Dimittendændring rammer kommuner skævt

Del artiklen:
(Arkiv) Højt humør på erhvervsskolen. Lærlinge og elever med løn under uddannelse skal have højere dagpenge end den foreslåede dimittendsats på 9.500 kroner om måneden. Det er med til at skævvride kommunernes økonomi.
(Arkiv) Højt humør på erhvervsskolen. Lærlinge og elever med løn under uddannelse skal have højere dagpenge end den foreslåede dimittendsats på 9.500 kroner om måneden. Det er med til at skævvride kommunernes økonomi. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Nye beregninger af regeringens forslag om en individuel dagpengesats til nyuddannede faglærte viser, at især yderkommuner kan få stigende udgifter til flere og dyrere dimittender. Omvendt bliver universitetsbyernes gevinst større end ventet.

Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk

Kommunerne bliver ramt meget skævt af den ændring af dimittendsatsen til nyuddannede, som regeringen har lagt frem i forhandlingerne i Finansministeriet, skriver NB-Økonomi.

Årsagen er, som NB-Beskæftigelse i dag afdækker, at de nye regler vil give store grupper af nyuddannede håndværkere og industriteknikere en højere dimittendsats, mens andre grupper med en erhvervsuddannelse stort set bevarer deres nuværende dimittendsats.

Læs også:
Reformforslag: Hver femte ledige dimittend skal have en højere sats

Det betyder, at især yderkommuner med mange faglærte unge og få akademikere risikerer at få stigende udgifter, samtidig med at deres bloktilskud falder, fordi kommunerne samlet set sparer penge på de nye regler.

Modsat vil universitetsbyerne nyde godt af de lavere dagpenge til de mange nyuddannede ledige akademikere, som vil give en samlet besparelse, der langt overstiger faldet i bloktilskuddet.

Der findes ingen offentlige data, som gør det muligt præcist at kvantificere præcist, hvordan de enkelte kommuner bliver økonomisk påvirket af ændringen i dimittendsatsen. Men NB-Økonomi giver ud fra to sæt data her et billede af, hvor store kommunale forskelle der i andelen af henholdsvis akademikere og faglærte på dimittendsats.

Nordjyske kommuner bliver hårdest ramt

Der findes ikke centrale offentlige data for fordelingen af dimittendledige på de forskellige faggrupper. Men vi har udregnet et indeks for hver kommune baseret på tallene fra Din Faglige A-Kasse, Fødevareforbundet NNFs A-kasse og Metalarbejdernes A-Kasse.

Det viser, at der er dramatiske forskelle. Mest ekstremt er Gentofte med et indeks på 0,04 i forhold til landgennemsnittet på 1,0 og Bornholm med et indeks på 2,58.

Tallene skal dog tages med stort forbehold, fordi eksempelvis NNF-området vægter meget højt i indekset. Men tallene giver et klart billede af, at der er meget store forskelle mellem kommunerne.

Som du kan læse i en særskilt artikel, så vil særligt faglærte få op til 2.000 kroner mere i dagpenge efter endt uddannelse sammenlignet med de gældende regler – og 6.000 mere end den foreslåede lave dimittendsats –  mens eksempelvis social- og sundhedsassistenter og HK’ere vil få et betydeligt mindre løft. Men ingen med en erhvervsuddannelse med løn under uddannelse ser ud til at blive  ramt af indgrebet.

Besparelsen på akademikerne gavner universitetsbyerne

Koncentrationen af faglærte dimittendledige i særligt yder- og landkommuner betyder modsat, at andelen af dimittendledige akademikere og mellemlange uddannelser uden lønnet praktik er markant større i byerne.

Ud fra Finansministeriets regnemaskine, så vil 8.550 dimittender kommer i arbejde, hvis satsen som foreslås sænkes med cirka 4.000 kroner for akademikere og mellemlange uddannelser uden lønnet praktik. Modsat må det rent logisk gælde, at ledigheden stiger blandt de faglærte, når dimittendsatsen stiger.

I sidste uge viste en opgørelse i NB-Økonomi, at besparelserne i kommunernes udgifter til dimittendledige vil fordele sig skævt. Den beregning var baseret på, at faldet i dimittendledigheden ville fordele sig forholdsmæssigt ens i alle landets kommuner.

De nye oplysninger om højere dagpengesats til faglærte betyde, at forskellene mellem kommunerne bliver væsentligt større end nedenstående kort viser.

Mens jobcentrene i de store byer får en hjælpende hånd til at nedbringe dimittendledigheden, så vil mange yder- og landkommuner få en ny udfordring ved, at yngre nyuddannede faglærte får en væsentlig lavere økonomisk gevinst ved at gå fra dimittenddagpenge til beskæftigelse.

Alt dette er naturligvis under forudsætning af, at Finansministeriets regnemodeller om sammenhængen mellem dagpengesatser og ledighed er korrekte.



Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her