådighed skærer vi i din ydelse. Men når vi er tæt på borgeren, så sker det meget sjældent, at vi i praksis behøver at gøre det,” fortæller Lars Trap Olsen.
 

Det praktiske  
Organisatorisk er det en arbejdsgruppe bestående af otte medarbejdere, der arbejder med KIB-projektet og beskæftigelsesindsatsen i udsatte boligområder og sidder sammen i jobcentret. Aktiveringsforløb laves i kommunen, og så hurtigt som muligt kommer kvinderne i praktik eller – helst – i lønnede timer på en virksomhed.  

“Alle vores medarbejdere har fået en efteruddannelse, der hedder Løft. Det træner dem i nogle specifikke samtaleteknikker, der er udviklet til den her målgruppe. Det er som en slags coaching, og vi bruger det til at kommunikere med borgerne,” fortæller Lars Trap Olsen.  
Jobcentret har et tæt samarbejde med virksomhederne i kommunen. 40 af dem har fået diplom for at tage et særligt socialt ansvar.

Fald på 60 procent

Indsatsen sætter sig spor i statistikken. Fra juli 2019 til juli 2021 faldt andelen af  ikke-vestlige kvinder med over tre år på kontanthjælpsmodtagere med godt 60 procent.

Læs også:
Stort fald i andel ikke-vestlige kvinder, der har været på kontanthjælp i mere end tre år

Målsætningen i KIB-projektet var at få 200 langtidsledige ikke-vestlige kvinder igennem forløbet og mindst 75 i arbejde eller uddannelse. Halvvejs i projektet er teamet nået længere end målsætningen med 60 kvinder i job eller under uddannelse. 
Byrådet i Helsingør har netop afsat 600.000 kroner i 2022 til at gennemføre en ekstraordinær beskæftigelsesrettet indsats i kommunens boligsociale områder, som blandt andet skal bidrage til at hjælpe kvinder med indvandrerbaggrund i arbejde, oplyser Lars Trap Olsen.

Sprog i centrum i Hillerød

Også Hillerød Kommune fik mange flygtninge i 2017 og bruger erfaringerne fra dengang til at få langtidsledige indvandrere i arbejde.   

Hillerød har haft et fald i ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp på næsten 70 procent. Syv ud af ti er altså ikke længere på kontanthjælp.

“Det er ikke tilfældigt, at tallene ser ud, som de gør, for vi har haft et stort fokus på at få netop den målgruppe i arbejde,” siger Niels Rasmussen, der er sektionsleder i jobcentret i Hillerød.

Han fortæller, at de sproglige barrierer er fokus i tilgangen.

“Vi har ansvaret for Nordsjællands sprogskole, og det kan gøre det nemmere at tilbyde indsatser, hvor der er fokus på at nedbryde de sproglige barrierer. Vi har sammen med sprogcentret tilrettelagt arbejdsmarkedsrettede danskforløb, hvor kvinderne øver sig i at tale med arbejdsgivere, der repræsenterer arbejdspladser, der mangler arbejdskraft.”

“De kulturelle barriere er også i fokus. Her arbejder vi f.eks. sammen med DGI om at give kvinderne tilknytning til foreningslivet, og dermed adgang til bredere netværk, der kan hjælpe dem til en bedre forståelse af dansk kultur og hjælpe dem i arbejde. Herudover arbejder vi ud fra IPS-metoden, hvor vi  i stedet for praktikker, leder efter lønnede timer fra dag et,” fortæller Niels Rasmussen.

Det er ikke metervare, der skal til’

Roskilde Kommune har også haft et større fald i ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp, der er større end det gennemsnitlige fald. Her får 30 procent af kvinderne nu ikke længere ydelsen. Dermed ligger Roskilde også over landsgennemsnittet.

Samlet var der i hele landet tyve procent færre ikke-vestlige kvinder, der havde været på kontanthjælp i mere end tre år, hvis man sammenligner juli 2019 med juli 2021, viser tal fra Jobindsats.dk.

I jobcentret i Roskilde er det den samme tilgang til kvinderne som til andre ledige og de håndholdte indsatser, der gør forskellen, fortæller jobcenterchef Karen Djørup i en mail. 
“I Roskilde møder vi borgeren med en positiv forventning om, at arbejde er værdifuldt for alle. Og at borgerne gerne vil bidrage og være en del af det fællesskab, som der er på en arbejdsplads. Vi har derfor arbejdet målrettet på at øge det jobrettede fokus for borgere langt fra arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kombinerer danskuddannelse for hvem, det er nødvendigt, med tilbud og virksomhedsrettet indsats.”

“Vi arbejder for lønnede timer, og vi har den samme tilgang til alle vores ledige borgere – uanset køn og etnicitet. Derfor vil jeg ikke mene, at vi har haft en særlig tilgang til den målgruppe, du spørger til (ikke-vestlige kvinder med mere end tre år på kontanthjælp, red.), men vi har konkret valgt, at også den gruppe af ledige skal mødes med en positiv forventning om, at arbejde er vejen frem, og at forløbet skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte ledige.”
 
“Det er ikke metervare, der skal til! Det er den vigtigste pointe.” “Vi har også arbejdet effektivt med at få de borgere, for hvem det er relevant, forbi vores rehabiliteringsteam, så de kan få den rigtige indsats, hvad enten det er i form af et ressourceforløb, et fleksjob eller en førtidspension,” skriver Karen Djørup. 

Netop det sidste er vigtigt. For det er langt alle, der forlader kontanthjælp i landets kommuner, der kommer i arbejde eller uddannelse. Den seneste opgørelse fra Jobindsats.dk viser, at blandt ikke-vestlige kvinder, der forlod kontanthjælp, var de fleste på førtidspension tre måneder efter. En fjerdedel var i job, knap fire procent i uddannelse, og tolv procent var selvforsørgende. På Jobindsats.dk betyder ‘selvforsørgende,’ at der ikke er nogen registreret indtægt. 

Opgørelsen tæller alle ikke-vestlige kvinder på kontanthjælp og ikke kun de langtidsledige, som denne artikel handler om. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her