Kommune: Det private arbejdsmarked er åbent for fleksjob og småjob

Del artiklen:
(ARKIV)
(ARKIV) "Det er overhovedet ikke svært at lave småjobs og minifleksjob. Tværtimod er det en kæmpesucces," siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring, Leif Johannes Jensen. - Foto: NB-Beskæftigelse

Stigningen i private fleksjob siden reformen i 2013 viser, at arbejdsgiverne er interesserede i en arbejdskraft med begrænset arbejdsevne, lyder det fra økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen i Hjørring Kommune.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Arbejdsgivere vil gerne ansætte folk i få timer på fleksjob og i småjob.

Sådan lyder budskabet fra Hjørring Kommune til Reformkommissionen, der lige nu arbejder med ideer til at få de 190.000, der er på kanten af arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.

“Det er overhovedet ikke svært at lave småjobs og minifleksjob. Tværtimod er det en kæmpesucces,” siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør i Hjørring, Leif Johannes Jensen. 

Han røg til tasterne efter NB-Beskæftigelses interview med arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen i sidste uge. Professoren er især bekymret for de mange ledige, der har været låst fast i kontanthjælpssystemet i årevis.

Den gruppe er betydeligt mindre end de 190.000, kommissionen omtaler. Kommissionens tal omfatter unge uden uddannelse eller job, dagpengemodtagere, der har været arbejdsløse i over ni måneder (langtidsledige) og de tusinder, der har siddet fast i kontanthjælpssystemet alt for længe.

Ifølge seneste opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet i maj 2020 havde omkring 28.000 være i kontanthjælpssystemet i over fem år, mens 75.000  havde været i systemet i mere end et år. 

“Det er udsatte borgere, og det er komplekse møder, der kræver langsigtede investeringer i at få denne gruppe i arbejde. Den problematik tager Reformkommissionen rigtig godt fat i, men så er der til sidst i rapporten et afsnit om flexicurity, der handler om den kvalificerede arbejdskraft. Der mangler noget midt imellem,” sagde Flemming Larsen.

Men Leif Johannes Jensen ser ikke problemet. Han mener, der er plads til de fleste af de udsatte ledige på det danske arbejdsmarked – og at man med fleksjobreformen fra 2013 i højere grad har fået åbnet arbejdsmarkedet for de borgere, som har en varigt begrænset arbejdsevne.

“Rummeligheden på især det private arbejdsmarked har udviklet sig i takt med de positive erfaringer, og vi etablerer i Hjørring i gennemsnit 35 nye fleksjob hver eneste måned. Der er en stor efterspørgsel efter arbejdskraft til afgrænsede, rutineprægede og velbeskrevne jobfunktioner på lave timetal. De fleste virksomheder har nogle rutineopgaver på et basisniveau, som kun fylder få timer om ugen,” siger Leif Johannes Jensen.

Flere i fleksjob i det private

Det er især det private erhvervsliv, der har fået øjnene op for fleksjobberne, siger Leif Johannes Jensen. 

“Efter fleksjobreformen er det blevet markant nemmere i den private sektor, der har taget en stor andel af minifleksjobbene. Fem ud af seks fleksjob siden 2013 er hos os i Hjørring etableret i private virksomheder. Vi har pt 1.090 borgere i fleksjob i private virksomheder.”
 
“Udfordringen var før, at der ikke var lønsomhed i at ansætte fleksjobbere med en effektivitet på under 12 timer pr uge. Det er der nu,” lyder det fra Leif Johannes Jensen.
At det kan betale sig for en arbejdsgiver at ansætte i fleksjob skyldes blandt andet, at virksomheden efter reformen kun betaler for den effektive arbejdstid.

For eksempel kan en fleksjobber have en arbejdstid på 20 timer og samtidig være vurderet til at have en effektivitet på ti timer. I det tilfælde betaler virksomheden for de ti timer, og fleksjobberen får suppleret med fleksløntilskud fra kommunen. Tilskud og løn kan til sammen højst svare til lønnen for 37 timer for tilsvarende arbejde.

I Hjørring var andelen af fleksjobbere, der har fået job i det private erhvervsliv, steget til 82 procent i marts i år, viser tal fra Jobindsats.dk. I gennemsnit er 78 procent af fleksjobbere med job privatansat. 

Fra 2013 til 2020 har der på landsplan været en stigning i andelen af de private ansættelser af fleksjobbere fra 70 til 78 procent forhold til ansættelser i det offentlige. Beregningen omfatter kun de personer, der har fået bevilget fleksjob efter reformen i 2013.

Overhovedet ikke svært

Flemming Larsen sagde i interviewet i sidste uge, at mange af de ledige, der hænger fast i systemet, ikke er nemme at få i arbejde.

“Der er bare nogen, der har svært ved at indgå på almindelige arbejdspladser på grund af helbred og sociale forhold. Hvor finder vi aftagerne til dem? De rigtige incitamenter for de ledige til at arbejde er ikke nok, hvis de ikke er attraktive nok for arbejdsgiverne,” siger Flemming Larsen.

Det anfægter Leif Johannes Jensen.  

“Det er overhovedet ikke svært at lave småjob og minifleksjob. Tværtimod er det en kæmpesucces. Virksomheden kan få dækket bord, slået græs og have andre servicefunktioner til 130 kroner i timen. Vi har også mange ansat til afgrænsede funktioner i produktionen.”

“Den private sektor er blevet meget bedre til at se, at arkitekter og ingeniører ikke skal lave kaffe eller sætte i opvaskemaskinen til en timeløn på 300-400 kroner. I stedet ansætter de en fleksjobber, for arbejdet passer ikke til fuldtid, og fleksjobbere er de eneste, de kan rekruttere til at arbejde i fem-ti timer.” siger økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Leif Johannes Jensen. 

Læs også:
'Hvad skal de lave,' spørger forsker om de tusindvis, der sidder fast i kontanthjælpssystemet

Ledighed faldet mindre end stigning i ansættelser

Ledighed blandt visiterede til fleksjob er stadig betydeligt højere end på det ordinære arbejdsmarked. Men kigger man på udviklingen fra 2013 til 2020, så har der været en stigning i ansættelse af fleksjobbere på 55 procent, mens ledighedsprocenten kun er faldet med fem procent. Det skyldes den stadig stigende visitation til fleksjob. 

Som det fremgår af grafikken nedenfor, har der været en støt stigning i ansættelser, mens antallet på ledighedsydelse faldt fra 24 til 18 procent mellem 2013 og 2016. I 2018 var den nede på 17 procent og steg så til 18 igen i 2020. 

Fakta om fleksløntilskud

Fleksløntilskuddet beregnes ud fra et beløb på 18.027 kr. (2017) om måneden. Det svarer til 98 procent af højeste dagpengesats. Tilskud og løn kan til sammen højst svare til lønnen for 37 timer for tilsvarende arbejde. Se mere på STAR. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her