Forsker: Glem ikke danskundervisning i aktivering til flygtninge

Del artiklen:
Langvarig danskundervisning får flygtninge i job og uddannelse, også på langt sigt, viser ny forskning. Mette Foged er hovedforfatter på analysen. Hun er Phd og adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Langvarig danskundervisning får flygtninge i job og uddannelse, også på langt sigt, viser ny forskning. Mette Foged er hovedforfatter på analysen. Hun er Phd og adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

En forskningsprojekt dokumenterer, at danskundervisning er afgørende for at flere flygtninge kommer i job. Det bør politikerne tage med, når de til efteråret vil planlægge 37 timers aktivering for indvandrere, mener forsker.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Helt ny dansk forskning fremlægger dokumentation for, at obligatorisk sprogundervisning til nyankomne flygtninge giver dem bedre adgang til job og uddannelse – og adgang til job, der kræver mere kommunikation.
 
 Vi har spurgt hovedforfatter på analysen Language Training and Refugees’ Integration, om resultaterne kan overføres til de grupper af indvandrere i kontanthjælpssystemet, som regeringen ønsker at sende i 37 timers aktivering.

“Resultaterne siger, at der i hvert fald på langt sigt er et klart afkast på at have et bedre sprog. Det tyder på, at vi skal passe på med ikke at komme for langt væk fra danskuddannelse, men hvordan det skal tænkes ind i en 37 timers regel, må politikerne afgøre,” siger Mette Foged, Ph.d og adjunkt på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

Analysen har over 18 år kortlagt 8.500 flygtninges arbejds- og uddannelsesliv. Halvdelen af dem fik i alt 200 timers mere danskundervisning end en tilsvarende kontrolgruppe. Undervisningen var obligatorisk.

Markant forskel

Forskellen på de to grupper er ‘markant,’ siger Mette Foged. Der er en stigning på 20 procent målt i fuldtidsbeskæftigede om året for den gruppe, der fik mere danskundervisning. Samtidig tog op mod ti procentpoint flere af de 18 til 25-årige efterfølgende en uddannelse – oftest en kortere erhvervsfaglig uddannelse med praktik og løn.

Især flygtninge, hvis sprog var langt væk fra det danske, fik stort udbytte af danskundervisningen. Langt de fleste kom fra Irak, hvor sproget er arabisk, og fra Afghanistan, hvor der tales pashto.

“Det er en andel af gruppen, der driver de her resultater. Man skal huske på, at det er meget forskellige flygtninge, og for nogle af dem er det bedre at få et arbejde end at sidde på skolebænken,” siger Mette Foged.

Flygtningene har efter danskundervisningen især fået job som social- og sundhedsmedhjælpere, i salg og service og i industriproduktion.

Tvivl om virkning for ældre i kontanthjælpssystemet

Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på, hvilke grupper af indvandrere i kontanthjælpssystemet, der skal omfattes af et krav om 37 timers aktivering om ugen. Socialdemokratiet har dog i flere år haft fokus på at få kvinder i arbejde efter langvarig kontanthjælp.

Mette Foged kan ikke på baggrund af undersøgelsen konkludere, hvad danskundervisning vil betyde for ældre indvandrere.

“Hvis de har været ti år i landet og ikke har lært dansk, kan man ikke sige sikkert, at man kan flytte dem med mere danskuddannelse. Spørgsmålet er, hvad der ligger i den gruppe, og hvem de er,” siger Mette Foged.

Læs også:
Danskundervisning får flere flygtninge i job og uddannelse

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her