‘Erhvervsuddannelser bruges som skraldespandsuddannelser’

Del artiklen:
Enhedslistens Victoria Velásquez er ikke udelt begejstret for tilbud til unge, partiet nu har været med til at skære voldsomt ned på i den delaftale om besparelser på beskæftigelsesindsatsen.
Enhedslistens Victoria Velásquez er ikke udelt begejstret for tilbud til unge, partiet nu har været med til at skære voldsomt ned på i den delaftale om besparelser på beskæftigelsesindsatsen. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix (Arkiv)

‘Tvangsindsatser,’ kalder Enhedslistens Victoria Velásquez de tilbud til unge, partiet nu har været med til at skære voldsomt ned på i den delaftale om besparelser på beskæftigelsesindsatsen. Hun er dog enig i dele af kritikken fra kommuner.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Enhedslisten har sammen med regeringen, SF og DF besluttet at spare langt over 300 millioner kroner om året på indsatser for unge arbejdsløse fra 1. januar. NB-Beskæftigelse har spurgt partiets beskæftigelsesordfører, Victoria Velásquez, hvorfor de er med i aftalen.

Læs interviewet her:

Hvad var jeres begrundelse for at gå med i aftalen?

Victoria Velásquez:

“Helt grundlæggende synes vi, at beskæftigelsesindsatsen har været stærkt kritisabel. Særligt på det her område, hvor man bare har villet presse unge ud i virksomhedspraktik eller i en uddannelse med det samme. Jeg har talt med flere unge, der blev sendt i uddannelser, de slet ikke er interesserede i at komme på, men der var nogle tal, der skulle gå op. Jeg har også talt med praktikkoordinatorer, som er megafrustrerede over, at særlig erhvervsuddannelser bliver brugt som skraldespandsuddannelser til elever, der egentlig ikke vil være det, og som kun er der midlertidigt, fordi kommunerne ikke ved, hvad de skal gøre med dem.”

“Jeg håber på, at der med det her kommer en fleksibilitet og en mulighed for, at man bedre kan tage afsæt i de behov og ønsker og forudsætninger, som den unge har.”

Jeg har fået nogle tal fra ministeriet, der viser, at det er 40.000 ud af 100.000 indsatser årligt, der bliver skåret væk med den her aftale. Kommer det bag på dig, at det er så mange?

“Nej. Jeg talte med en, der gerne ville være bygningsmaler, men der var ikke optag med det samme, og så blev han sendt afsted til noget andet, og det er jo bare med til at forstyrre og stresse. Så det kommer ikke bag på mig.”

Læs også:
40.000 indsatser om året for unge spares væk

Enig i kritik fra kommuner

Jeg har talt med kommuner – blandt andet jobcenterchefen i Skanderborg – der er bekymret for, at når man starter med at spare penge, så bliver der ikke mulighed for at lave en individuel behandling, som I også skriver i aftalen.

Victoria Velásquez: “Der bliver jo ikke sparet på samtaler med den unge. Det var vigtigt for os at sikre, og vi har også skrevet ind, at den unge selv kan igangsætte noget og have ret til at få hjælpe fra sagsbehandleren til det.”

“Men jeg er meget enig i den kritik med, at man starter i ét hjørne, og derfor kommer vi også til lave en proces, hvor vi kigger på helheden. Vi vil gerne fjerne proceskrav og rigide og skadende tiltag som tvang og pisk, så vi kan få frigivet ressourcer, der ligger langt over 1,1 milliarder (som jobcentrene skal spare fra 2024 til at finansiere tidlig pension, red.).”

“Vi synes, det er fornuftigt, at borgerne efter et halvt år kan få digitale samtaler, og at vi gør noget ved tvangsregimet for unge, men det er jo et lille hjørne.”

Værksted om ny beskæftigelsesindsats

“Vi er blevet lovet, at vi får en ordentlig proces efter sommerferien med et rigtigt værksted, hvor vi sammen nytænker bekæftigelsesindsatsen,” siger Victoria Velásquez.

“Men jeg er enig i kritikken, og det har vi også rejst. Når vi alligevel valgte at gå ind i forhandlingsrummet, var det fordi de ting, der var på bordet, var fornuftige. Vi vil gene hjælpe mennesker, der bliver presset og mere syge af at være i systemet. Og vi har heller ikke nogen interesse i, at kommunerne skulle spare pengene ude at have nogen retning overhovedet. Det ville være ansvarsløst.”

  • Det er for at give kommunerne mulighed for at planlægge budgetter for 2022, at den første delaftale pludselig skulle på plads inden sommerferien. Enhedslisten havde ønsket forhandlinger før regeringens økonomiaftale med kommunerne, men det skete ikke. Hvordan besparelsen nu bliver implementeret, er uklart. 
Læs også:
'Brandærgerligt, at man slækker krav til unge,' lyder det fra jobcenterchef om besparelser

Dagpenge og afklaringsgaranti skudt til næste år
I kom jo til forhandlingerne med forslag om, at a-kasserne det første halve år af en ledighedsperiode skal tage sig af dagpengemodtagere. I foreslog også en afklaringsgaranti i kontanthjælpssystemet på to år. Hvor ligger de forslag nu?

“Nogle af dem betyder, at der skal opsiges nogle forlig, som vi også har aftalt i aftalen om tidlig pension. De er skudt til anden fase.”
I Enhedslisten er I jo klar over, at besparelserne i de kommende år vil betyde fyringer af medarbejdere i jobcentrene og hos eksterne aktører.  

“Nu er det indsatserne, der skal spares på, men vi har ikke fået at vide, om det bliver i kommunerne eller hos de eksterne,” siger Victoria Velásquez.

Sådan skal der spares

I alt skal der fra 2024 spares 1,1 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, der skal være med til at finansiere tidlig pension – den såkaldte ‘Arne-pension’. 300 millioner skulle spares i 2022, 750 millioner i 2023 – og det fulde beløb fra 2024.

Se den samlede aftale om besparelser for 2022, der løber videre i efterfølgende år.

null