Større smittetryk i kommuner kan aflæses i stigning i sygedagpengemodtagere

Del artiklen:

Nu er alle kommuner opgjort efter overgang til nyt fagsystem for sygedagpenge. På landsplan har en fjerdedel flere været på sygedagpenge under coronakrisen. Politiske indgreb danner baggrund for stigningen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Den første statistik, hvor alle kommuner er talt med efter indførsel af et nyt it-system for sygedagpenge, viser, at der er stor forskel på, hvor stor en stigning kommunerne har haft i sygedagpengemodtagere under coronakrisen.

Mens Hvidovre havde en stigning på knap 40 procent, havde Allerød en stigning på kun fem procent. I Hvidovre er det en stigning på godt 250 personer, mens Allerød har en stigning på 16 sygedagpengemodtagere.

En del af forklaringen på den større stigning i Hvidovre end i Allerød er, at der siden slutningen af januar sidste år har været knap 4.300 smittede med covid-19 i Hvidovre, mens der i Allerød Kommune har været knap 1.200.

Hvis man omregner til andel af 100.000 personer, kan man sammenligne smittetrykket i forhold til indbyggere. I den beregning har Hvidovre haft knap dobbelt så stor en andel smittede. Her er tallene godt 8.000 i Hvidovre og 4.500 i Allerød, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut.

På grund af suspension af karensdage, hvor arbejdsgivere normalt betaler 30 dages sygdom, har mange med kortere sygdomsforløb været på kommunale sygedagpenge under coronakrisen.

Også de mange forlængelser af sygedagpengeperioden i hjælpepakkerne har fået antallet til at stige drastisk.

Hvor meget dagpengemodtagerne fylder i de enkelte kommuner i forhold til befolkningstallet, kan man se i tabellen efter kortet.

Klik på en kommune på kortet for at se, hvor mange flere sygedagpengemodtagere, der var i det rullende år 2. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021 i forhold til året før.
 

2,4 procent af de 16-66 årige er på sygedagpenge

På landsplan er 2,4 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder de 16-66 på sygedagpenge.

Mens Hvidovre haf haft en stor stigning i antallet, ligger kommunen lavere, når man ser på andelen af befolkningen.

2,6 procent af de 16-66 årige i Hvidovre var på sygedagpenge fra 2. kvartal 2020 til 1. kvartal 2021. Det var en stigning på 0,7 procentpoint fra året før.

I Allerød udgør sygedagpengemodtagerne to procent af de 16-66 årige. Det er en stigning på 0,1 procentpoint.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her