Eksperter: Danskundervisning er helt afgørende i 37 timers nyttejob

Del artiklen:
(Arkiv) Danskundervisning er helt afgørende for indvandrere i aktivering, siger flere eksperter. Regeringen har dog ikke sat penge af til det i forslaget til 37 timers aktivering af kontanthjælpsmodtagere.
(Arkiv) Danskundervisning er helt afgørende for indvandrere i aktivering, siger flere eksperter. Regeringen har dog ikke sat penge af til det i forslaget til 37 timers aktivering af kontanthjælpsmodtagere. - Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix

Mange timers danskundervisning giver bedre mulighed for arbejde til nye i Danmark, viser forskning. Men regeringen vil ikke lægge sig fast på, om indvandrere skal have to eller flere timers danskundervisning i forslaget om 37 timers aktivering.

Af Caroline Thorup Staghøj, carolinet@nb-medier.dk
og Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke lægge sig fast på, hvor meget danskundervisning, der skal indgå i de 37 timers nyttejob, som regeringen foreslår skal være obligatorisk for ikke-vestlige ledige på kontanthjælpsydelser.

“Omfang og niveau af danskundervisning vil være forskelligt alt efter, hvor længe borgeren har været i Danmark,” hedder det i et skriftligt svar fra Peter Hummelgaard til NB-Beskæftigelse.

I et fakta-ark fra Beskæftigelsesministeriet er der optrykt et eksempel på en 37 timers uge i nyttejob, to timers danskundervisning. Det er alt for lidt, lyder det fra flere eksperter, som vi har talt med.

null

Mette Foged er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og hovedforfatter på ny forskning om danskundervisning for flygtninge, som tidligere er omtalt i NB-Beskæftigelse.

Hun siger om to timers danskundervisning til målgruppen.

“Et af kriterierne for, at de er med er, at de er relativt dårlige til dansk. Hvis de samtidig har svært ved at tilegne sig sproget, fordi de kommer fra et helt andet sprog og et andet alfabet, så er det ikke sikkert, de to timer batter noget,” vurderer
 
Den vurdering deler Lars Larsen, partner og konsulent i LG Insight.

 
“Der skal mere danskundervisning til og mere pædagogisk udvikling,” siger han.

Det sidste er der dog problemer med at udvikle, fordi der er så mange forskellige leverandører af danskundervisning.

Også Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter om Integration, er enig. Han foreslår, at regeringen ikke blot indfører 37 timers aktivering, som Norge har det, men der også kigges indholdet i den norske aktivering af nytilkomne flygtninge. 

I Norge er fuldtidsaktiveringen målrettet nytilkomne flygtninge og fokuserer på kompetencer.

“Den fuldtidsaktivering, som man giver i Norge, består primært af ordinær uddannelse og sprogtræning. og det tyder på, at det også er nogle af årsagerne til at de også får markant flere, særligt kvinder, i beskæftigelse,“ siger Rasmus Brygger.
 
Nytilkomne har flere dansktimer

Den første gruppe, som regeringen vil give 37 timers arbejdspligt er netop nytilkomne flygtninge, der har ret til 15 timers danskundervisning om ugen. Det vil de fortsat have, når de skal i nyttejob, siger Peter Hummelgaard. 

“Nytilkomne udlændinge med lovligt ophold i Danmark har som i dag fortsat ret til ordinær danskuddannelse i de første 5 år af opholdet,” skriver ministeren.

Det er vigtigt, for den forskningen om danskundervisning, som Mette Foged har været hovedforfatter på, viser, at det både på kort og langt sigt betaler sig at give nytilkomne flygtninge mange timer i dansk. De får større beskæftigelse og mere uddannelse, og deres børn har gavn af det.

Læs også:
Danskundervisning får flere flygtninge i job og uddannelse

En undersøgelse, som LG Insight tidligere har lavet for DI, viser dog, at tre dages dages danskundervisning og to dages arbejde giver bedre resultater end to dages undervisning og tre dages arbejde. I undersøgelsen gjorde arbejdsgivere opmærksom på, at sprogbarrieren er den største forhindring for at få nytilkomne flygtninge i job.

Læs også:
Virksomheder: Sproget er største barriere for flygtninge i job

En investering

Rasmus Brygger opfordrer regeringen til at sætte penge af til danskundervisning. Pengene skal især gå til de indvandrere, der ikke har ret til 15 timers danskundervisning. 

“Det man skal bide mærke i her det er at der er afsat nul kroner til indsatsen, og det betyder, at alt, der hedder dansk eller eget job eller virksomhedspraktik, det er jo kun i det omfang, som de allerede får det i dag.“ ”Jeg vil foreslå, at regeringen ændrer på refusionssystemet, så kommunerne kan få refunderet danskundervisning til alle ledige indvandrere, der har dårligt sprog, og uddannelse, når de giver den. Sådan er det ikke i dag. og det medfører, at der er rigtig mange ledige indvandrere, som taler dårligt dansk, men som ikke får den undervisning, som de har brug for for at komme videre.” ”Jeg vil opfordre kommunerne til at se det her som en investeringsopgave og ikke som en sur pligt. Der er for mig at se et stort potentiale til at få flere indvandrere i arbejde, og der er mange penge at hente. Der er nogle ting, vi ved virker. Ordinær uddannelse, dansktræning der hvor det giver mening, virksomhedsrettet aktivering. Min bekymring i dag er at der er rigtig mange langtidsledige indvandrere, der ikke får nogen som helst indsats, og det er jeg helt enig med regeringen i at det må man i hvert fald som minimum skrue op for.” 

Kvinderne risikerer at forlade arbejdsmarkedet

Regering og kommuner skal i det hele taget tænke sig godt om, når de planlægger 37 timers arbejdspligt. Risikoen er, at de ikke-vestlige kvinder helt forlader arbejdsmarkedet, siger hun med henvisning til en undersøgelse af den lave starthjælp, som Venstre-regeringen indførte til flygtninge i 2002. 

“Man så med starthjælpen, at nogle mænd kom i job, men kvinderne gik ud af arbejdsmarkedet. Og vi ved fra de her undersøgelser, at i børnefamilier, hvis disponible indkomst falder, har det negativ konsekvens for kriminalitet og for børnenes skolegang,” siger Mette Foged. 

Det er Rockwool Fonden, der har analyseret starthjælpens virkninger. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her