Forsker: Kompetencer blandt personer i fleksjob kan gå tabt

Del artiklen:
Jobcentrene er 'sindssygt vigtige,' for at mennesker med funktionsnedsættelser kan få hjælp til det gode match med en virksomhed, siger Helle Holt, seniorforsker ved VIVE.
Jobcentrene er 'sindssygt vigtige,' for at mennesker med funktionsnedsættelser kan få hjælp til det gode match med en virksomhed, siger Helle Holt, seniorforsker ved VIVE.

For mennesker med en uddannelser kan kvalifikationer og erhvervserfaring gå tabt, når de kommer i fleksjob. “Der er faktisk kvalifikationer at hente, og vi kan være i tvivl om, om de bliver brugt på arbejdsmarkedet,” siger Helle Holt, seniorforsker i VIVE.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Fleksjobordningen skal til eftersyn i Folketinget, og seniorforsker ved VIVE, Helle Holt, kunne godt tænke sig, at der bliver set på, om fleksjobbernes kompetencer bliver brugt i de job, de er i. De fleste i fleksjob har nemlig tidligere taget en uddannelse.

“Der er faktisk kvalifikationer at hente, og vi kan være i tvivl om, om de bliver brugt på arbejdsmarkedet,” siger Helle Holt.

At mange har målbare kompetencer, er der ikke tvivl om. En særkørsel fra Danmarks Statistik viser, at seks ud af ti personer i fleksjob har en uddannelse, og at hver femte har en videregående uddannelse.

Læs også:
Fakta: Flest ansatte i fleksjob har en uddannelse

Der er dog meget, der tyder på, at det især er ufaglærte job, fleksjobbere henvises til. Flere kommuner fortæller til NB-Beskæftigelse, at arbejdsgiverne især efterspørger ufaglært arbejdskraft blandt fleksjobbere med få timer.

En arbejdsmarkedsdirektør sagde for nylig til os, at mange arbejdsgivere har fået øje for, at det er for dyrt at have en ingeniør til at lave kaffe og rydde af, når det er muligt at ansætte en på fleksjob i få timer til 130 kroner i timen.

Læs også:
Kommune: Det private arbejdsmarked er åbent for fleksjob og småjob

At der er stigning i de ufaglærte fleksjob er ikke i sig selv et problem, siger Helle Holt. 

“Der er en stor andel af denne gruppe, som ikke har en uddannelse, hvor det giver god mening med servicejob, men man overser, at der er en gruppe, der har kompetencer og arbejdserfaring, som overses. Der er noget informationsasymmetri, der gør det vanskeligt. Fleksjobberne ved ikke ved ikke, hvor de skal udbyde deres kompetencer, og arbejdsgivere ved ikke, hvor de skal finde dem. Derfor er jobcentrene utrolig vigtige, når de skal matches,” siger hun.

Videregående uddannelser underrepræsenteret i fleksjob

De senest tilgængelige tal om fleksjobberes arbejdsmarked er fra 2015. Den viser, at fleksjobmuligheder med arbejdsfunktioner, der matcher personer med en videregående uddannelse, allerede dengang var underrepræsenteret i forhold til det ordinære arbejdsmarked.

Jobfunktioner, der kræver videregående uddannelser, udgjorde dengang 16 procent af fleksjobbene. Det er syv procentpoint mindre end på det ordinære arbejdsmarked, hvor de udgjorde 23 procent.

Omvendt fylder ‘kontor, kundeservice, service og salg’ betydeligt mere på fleksjob-arbejdsmarkedet end på det ordinære arbejdsmarked. Det samme gælder kategorien ‘andet manuelt arbejde.’

Generelt viser analysen, at der to år efter reformen var en nedgang i ’Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau indenfor pågældende område’ og ’Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau’, mens der var en stigning i ’Service- og salgsarbejde’ og ’Andet manuelt arbejde.’

Det er et kvalificeret gæt, at den udvikling er forstærket i de senere år.

STAR har udgivet analysen af fleksjobberes arbejdsmarked i forbindelse med en evaluering af førtidspensions- og fleksjobreformen i 2018.

Artiklen fortsætter efter tabellen, hvor der også er tal på udviklingen i fastholdelsesfleksjob.


 

Jobcentrene er afgørende for et bedre match

Helle Holt har sammen med en større forskningsgruppe lige færdiggjort en stor undersøgelse af mennesker med bevægelseshandicap og arbejdsmarkedet, der blandt andet skal anvise nye veje til et bedre match med en virksomhed. 

En stor andel af mennesker med handicap kommer i fleksjob, fortæller hun.

“De grupper, som har et medfødt bevægelseshandicap, skal hele live kæmpe med at få uddannelse og forsørgelse. Den gruppe har virkelig svært ved at anvende en kompetencegivende uddannelse.”

“Den anden problemstilling er mennesker, der erhverver sig et handicap senere. Der ville det hjælpe, hvis de kunne fastholdes på en arbejdsplads, så både kompetencer og erhvervserfaring blev brugt, men hvis man ikke kan det, må man ud på et fleksjobmarked, der ikke rigtig findes, og så forsvinder både kvalifikationer og erhvervserfaring,” siger Helle Holt. 

“Derfor er jobcentrene sindssygt vigtige, for mennesker med funktionsnedsættelser er afhængige af at få hjælp til det gode match. Det kan være svært for jobcentre, hvis de ikke har den store indsigt i mennesker med funktionsnedsættelser og i arbejdsmarkedet, men der er faktisk ved at ske en oprustning, hvor der både er blik for, hvad en funktionsnedsættelse betyder for det enkelte menneske, og jobcentrene er også blevet dygtigere til at hjælpe med at spore de arbejdsopgaver, disse mennesker kan løse.” 

Stigning i tilgang til fastholdelsesfleksjob
Mens antallet af fastholdelsesfleksjob faldt umiddelbart efter reformen af førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013, har der de seneste år været en stigning både i antal og i andel af den samlede tilgang til fleksjob.

Loven giver mulighed for et fastholdelsesfleksjob på den arbejdsplads, man tidligere har arbejdet. Først skal man dog igennem tolv måneder have brugt andre ordninger, der kompenserer for sygdom og andre forhold, der gør, at man ikke længere kan passe sit fuldtidsjob.

null