Mange tusind indvandrere vil gå ned i ydelse med nyt forslag til kontanthjælpssystem

Del artiklen:
Ydelseskommissionens formand, professor og forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs afleverede mandag sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem til regeringen. Her er han til pressemøde i Eigtveds Pakhus i København.
Ydelseskommissionens formand, professor og forskningsdirektør i VIVE Torben Tranæs afleverede mandag sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem til regeringen. Her er han til pressemøde i Eigtveds Pakhus i København. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Hvis et flertal i Folketinget følger Ydelseskommissionens anbefalinger, vil 25.000 indvandrere få 1.300 kroner mindre udbetalt om måneden. Andre indvandrere vil få mere udbetalt.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Ydelseskommissionen foreslog i dag mandag, at kontanthjælpen i fremtiden skal bestå af to satser. En grundsats og en forhøjet sats, som man kan optjene. Samtidig vil Ydelseskommissionen give forskellige faste tillæg til enlige og børnefamilier.

Samlet betyder det, at 25.000 indvandrere på kontanthjælp vil få 1.300 kroner mindre udbetalt om måneden, mens 33.700 indvandrere vil få 800 kroner mere.

I gennemsnit vil hele gruppen af indvandrere på kontanthjælpsydelser få 100 kroner mindre udbetalt om måneden med Ydelseskommissionens forslag.

Omfordeling fra enlige til børnefamilier

På et pressemøde mandag lagde ydelseskommissionens formand vægt på, at det er en omfordeling mellem enlige uden børn og børnefamilier, der er årsagen til forskydningen. Børnefamilierne vil få mere, og de enlige uden børn vil få mindre. Det gælder også for modtagere af kontanthjælpsydelser med dansk baggrund.

“Det er først og fremmest en fordeling fra ikke-forsørgere til forsørgere. Det vil være den overordnede linje,” sagde Torben Tranæs, forskningsdirektør og professor ved VIVE, på et pressemøde i København.

Ydelseskommissionen foreslår en grundsats på 6.600 kroner, der er lidt højere end uddannelsesydelsen og selvforsørgelses- og integrationsydelsen i dag. Forslag til ydelse på den forhøjede sats er 10.450 kroner før tillæg. Begge dele er før skat. 

Alle andre ydelser foreslås afskaffet. Det gælder blandt andet selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen, uddannelsesydelse og kontanthjælpen, som vi kender den. Ressourceydelse skal være på niveau med den høje sats.

Også kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen skal ifølge forslaget afskaffes.

Se satser for tillæg mv. til sidst i artiklen.

Størst andel blandt indvandrere vil få lavere sats

Ydelseskommissionen foreslår også, at man skal kunne optjene retten til at komme på den forhøjede ydelse. Det kan ske på to måder.

Hvis man har haft arbejde i 2,5 år inden for de sidste ti år og har boet i Danmark, Grønland eller på Færøerne i syv ud af ti år efter at være fyldt 18 år, kan man få den forhøjede kontanthjælpssats.

Man er også berettiget til den højere sats, hvis man har gennemført folkeskolen eller en  forberedende grunduddannelse og har boet i riget i tolv år inden for de seneste 13 år efter det fyldte 18 år.

Der er i forvejen optjeningskrav til kontanthjælp. Det bliver forlænget med forslaget.

Næsten to tredjedele med ikke-vestlig baggrund være alene berettiget til grundsatsen, mens over 60 procent med dansk baggrund vil få den forhøjede sats. Det viser en tabel fra Ydelseskommissionens forslag, som man kan se nedenfor.

Beregningerne er foretaget på baggrund af 2017-tal.

null

Enlige med et til tre børn på høj sats

Især børnefamilier med en voksen og et, to og tre børn vil få gavn af omfordelingen i et nyt kontanthjælpssystem. To tredjedele af de enlige forældre med mellem op til tre børn vil få den forhøjede kontanthjælpssats og dertil et tillæg per barn. 

Mere end to tredjedele af par med fire børn vil få den lave sats.

Se fordelingen i denne tabel:

null

En femtedel på lavere sats

Tyve procent af de nuværende kontanthjælpsmodtagere vil komme på den lave sats, hvis Ydelseskommissionens forslag vedtages. Personer på selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og modtagere af uddannelseshjælp vil få lidt mere i grundsats end de nuværende ydelser.

null

Centrale anbefalinger fra Ydelseskommissionen

Ydelseskommissionen foreslår, at alle hidtidige ydelser og tillæg til ydelserne afskaffes. I stedet indføres et nyt kontanthjælpssystem.

Kommissionen foreslår, at systemet gælder for alle på kontanthjælpsydelser fra 1. januar 2023.

Her er Ydelseskommissionens forslag:

To grundlæggende satsniveauer samt en særskilt sats for hjemmeboende:

  • Grundsats: 6.600 kr. (2021-pl)
  • Forhøjet sats: 10.450 kr. (2021-pl)
  • Sats for personer fyldt 18 år, der bor hos en eller begge forældre (hjemmeboende):
    2.550 kr. (2021-pl)

To veje til forhøjet sats:

  • Beskæftigelses- og uddannelseskrav (adgang til forhøjet sats tidligst som 25-årig):

Adgang til forhøjet sats via gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse eller 2,5års ordinær beskæftigelse inden for de seneste 10 år samt ophold i riget i 7 år ud af de
seneste 8 år efter det fyldte 18. år.

  • Grundskolekrav (adgang til forhøjet sats tidligst som 30-årig): Adgang til forhøjet sats

via gennemført grundskole eller FGU samt ophold i riget i 12 år inden for de seneste 13
år efter det fyldte 18. år.

Derudover:

– Fast børnetillæg til begge forældre på 3.550 kr. pr. måned.

– Fritidstillæg på 450 kr. skattefrit pr. barn i alderen 0-17 år pr. måned (dog max 1.800 kr. pr. måned pr. familie). Rettet mod børns udgifter til kontingenter, ture, computer, ferie og fritidsaktiviteter.

– 75 pct. af fritidstillægget fradrages i det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere, svarende til en reduktion i det ordinære børnetilskud på knap 340 kr. pr. måned pr. barn for op til 4 børn.

– Tillæg til enlige ikke-forsørgere på 1.000 kr. for personer på grundsats og 2.250 kr. for personer på forhøjet sats.

– Kontanthjælpsfamilier med børn skal ikke kunne få mere i samlede offentlige ydelser efter skat (ekskl. fritidstillæg), end hvad der svarer til maksimalt 85 pct. af den disponible indkomst for familier med lavtlønsindkomst, der også svarer til niveauet for den maksimale dagpengesats.

– Ny indkomstfradragsmodel, der styrker incitamentet til at tage småjob.

– Mulighed for at give hjælp i særlige tilfælde.

– Kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen, særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere, aktivitetstillægget og særlige satser for psykiske sygdomme og graviditet afskaffes.