VLAK-regeringen har reelt indført en ny efterlønsordning uden brugerbetaling

Del artiklen:
Kort tid før valget i 2019 indførte VLAK-regeringen seniorpensionen, som reelt er en ny efterlønsordning uden brugerbetaling. Det belaster nogle kommuners økonomi hårdt.
Kort tid før valget i 2019 indførte VLAK-regeringen seniorpensionen, som reelt er en ny efterlønsordning uden brugerbetaling. Det belaster nogle kommuners økonomi hårdt. - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

De borgerlige partier med daværende statsminister Lars Løkke i spidsen afskaffede efterlønsordningen i 2011, men kort før valget i maj 2019 indførte de en ny pensionsordning om tidlig tilbagetrækning. Denne gang uden brugerbetaling fra borgerne. Det presser nu kommunernes økonomi.

Af Christina Yoon, Journalist, christina@nb-medier.dk

Kommunerne kan nu se konsekvenserne af de nye seniorpensionsordninger, som VLAK-regeringen indførte i et bredt forlig med blandt andre Socialdemokratiet kort før valget i 2019.
 
Det er især kommuner, som i forvejen er hårdt presset på økonomien, som får kommunekasserne drænet med den nye ordning. Lolland og Langeland ligger således på den kedelige første og anden plads for, hvor populær ordningen er sammenlignet med de resterende 96 kommuner i Danmark. Det skriver NB-Økonomi.

“Vi har mange borgere, som er ufaglærte eller faglærte, og de har ofte hårdt arbejde. Vi betaler en pæn andel af pensionen i kommunen, da der ikke var sat tilstrækkeligt af,” forklarer Torben Lønberg, som er borger- og arbejdsmarkedschef i Langeland Kommune til NB-Økonomi.

“Det er sgu da bare en anden efterlønsordning, men den bliver nu finansieret af kommunerne,” siger Torben Lønberg.

Ordningen betyder i øvrigt ifølge Torben Lønberg, at man anbringer mange på en permanent ydelse, til de går på pension. Det slår et hul i kommunekassen, som helt konkret betyder, at man ikke kan lukke budgettet for 2022 i Langeland Kommune, da økonomien ikke længere hænger sammen.

“Langeland efterspurgte 69 millioner i særtilskud fra staten, så vi kan dække vores udgifter, men vi fik kun 37. Så budget for 2022 står åbent lige nu, så vi har ikke fundet finansieringen endnu,” siger han.

Netop det forhold er Langelands borgmester Tonni Hansen (SF) også vred og skuffet over, som han har udtalt til Danske Kommuner.

I 2021 har de dækket udgiften ved at tage fra kommunekassen, men ifølge Torben Lønberg er kommunekassen tom, så den mulighed kan man ikke blive ved med at bruge.

“Det bedste ville jo være, at hvis staten finder på en ordning, så måtte de også selv finansiere den,” siger Torben Lønberg.

Lolland er også presset

Det budskab bakker Thomas Knudsen op om. Han er kommunaldirektør i Lolland Kommune, hvor man har den højeste andel på seniorpension i hele landet.

“Vi ender på omkring 255 borgere i kommunen, som er på denne ordning. Det koster 51 millioner kroner for 2021,” siger Thomas Knudsen. “Det svarer til en marginal merudgift på 16 millioner kroner.”

Ifølge kommunaldirektøren er der kun ét sted af tage disse midler fra, og det er på den resterende velfærd, da indtægterne i Lolland Kommune ikke er øget.

Han er meget klar i spyttet, hvad angår finansieringsmodellen:

“Den burde være med 100 procent refusion.”

Det begrunder han med, at der ikke er en incitamentsstruktur i ordningen. Den er i højere grad baseret på en rettighed frem for et konkret skøn.

Dermed står ordningen i modsætning til eksempelvis kontanthjælp og dagpenge, hvor refusionsordningen betyder, at kommunerne har et konkret incitament til at nedbringe andelen af arbejdsløse. Men for seniorpension kan kommunerne ikke direkte nedbringe antallet.

Alligevel har ordningerne samme refusionsprincip, hvor kommunerne i tiltagende grad afholder udgifterne og ender på selv at betale 80 procent af ydelsen. 

Og kommunerne Lolland og Langeland er ikke de eneste, som er utilfredse med ordningen og den pålagte merudgift.

‘Vi har jo ikke en seddelpresse’

Søren Bonde, som er kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune, har præcis de samme udfordringer. Her har man den syvende højeste tilslutning til ordningen ud af landets 98 kommuner.

“Vi har jo ikke en seddelpresse, hvor vi kan tage pengene fra,” siger Søren Bonde. “Vi bliver ikke DUT‘et (altså refunderet fra staten, red.) fuldt ud, det er ikke god forvaltningsskik, men det er lovgivningen, den er gal med.”

Det er ATP, som administrerer ordningen, og dermed er det ATP, der godkender fuldt ud, om en borger er berettiget til seniorpensionsordningen eller ej. Men det er kommunerne og ikke ATP, der hænger på selve regningen.

“Det betyder, at vores kommune er kommet af med 3,6 millioner ekstra i 2021 i forhold til, hvad vi havde finansieret med i budgettet,” forklarer Søren Bonde. Han mener, at det er mere hensigtsmæssigt, hvis staten i stedet kompenserer ATP, så økonomien foregår mellem staten og ATP.

Det ville dermed minde om princippet for den såkaldte tidlige pension (Arne-pensionen), som S-regeringen indførte i efteråret 2020. Her er det staten, der 100 procent finansierer udgifterne til ordningen, som administreres af Udbetaling Danmark. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her