Knap 80 procent af fleksjobbene er i private virksomheder

Del artiklen:

Andelen af fleksjob i det private har været støt stigende de sidste otte år. Der er dog stor forskel på kommunerne. Find din kommune her

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Siden reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft i 2013 er en stadig større del af de fleksjobbere, der kommer i arbejde, blevet ansat i private virksomheder. Over otte år har der været en stigning i andelen i private fleksjob på otte procentpoint.

I marts 2021 var knap otte ud af ti fleksjobbere i job ansat i den private sektor.

Der er dog stor forskel på, hvor godt det lykkes de enkelte kommuner at finde arbejde i den private sektor til fleksjobbere. Fra 55 procent i én kommune til 86 procent i en anden. Se kort over kommunerne efter den første graf.

Der var i alt knap 85.000 fleksjobbere i job i marts 2021. Af dem er godt 64.600 visiteret til fleksjob efter reformen i 2013 på det, der kaldes ‘ny ordning’. Kun visiterede til fleksjob efter reformen i 2013 bliver opgjort i privat og offentligt ansatte på Jobindsats.dk. Derfor viser nedenstående grafik og Danmarkskort udviklingen siden reformen og omfatter kun omkring 75 procent af fleksjobbere i job.

 

I hele 40 kommuner har over 80 procent af fleksjobberne arbejde i private virksomheder. Det er de blå (og lyseblå) kommuner på kortet nedenfor. Kommunerne er geografisk spredt, dog med en overvægt i Vest-, Nord- og Himmerland. 

I toppen ligger Lemvig med 86 procent. Derefter følger Syddjurs, Randers, Gribskov
Varde og Billund kommuner med 84 procent i private fleksjob.

Otte kommuner har under 70 procent af fleksjobberne ansat i private job – og altså over 30 procent i offentlige job. Det er ø-kommunerne Ærø, Langeland og Læsø – og kommunerne Rødovre, Sønderborg, Aabenraa, Fredericia og Furesø. 

Find også din kommune i tabellen neden for kortet. Den er rangordnet efter kommuner med størst og mindst andel i private job. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her