KL vil udvide IGU i stedet for at lave flere nyttejob

Del artiklen:
(Arkiv) KL vil udvide IGU-ordningen som et alternativ til regeringens forslag om nyttejob.
(Arkiv) KL vil udvide IGU-ordningen som et alternativ til regeringens forslag om nyttejob. "For eksempel vil kommunerne også kunne aftage en del borgere til fx at arbejde i daginstitutioner og på plejehjem, hvor vi har mangel på arbejdskraft," siger Jacob Bundsgaard. - Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

KL-formand og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard kritiserer regeringens forslag om nyttejob til ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Der er brug for arbejdskraften, siger han.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

KL foreslår, at  integrationsgrunduddannelsen IGU skal udvides som et alternativ til regeringens forslag om nyttejob, skriver kommunernes organisation i en pressemeddelelse.

“Vi forslår, at man bruger en ordning, som er kendt, og som vi ved kan bringe målgruppen videre i beskæftigelse. IGU’en har haft positive effekter for nyankomne, så hvorfor ikke udvide den til en større gruppe?” spørger KL’s formand Jacob Bundsgaard og fortsætter:

“Ordningen er god, fordi borgere med integrationsbehov får en fod ind på arbejdsmarkedet med udbetalt løn og samtidig får en uddannelse. Samtidig er den attraktiv for virksomhederne, fordi de skal betale en overenskomstfastsat elevløn.”

En ordning med mange muligheder

I dag gælder ordningen kun nyankomne (der har været op til 10 år i landet), flygtninge og familiesammenførte til flygtninge og kun op til en vis aldersgrænse (40 år). I stedet bør flere med integrationsbehov, der er relativt tæt på arbejdsmarkedet, tilbydes et IGU-lignende forløb, mener KL.

Den nuværende IGU er 2-årig, men man kan overveje en light-udgave, som er 1-årig. Erfaringer viser, at en del forløb i dag afbrydes efter et års tid, fordi de rent faktisk kommer i job.

“Der er mange potentialer ved IGU-ordningen. For eksempel vil kommunerne også kunne aftage en del borgere til fx at arbejde i daginstitutioner og på plejehjem, hvor vi har mangel på arbejdskraft,” siger Jacob Bundsgaard.

Modellen kan suppleres med sanktioner, hvis den ledige ikke tager imod IGU’en, eller krav om deltagelse i nyttejob. Og kommunerne skal hjælpe med opfølgning, mentorordninger mv. for at gøre det attraktivt for virksomhederne at tage IGU-elever.
 
Tættere på arbejdsmarkedet

Rambøll evaluerede IGU-ordningen i 2018. Her angav et flertal af de adspurgte virksomheder og kommuner, at uddannelsen giver flygtninge mulighed for at få en trædesten til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig bidrager IGU-ordningen til at styrke flygtninges faglige, sociale og sproglige kompetencer samt styrker deres produktivitet, så den står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

“IGU’en er i dag målrettet en anden gruppe af borgere end dem, som regeringen foreslår, at vi sender i nyttejob som eksempelvis at renholde strande og skove og vedligeholde kommunale skraldespande og aviscontainere. Men IGU’en er en ordning, som mange – både virksomheder, borgere, uddannelser og kommuner – er meget tilfredse med, og hvor vi kan se, at borgerne kommer tættere på det, som det hele handler om – nemlig at få et arbejde og bidrage til samfundet. Vi synes, vi skal bygge videre på de gode erfaringer, vi har. Det tror vi mere på end at opfinde nyttejob,” siger Jacob Bundsgaard.
 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her