“Nyttejob er et kæmpe tilbageskridt,” siger garvet beskæftigelseskonsulent

Del artiklen:
Kommunerne har svigtet de ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp, lyder det fra Lars Larsen, partner og konsulent ved LG Insight. Han mener dog ikke, at regeringens forslag om nyttejob giver mening.
Kommunerne har svigtet de ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp, lyder det fra Lars Larsen, partner og konsulent ved LG Insight. Han mener dog ikke, at regeringens forslag om nyttejob giver mening.

“Jeg håber, kommunerne trækker lidt på skuldrene ad nyttejob og fortsætter med den indsats, de har haft over for andre,” siger Lars Larsen, partner og konsulent i rådgivningsfirmaet LG Insight. Han mener, der alene er tale om pligt og ikke kvalitet i regeringens udspil om 37 timers nyttejob til indvandrere.

Det er en virkelig god idé, at regeringen i en ny reform foreslår, at 20.000 indvandrere i kontanthjælpssystemet skal i aktivering. Men at sende dem i nyttejob er et stort tilbageskridt i forhold til den udvikling, der har været de seneste mange år, lyder det fra en konsulent, der har arbejdet i beskæftigelsesbranchen i tyve år.

“Jeg er ikke glad for nyttejob i en tid, hvor vi har en stor jobomsætning, og vi igennem lang tid har udviklet en faglighed til at etablere de rigtige forløb, der kan føre til arbejde,” siger Lars Larsen, der er partner og konsulent i LG Insight.

Lars Larsen arbejder både med konkrete projekter i kommunerne og deltager i forskning om beskæftigelse i et samarbejde med Københavns Universitet og VIVE – Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

“Jeg forstår ikke, at de skal løbe rundt i parker og på strande i stedet for at arbejde i supermarkeder, kiosker og restauranter. Når de siger, at nyttejob skal være et starter-forløb, må vi sige, at den slags har vi længe lavet med virksomhederne. Jeg håber, at kommunerne trækker lidt på skuldrene af det her med nyttejob og fortsætter med den indsats, de har gjort for andre personer, som kan hjælpes til at have få timers arbejde om ugen,” siger Lars Larsen.

KL-formand og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), og borgmester i indvandrer-kommunen Ishøj, Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) ligger på linje med Lars Larsen. De kan ikke se nogen fidus i at sende blandt andre ledige indvandrerkvinder ud i nyttejob, sagde de forleden til DR

Kommunerne har lange, mange og ikke særligt gode erfaringer med nyttejob. Og forskningen viser, at det er det tætte samarbejde med især private virksomheder, der giver lønnede timer eller endda et fuldtidsjob til ledige på kanten af arbejdsmarkedet efter en fokuseret indsats. 
“Jeg har arbejdet med det her i tyve år, hvor det startede med sy-værksteder, og det handlede om, at borgeren skulle komme og sidde på en stol og udstå sin samfundspligt. Den strategi er kommunerne heldigvis kommet meget langt væk fra, men nu ser det ud til, at det ikke er kvalitet, der er fokus på, men pligt,” siger Lars Larsen.

For få i arbejde 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger vægt på, at nyttejobbene skal ændre indvandreres opfattelse fra at være en forsørgelseslogik til at være en arbejdslogik. Han anerkender, at aktiveringen af 20.000 indvandrere i nyttejob ifølge regeringens egne beregninger kun vil øge arbejdsudbuddet med 250 personer.  
“Det synes jeg er lige lovlig uambitiøst,” siger Lars Larsen.

Han fortæller om et projekt på Lolland-Falster, hvor 15 procent af deltagerne, der alle er på kanten af arbejdsmarkedet, har fået job. Herunder også flygtninge og indvandrere. 

“Finansministeren var fremme forleden og talte om, hvor godt det ser ud. Der er en jobomsætning på arbejdsmarkedet, også af ikke-faglærte. Når kommunerne i den situation har et godt samarbejde med virksomhederne, vil de gerne tage nogle, der måske kan arbejde i to-tre timer og efterhånden får lidt flere opgaver og måske ender med at komme op på 15 timers arbejde om ugen.” 

Overrepræsentation af ikke-vestlige kvinder på langvarig kontanthjælp
Regeringen har især fokus på indvandrerkvinder, der har været længe i kontanthjælpssystemet. Og de er tydeligt overrepræsenteret i statistikken.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet udgør ikke-vestlige kvinder en fjerdedel (25 procent)  af alle, der har modtaget kontanthjælpsydelser i over ti år.

Det er en stor overrepræsentation, da ikke-vestlige kvinder i alt kun udgør fem procent af befolkningen. Kvinder fra Mellemøsten og et par asiatiske lande, de såkaldte MENAPT lande, udgør næsten to tredjedele af gruppen. De udgør kun to procent af kvinderne i Danmark.

I første kolonne ses andelen af ikke-vestlige og MENAPT kvinders andel af befolkningen mellem 18-65 år. I anden kolonne, hvor stor en andel kvinderne udgør af alle kontanthjælpsmodtagere, og i tredje kolonne hvor stor en andel, de udgør af personer, der uafbrudt har modtaget kontanthjælp i mere end ti år.

Det er dog langt fra sikkert, at disse kvinder kan aktiveres i 37 timer om ugen.

 
Artiklen fortsættes efter skemaet.

null
Beskæftigelsesministeriet 8.3.21

Kommunerne har svigtet

Mange ikke-vestlige kvinder kontanthjælp har i årevis modtaget kontanthjælp uden at blive aktivereret. En analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening viste i 2019, at  40 procent af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp i 2018 ikke deltog i et eneste aktiveringsforløb. For kvinderne var det mere alvorligt. De deltog kun i aktivering halvt så ofte som ikke-vestlige mænd. 

Den problematik har Lars Larsen fra LG Insight forsøgt at rejse mange gange, og derfor er han grundlæggende tilfreds med, at kommunerne nu får et skub af regeringen.

“At den gruppe har stået passiv, er et svigt, og jeg kan godt forstå, at regeringen sparker dem bagi og siger, at nu skal vi have fat i dem. I lovgivningen i 2016 kom der jo aktiveringspligt, og det har kommunerne gjort, men de har ikke gjort noget for dem her, og kommunerne skal have en bevidsthed om, at de er den beskæftigelsesfaglige aktør,” siger han. 

Lars Larsen tror dog ikke på, at alle de ikke-vestlige kvinder, der har været på kontanthjælp i over ti år, kan komme i arbejde, endsige deltage i nyttejob i 37 timer om ugen. 

“Der er en stor gruppe, der har stået i systemet i rigtig mange år, som har store passivgrader. Nogle af dem har brug for mentorstøtte, der skal kombineres med en social-, familie- og sundhedsfaglig indsats. Med krav om aktivering kan der måske også komme en mere systematisk og forhåbentlig også metodisk afdækning af, om nogle af dem skal i ressourceforløb, på fleksjob eller førtidspension.”

At mange af de 20.000 måske helt skal hives ud af systemet i stedet for at blive aktiveret, underbygges af, at cirka to tredjedele af dem er aktivitetsparate. Det er i øvrigt samme tal for andre grupper af kontanthjælpsmodtagere. Forskellen er, at der er en overvægt af indvandrere – og især kvinder – der har været i kontanthjælpssystemet i over ti år, hvis man ser på, hvor stor en del af befolkningen, de udgør. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her