Danskundervisning får flere flygtninge i job og uddannelse

Del artiklen:
Kommunerne overtog danskundervisning fra Dansk Flygtningehjælp den 1. januar 1999. Indførslen af obligatorisk danskundervisning fik flere flygtninge i job og uddannelse, viser ny dansk forskning.
Kommunerne overtog danskundervisning fra Dansk Flygtningehjælp den 1. januar 1999. Indførslen af obligatorisk danskundervisning fik flere flygtninge i job og uddannelse, viser ny dansk forskning. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/NF/Ritzau Scanpix

NB-Beskæftigelse kan i dag præsentere helt ny forskning, der viser, at obligatorisk danskundervisning for flygtninge får flere i arbejde og giver bedre mulighed for uddannelser, der fører til andet end manuelle job.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Regeringen fremlægger senest efter sommerferien et forslag om, at indvandrere i kontanthjælpssystemet skal møde op til aktivering i 37 timer om ugen. Derfor lander helt ny forskning om betydningen af danskundervisning til flygtninge på et politisk vigtigt tidspunkt.
 
I analysen Language Training and Refugees’ Integration viser forskere fra Rockwool Fonden, VIVE, det amerikanske UC Davis og Københavns Universitet, at intensiv og obligatorisk danskundervisning har konkrete langsigtede effekter på flygtninges arbejde og uddannelse og på deres børns skolegang og kriminalitet.

Flygtninge, der i 1999 fik tre års obligatorisk danskundervisning som første integrationsindsats, har klaret sig betydeligt bedre på arbejdsmarkedet end de flygtninge, der fik asyl, umiddelbart før den obligatoriske danskundervisning blev indført.

Undersøgelsen viser også, at det i kroner og øre betaler sig at give flygtninge sprogundervisning. I rapportens konklusion vurderer forskerne, at pengene kommer 15 gange tilbage for hver krone, der er investeret. Se nærmere beregninger i analysen.

Tre års danskundervisning gav fremgang på disse områder
 
Ved at kortlægge 8.500 flygtninges arbejdsliv og uddannelse og måle effekterne over en 18-årig periode finder forskerne fire markante forskelle på gruppen med tre års sprogundervisning og en tilsvarende gruppe, der kun havde halvandet års sprogundervisning (kontrolgruppen):
 
* Flygtninge med mere danskundervisning har været længere tid i arbejde og har haft højere indkomst. De positive effekter satte ind fire-fem år efter opholdstilladelsen og tog fart seks år efter – altså tre år efter endt sprogundervisning.  
 * Flygtningene tog flere års skolegang efter sprogundervisningen og opkvalificerede sig til job, der kræver bedre kommunikationsfærdigheder. Især flygtninge, der taler et sprog, der ligger meget langt fra dansk, viser en forskel til kontrolgruppen. Det er for eksempel arabisk.
 * Flere sønner afsluttede folkeskolen og begik mindre kriminalitet i familier, hvor begge forældre fik tre års obligatorisk danskundervisning. For døtrene var der ikke nogen forskel. Forskerne henviser som forklaring til anden forskning, der viser, at drenge er mere påvirkelige over for problemer i familien end piger.
 * Som en del af reformen i 1999 blev ydelsen sat ned med omkring en fjerdedel for flygtninge over 25 år. Det skulle give incitament til at arbejde, men forskerne finder ikke tegn på, at flere kom i job. Til gengæld steg kriminaliteten, især simpelt butikstyveri, og kun så længe ydelsen var nedsat.

Mens effekterne for voksne blev målt over en 18-årig periode for voksne, blev de målt over tyve år for børnene i familierne.

Læs også:
Forsker: Glem ikke danskundervisning i aktivering til flygtninge

Flygtninge i analysen

Den treårige obligatoriske danskundervisning blev indført 1. januar 1999 som led i en større reform af integrationslovene.

En klar skæringsdag for nye regler gjorde det enkelt for forskerne at måle på to grupper. En, der fik den nye indsats, og en, der fik den gamle indsats (kontrolgruppen). Forskerne måler på den gruppe af flygtninge, der fik asyl de første seks til otte måneder af 1999 og dermed skulle følge tre års obligatorisk danskundervisning. Kontrolgruppen fik asyl seks til otte måneder i slutningen af 1998, altså de sidste måneder før reformen. I alt indgår 8.558 voksne og 9.730 børn i undersøgelsen.

De voksne, der er med i undersøgelsen, var mellem 18 og 49 år, da de fik asyl. De skulle værre unge nok til at være på arbejdsmarkedet i 2016, hvor langtidseffekterne blev målt og havde en gennemsnitsalder på 31,5 år ved tildelingen af asyl.

Udover flygtninge med asyl indgår også familiesammenførte ægtefæller og børn til flygtninge. I to tredjedele af sagerne var begge forældre omfattet af reformen og deltog i sprogundervisning. Når kun den ene forældre var omfattet, var manden typisk kommet før reformen, mens kvinden kom senere og skulle deltage i den obligatoriske danskundervisning.

Børnene, der er taget med i analysen, er født mellem 1986 og 2002, og den yngste var 16 og den ældste 32 år i 2018, som var sidste år, der indgik i effektmålingen af børnene. Det gav forskerne mulighed for at observere udviklingen i teenageårene for de fleste af børnene, men også på uddannelsesforløb på længere sigt.

67 procent af de voksne flygtninge i analysen var gift og havde i gennemsnit lidt over et barn, da de fik asyl. Over halvdelen fik asyl efter dansk lovgivning, mens resten fik asyl efter FN-lovgivning.

Den største gruppe i undersøgelsen er irakere – i alt 44 procent – mens afghanere udgør 16 procent. 

Del af en stor reform

Generelt har flygtningene en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end den øvrige befolkning i de lande, de får ophold i, og med mange flere flygtninge, først bosnierne i begyndelsen af 1990’erne og siden irakerne i slutningen af 1990’erne, forsøgte politikerne at gøre noget ved det, skriver forskerne i deres analyse.

I Danmark blev der lavet to nye love med virkning fra 1. januar 1999. Den ene handlede om sprogundervisning, den anden om integration.

Halvandet års danskundervisning under Dansk Flygtningehjælp blev til tre års obligatorisk danskundervisning på kommunale sprogskoler. Kommunerne fik også ansvar for integrationsprogrammer, og flygtningene blev fordelt i kommunerne efter en statslig nøgle.

Forskerne viser i analysen gennem forskellige tests af resultaterne, at det er sprogundervisningen, der er helt afgørende for de bedre job- og uddannelsesresultater for de flygtninge, der fik asyl efter reformen.

Mens danskundervisning var i fokus, når flygtninge kom til landet i slutningen af 1990’erne og i begyndelsen af 2000-tallet, er det siden 2016 blevet nedprioriteret til fordel for jobsøgning og jobtræning.

FAKTA: Resultaterne i detaljer
 
I gennemsnit fik flygtninge efter reformen 200 timers mere danskundervisning. Det havde denne effekt, målt i gennemsnit om året over en 18-årig periode for voksne og 20 år for børnene:
 
* De havde i gennemsnit 20 procent flere arbejdstimer om året end kontrolgruppen.
 * De havde en 30 procent større indkomst og fik job med betydelig større kompleksitet, der blandt andet krævede bedre kommunikationsfærdigheder.
 *Cirka 15 procent flere af sønnerne tog folkeskolens afgangseksamen i familier, hvor begge forældre havde deltaget i den udvidede og obligatoriske sprogundervisning. For piger var der ingen forskel.
 * Der var et fald i kriminalitet for drenge (hhv. tiltaler og domme), når begge forældre havde deltaget i sprogundervisning efter reformen. For piger var der næsten ikke nogen forskel. De lå i forvejen betydeligt lavere end drengene.
 
Ifølge forskerne er det langsigtede perspektiv i analysen nyt, ikke bare i Danmark, men også internationalt. Analysen er pt. i revisionsprocess hos et anerkendt internationalt tidsskrift, og  forskerne forventer ikke større ændringer inden offentliggørelse, oplyser Mette Foged. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her