På trods af corona: Ministerium udgiver benchmark for beskæftigelse i kommuner

Del artiklen:

‘Ingen udpræget systematik mellem de kommuner, der er hårdt ramt af covid-19, og de kommuner, der klarer sig dårligt i benchmarkinganalysen.’ skriver Beskæftigelsesministeriet i nyt benchmark for 2020.

Af Helle Schøler Kjær, helle@nb-medier.dk

Netop som coronakrisen ser ud til at ebbe ud, kan man i Beskæftigelsesministeriets benchmark for 2020 læse, hvor godt det går i kommunerne med at få bragt antallet af ydelsesmodtagere ned på dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

Rangordningen er lavet for udviklingen i første og andet halvår 2020, hvor covid-19 og nedlukninger var dagens orden. Det ser dog ikke ud til at have blæst modellen bag analysen helt af banen, må man forstå på Beskæftigelsesministeriets kommentarer til analysen.

 “Der er ingen udpræget systematik mellem de kommuner, der er hårdt ramt af covid-19, og de kommuner, der klarer sig dårligt i benchmarkinganalysen,” skriver ministeriet.

‘Hårdest ramt er målt, som de kommuner, der har oplevet den største stigning fra 2019 til 2020 i fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrke.”

Beskæftigelsesministeriet skriver også, at der ikke er lavet særskilte beregninger af, hvad covid-19 har betydet for kommunerne. 

“Der er ikke indført konkrete tiltag i analysen i forbindelse med covid-19.”

“Benchmarkingmodellen søger dog at tage højde for såkaldte eksogene (udefrakommende, red.) chok, såsom covid-19, der påvirker hele landet. Dertil søger modellen at tage højde for regionale forskelle gennem de rammevilkår, der beskriver de lokale arbejdsmarkedsforhold,” skriver Beskæftigelsesministeriet.

Ministeriet opgør hvert halve år, hvor mange der er på dagpenge-, kontanthjælps-, og sygedagpengeområdet i hver kommune i forhold til det forventede antal, som afgøres af kommunernes rammevilkår.

Normalt indgår benchmarket i et system med fokusmål, hvor beskæftigelsesministeren kan sætte kommuner under skærpet tilsyn, hvis de ikke opfylder bestemte mål. På grund af corona er det besluttet, at skærpet tilsyn først kan træde i kraft på grundlag af 2021-tal.

På kortet nedenfor kan du finde din egen kommune og se hvor mange flere eller færre, der var på ydelserne i 2020 end det forventede i forhold til befolkningen (de 16-66 årige) i de enkelte kommuner.

Nedenfor kortet er en tabel, hvor man også kan se modellens forventede besparelse og ekstraudgift ved flere eller færre på ydelsen.

Gladsaxe ligger nummer ét i kritiseret benchmark

Gladsaxe ligger – som sædvanligt – i toppen af Beskæftigelsesministeriets benchmark på beskæftigelsesområdet. Kommunen havde 570 færre på dagpenge-, kontanthjælps- eller sygedagpengeydelser i 2020, end det var forventet i forhold til kommunens rammevilkår. Der er derfor 1,3 procentpoint færre på ydelserne af alle 16-66-årige i kommunen end forventet.

Ved at scrolle tabellen til venstre kan man se, at Gladsaxe dermed har sparet
knap 40 millioner kroner ved, at flere har forladt de tre ydelsesområder i 2020. Tallet er beregnet ud fra, ‘at en person overgår fra ydelse til ordinær beskæftigelse til en HK-mindsteløn’ (se note).

Det sker dog sjældent, da der er en del, der overgår til førtidspension og fleksjob.  Kommuner har i flere år kritiseret, at der ikke taget højde for dette i benchmarket.

Læs også:
Minister ændrer benchmark, men får stadig kritik fra beskæftigelseschef

I 2020 udgjorde førtidspensionister og fleksjobbere næsten hver anden af ydelsesmodtagerne på beskæftigelsesområdet, når man undtager efterløn. Helt præcist udgør personer på de to ydelser 7,9 procent af befolkningen, mens 17,7 procent af befolkningen er på en anden ydelse på beskæftigelsesområdet.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her