‘Hvad skal de lave,’ spørger forsker om de tusindvis, der sidder fast i kontanthjælpssystemet

Del artiklen:
Arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen kritiserer Reformkommissionen for ikke at pege på de job, som udsatte ledige skal have, når der skal skrues op for at få dem i arbejde.
Arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen kritiserer Reformkommissionen for ikke at pege på de job, som udsatte ledige skal have, når der skal skrues op for at få dem i arbejde.

Kritik af Reformkommission: ‘De rigtige incitamenter for de ledige til at arbejde er ikke nok, hvis de ikke er attraktive for arbejdsgiverne,’ siger arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

‘190.000 borgere er langtidsledige, ikke­-jobparate kontanthjælpsmodtagere, syge eller på den ene eller den anden ”ordning”. Mennesker, som i princippet modtager forskellige ydelser, der alle er ment som midlertidige – men hvor midlertidigheden har udviklet sig til noget mere langvarigt.’

Sådan skriver Reformkommissionen om andengenerationsrapporter i sin første delrapport Erkendt, forsøgt, uløst, som udkom forrige torsdag.

Man skal være opmærksom på, at langtidsledighed, som kommissionen nævner som det første, tæller alle med, der har været ledige i over 80 procent af et år. Aktuelt er det knap 40.000 personer.

Målet for kommunerne og politikerne på Christiansborg er at få så mange som muligt af alle de 190.000 i beskæftigelse. Hvis ikke i fuld beskæftigelse, så i nogle timer om ugen. Det er også målet for mange af borgerne selv.

Men for de mest udsatte borgere er det allerede nu muligt at bruge fleksjob, småjob og det sociale frikort. Alligevel konstateres det i rapporten: ‘antallet af borgere, der langvarigt har været på midlertidige ydelser, er omtrent uændret de seneste 10 år.’  Se grafik til sidst i artiklen.


Incitamenter er ikke nok

Arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet Flemming Larsen anerkender Reformkommissionens identifikation af de mange, der hænger fast i kontanthjælpssystemet, og han er begejstret for, at kommissionen har taget til sig, at jobcentrene skal møde dem med tillid og inddragelse. Men samtidig efterlyser han et bud på, hvad det er for job, der venter på denne store gruppe.

“Det er udsatte borgere, og det er komplekse møder, der kræver langsigtede investeringer at få denne gruppe i arbejde. Den problematik tager Reformkommissionen rigtig godt fat i, men så er der til sidst i rapporten et afsnit om flexicurity, der handler om den kvalificerede arbejdskraft. Der mangler noget midt imellem,” siger Flemming Larsen.

Han taler om de borgere, som arbejdsgiverne ikke ser som en mulig arbejdskraft, – heller ikke i få timer.

“Hvad skal de lave? Det er en problematik, der optager alle på ledelsesniveau i kommunerne. Nogle snakker socialøkonomiske virksomheder, der er støttet af offentlige kroner, og om vi kan ansætte nogle i offentligt regi. Andre kommuner er begyndt at stille krav til virksomhederne om, at man ikke bare kan fortsætte med virksomhedspraktik hvis der aldrig er efterfølgende beskæftigelse.”

“Der er bare nogen, der har svært ved at indgå på almindelige arbejdspladser på grund af helbred og sociale forhold. Hvor finder vi aftagerne til dem? De rigtige incitamenter for de ledige til at arbejde er ikke nok, hvis de ikke er attraktive nok for arbejdsgiverne,” siger Flemming Larsen.

Kun lille fald i langvarige forløb på midlertidige ydelser

Reformkommissionen viser i grafikken nedenfor, at antallet af mennesker, der i længere tid er uden for arbejdsmarkedet, er nogenlunde det samme som for ti år siden. Den lysegrønne del af søjlerne er førtidspensionister og visiterede til fleksjob. Den mørkegrønne del er borgere, der langvarigt er på midlertidige ydelser. Denne gruppe er faldet med omkring 40.000 fra 2000 til 2010, men er kun faldet lidt i de seneste ti år. 

null
Kilde: Reformkommissionens første delrapport 'Erkendt, forsøgt, uløst.'
Læs også:
Fra kontrol til tillid: Reformkommission foreslår paradigmeskifte

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her