Forslag: 37 timers aktivering skal omfatte andre end ikke-vestlige indvandrere

Del artiklen:
"Med det rigide krav om mindst 37 timer og ved kun at fokusere på ledige med ikke-vestlig baggrund risikerer man, at rækkevidden af initiativet bliver meget lille," siger arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv, Peter Halkjær. - Foto: Dansk Erhverv

I ny analyse viser Dansk Erhverv, at det er en mindre gruppe ikke-vestlige indvandrere vil blive omfattet af regeringens kommende lovforslag om 37 timers aktivering.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Dansk Erhverv foreslår, at regeringen udvider et kommende politisk udspil om 37 timers ugentlig aktivering til også at omfatte andre grupper end ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælpsydelser. Det fremgår af en artikel i Berlingske torsdag.

I en ny analyse viser Dansk Erhverv, at kravet om 37 timers kun kan komme til af omfatte 22.000 ikke-vestlige indvandrere. Det er en fjerdedel af de ikke-vestlige indvandrere, der er på en form for overførselsindkomst. Resten er enten på førtidspension, hvor man ikke skal arbejde, eller de er for syge eller har andre problemer, der gør, at de er undtaget for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det betyder ifølge Dansk Erhverv, at man ikke kan forvente at se aktiveringen som en del af løsningen på den arbejdskraftmangel, der forventes at komme efter coronakrisen.

Dansk Erhverv har i analysen set på alle offentlige ydelser, der udover dagpenge og kontanthjælpsydelser også omfatter sygedagpenge, ressourceforløb, efterløn og førtidspension.

Alene førtidspension udgør op mod halvdelen af de offentlige ydelser, som ikke-vestlige indvandrere får, i alt 44 procent, viser tal fra Jobindsats.dk. Derudover tæller Dansk Erhverv også aktivitetsparate med i den gruppe, der ikke vil blive omfattet af 37 timers aktiveringskravet. Det er ifølge analysen 17.000 personer.

Mens Venstre i et udlændingeudspil har foreslået, at færre ikke-vestlige indvandrere skal have tildelt en førtidspension, mener arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv Peter Halkjær, at det er urealistisk at aktivering kan blive “en løftestang til at trække udbuddet af arbejdskraft op, som regeringen ellers har lagt op til.”

“Med det rigide krav om mindst 37 timer og ved kun at fokusere på ledige med ikke-vestlig baggrund risikerer man, at rækkevidden af initiativet bliver meget lille. Derfor anbefaler vi, at aktiveringskravet gøres fleksibelt afhængig af den enkeltes ressourcer, og at målgruppen udvides, så den også omfatter andre kontanthjælpsmodtagere,” siger Peter Halkjær til Berlingske.

Læs også:
Lovforslag om 37 timers aktivering til indvandrere udsættes

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her