Ledige siger nej til lavtlønsjob – kan ikke gennemskue de økonomiske konsekvenser

Del artiklen:
(Arkiv) Ydelseskommissionens forslag til et nyt ydelsessystem er så enkelt, at man selv kan regne ud, hvad forskellen er på ydelsesniveauet og en lønindtægt, fortæller kommissionsformand Torben Tranæs.
(Arkiv) Ydelseskommissionens forslag til et nyt ydelsessystem er så enkelt, at man selv kan regne ud, hvad forskellen er på ydelsesniveauet og en lønindtægt, fortæller kommissionsformand Torben Tranæs. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Beskæftigelseschef i østjysk kommune efterlyser større gennemsigtighed i kontanthjælpssystemet. Det er der i ydelseskommissionens forslag til, lover formand for kommissionen. Hvis det bliver vedtaget, vil man kunne beregne sin økonomi på et enkelt skema på nettet.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

I Hedensted Kommune er der aktuelle eksempler på, at kontanthjælpsmodtagere har sagt nej tak til job, fordi de ikke kan gennemskue de økonomiske konsekvenser.

“Der er ingen, der kan gennemskue, hvad det betyder økonomisk for en enlig mor med børn på kontanthjælp at tage et arbejde,” siger beskæftigelseschef i Hedensted Kommune, Hans Christian Knudsen.

Det er der er brug for, når en sagsbehandler sidder over for en person på en kontanthjælpsydelse, der med den faldende ledighed har meget større mulighed for at komme i arbejde end for blot få måneder siden.

“Det er svære størrelser at kommunikere i vejledningen af borgerne.”

Hedensted er blandt de 35 kommuner, der i juni havde den laveste ledighed siden finanskrisen, så efterspørgsel på arbejdskraft er stor.

Læs også:
35 kommuner har den laveste ledighed siden finanskrisen

Nyt ydelsessystem giver større gennemsigtighed

Med et nyt ydelsessystem, som ydelseskommissionen har foreslået, vil det blive meget enklere at regne på tallene, forsikrer Torben Tranæs, der er formand for kommissionen.

Så enkelt, at det vil være muligt at lave et selvbetjeningssystem, så man selv kan se, hvad gevinsten eller tabet vil være mellem en ydelser og et job. Ligesom man i dag kan beregne sin skat eller se, hvad man kan få i boligstøtte.

“Det vil være oplagt at lave en it-understøttelse af det her, så man meget hurtigt kan lave beregningerne,” siger Torben Tranæs.

“Du skal vide relativt lidt om din egen økonomi, som du kan taste ind i et enkelt skema på nettet, og så kan du trykke på en knap og se, hvad forskellen er. Det her er så enkelt, at det vil være overkommeligt at lave den form for brugervenlig it-understøttelse.”

Lettere uden kontanthjælpsloftet

Det er forenklingen til to satser i kontanthjælpssystemet, afskaffelse af en række ydelser og ikke mindst afskaffelse af kontanthjælpsloftet, der vil gøre det lettere at beregne den disponible indkomst.

Med kontanthjælpsloftet er der reelt to lofter for ydelserne, og det er kun nødvendigt med ét, mener kommissionen.

Det ene loft kalder Torben Tranæs ‘inderloftet’. Det findes i de universelle ydelser, som er indtægtsbestemte, nemlig boligstøtte og tilskud eller fuld friplads til en daginstitutionsplads. 

‘Yderloftet’ er kontanthjælpsloftet. Det beregnes både efter ydelsesniveau, boligstøtte og en særlig støtte til husleje, og så bliver det kompliceret.

“Vi synes, det er tilstrækkeligt at have ét loft, og det betyder, at beregningerne bliver nemmere, fordi man så undgår et loft, der går på tværs af flere ydelser,” siger Torben Tranæs.

Det var en del af kommissoriet for ydelseskommissionen, at den skulle finde en måde at afskaffe kontanthjælpsloftet på. Det rammer nemlig især børnefamilier og er en af årsagerne til, at regeringen og støttepartierne har bevilget et midlertidigt børnetilskud, indtil der politisk er indgået en ny aftale om kontanthjælpsydelser. 

Andre forhindringer for job

I Hedensted understreger beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen, at der kan være andre forhold end afstanden mellem ydelserne og lønnen i et lavtlønsjob, der gør det svært for enlige forældre med børn at tage et job.

“Det handler om, hvordan man kan få tilrettelagt sin dag med børnene. Der er også afledte omkostninger ved at tage et arbejde som udgifter til tøj og transport. Hvis man bor herude på landet, skal der også være plads til en bil, hvis man skal arbejde,” siger han.

Transportudgifter er ikke talt med i ydelseskommissionens beregninger. Her henviser Torben Tranæs til transportfredraget, og at der skal være et bestemt forhold mellem at være på en ydelse og at have en lønindtægt.

I beregningen af ydelserne har kommissionen har brugt et kortsigtet minimumsbudget og SU som pejlemærker for grundsatsen, mens 85 procent af dagpengemaksimum er brugt som pejlemærke for den øvre grænse for forhøjet sats.

Formand for ydelseskommissionen Torben Tranæs er til daglig forskningsdirektør og professor i økonomi ved VIVE.

Se pressemeddelelse om ydelseskommissionens anbefalinger.

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her