HK Kommunal er ikke overbevist om a-kasseforslag

Del artiklen:
(Arkiv)
(Arkiv) "Det kan blive et problem for a-kasserne selv, hvis vi får en større opdeling af ledige i A- og B-hold," siger næstformand i HK Kommunal Mads Samsing om et a-kasseforslag. - Foto: HK Kommunal

Risiko for større opdeling af A- og B-hold af ledige, hvis a-kasserne overtager de nyledige dagpengemodtagere fra jobcentrene i de første seks måneder, mener næstformand i HK Kommunal.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Jobcentrene får lidt uventet støtte fra fagbevægelsen i kampen om, hvem der skal stå for beskæftigelsesindsatsen over for de ledige dagpengemodtagere.

HK Kommunal, der organiserer de fleste af medarbejderne i jobcentrene, kan se mange problemer, hvis a-kasserne overtager de ledige medlemmer i de første seks måneder, de er arbejdsløse.

“Der skal selvfølgelig være en mærkbar forskel på, om man er medlem af en a-kasse eller ej. Men vi risikerer at få et endnu stærkere A- og et B-hold af ledige i forhold til muligheden for at komme i arbejde,” siger Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal til NB-Beskæftigelse.

Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti ønsker, at a-kasserne permanent skal overtage de forsikrede ledige i de måneder af ledighedsperioden. Enhedslisten har konkret foreslået i seks måneder. Den forventede besparelse skal være med til at finansiere knap en tredjedel af aftalen om tidlig pension, som de tre partier har indgået med regeringen.

“Jeg kan godt se store fordele i, at a-kasserne overtager ansvaret, men der er også kæmpestore dilemmaer, og man skal passe på, det ikke bliver for ideologisk,” siger Mads Samsing.

Han er enig med KL i, at konsekvensen af forslaget kan være, at arbejdsgivere mister interessen i jobcentrene, fordi det i givet fald vil være a-kasserne, der har de ledige, der senest har haft job.

“Det kan blive sværere at få kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet med den her deling.”

Stiller store krav til a-kasserne

Forskellen på a-kasserne understreger dilemmaet.

“Der er a-kasser, der fint kan løfte det her, mens andre vil have det svært,” siger Mads Samsing.

“På 3F’s område med deres organisering kan det lade sig gøre, mens andre a-kasser er stærkt centraliserede, så det stiller meget store krav til a-kasserne. De skal ved første møde vurdere hvert enkelt medlem; er det en, der bare skal i job, eller er der andre problemer ud over ledighed og risiko for langtidsledighed. Hvis der er det, er de bedre stillet i kommunerne, som så skal lave en helhedsorienteret indsats, som a-kasserne ikke kan.”

Siden januar 2020 har a-kasserne som forsøg haft mulighed for at overtage jobsamtaler med ledige medlemmer, men indsatsen har som alt andet været præget af coronakrisen. I slutningen af november havde godt 8.000 startet et forløb i a-kasserne under forsøget, viser en monitoreringsrapport på Jobindsats.dk.

I forbindelse med en tidligere rapport kvitterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) for, at forsøget var kommet i gang på trods af corona.

“Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvad ledige får ud af at være en del af forsøget, men jeg er overbevist om, at a-kassernes store kendskab til brancherne og dermed også jobmulighederne er en fordel,” sagde ministeren i en pressemeddelelse.

Paradigmeskifte vil være nødvendigt

Som loven er i dag, er det dog ikke nødvendigvis en fordel at have branchekendskab. Den ledige skal ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats have en jobplan, der ‘så vidt muligt være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.’ Det er altså behovet for arbejdskraft, der skal styre jobsøgningen og ikke den enkelte lediges egen arbejdsmarkedsbaggrund. 

“I princippet kunne jeg godt se for mig, at man de første tre måneder som ledig skulle søge arbejde inden for sit eget fag og dernæst inden for sin egen branche, og dernæst søger du bredt,” siger Mads Samsing.

“Men hvis du bare tager det nuværende paradigme i beskæftigelsesindsatsen, hvor grundtanken er, at du fra dag ét skal søge fagligt og geografisk bredt – hvor stort bliver det så? Man er nødt til at tænke en organisering sammen med et paradigme, og de overvejelser er vi nødt til at have med. Jeg kan godt se nogle potentialer og fordele, hvis der er en anden ideologisk tænkning.” 
Mads Samsing understreger, at han ikke forstår, hvorfor jobcentrene skal være med til at finansiere tidlig pension.

Læs også:
Forslag: A-kasser skal have flere jobsamtaler med ledige dagpengemodtagere

Læs også:
Her er tallene: Så meget skal jobcentrene levere til aftale om tidlig pension

Læs også:
KL: Det går ud over langtidsledige, hvis a-kasser skal overtage dagpengemodtagere i et halvt år

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her