Debat: Beskæftigelsesindsatsen har brug for digitale værktøjer, der ikke kun er motiveret af sparekniven

Del artiklen:

Debatten om digitalisering af kommunernes beskæftigelsesindsats mangler nuancer, fordi digitalisering bliver opfattet som et redskab til at spare – og kun spare. Det skriver en direktør i KMD, der er en af de to store leverandører af it-systemer til jobcentrene, i dette debatindlæg. Baggrunden er kravet om, at jobcentrene skal levere 1,1 milliarder kroner til finansiering af den såkaldte ‘Arne-Pension.’ NB-Beskæftigelse fortalte for nylig om et forslag fra den anden store leverandør af fagsystemer til jobcentrene, it-virksomheden Schultz.

Af Søren Ladefoged, direktør for Momentum, KMD,

Kommunernes jobcentre befinder sig i lidt af et krydspres. De har lige sparet 1 mia. kr. på regelforenklingen og skal nu spare 1,1 mia. kr. yderligere. Samtidig kan man forvente flere ledige i den kommende fase af coronakrisen, når hjælpepakkerne udfases og momsen skal betales. 

Jobcentrene skal skabe bedre resultater for flere borgere – ofte med færre ressourcer til rådighed, end de har haft tidligere. Grundlæggende skal de ikke spare tid, men nå mere og gøre det bedre i den tid, de har til rådighed, hvis de skal opnå målet om at spare 1,1 mia. kr.

Digitalisering skal derfor hjælpe til at skabe mere kvalitet i betjeningen af borgerne. Man rammer forbi skiven, når anbefalinger om digitalisering af beskæftigelsesområdet fokuserer ensidigt på tidsbesparelser målt i minutter i forbindelse med en samtale, når man hellere skulle se på værdien i, at borgerne er kortere tid uden beskæftigelse.
 

Læs også:
It-virksomhed foreslår effektivisering i jobcentrene til 1,1 milliarder

Dialog får ledige i job

I en kompleks dialog med borgere, som alle har deres individuelle forudsætninger, bliver det kvaliteten af dialogen, der i sidste ende skaber resultater og bringer borgerne i varig beskæftigelse. Flere og bedre digitale redskaber kan gøre oplevelsen bedre for både borger og sagsbehandler, og det kan give større smidighed i arbejdsgangene og sikre dokumentation. 

Et forslag, som har været ude i forhold til digitalisering af beskæftigelsesindsatsen, er at gøre ordningen om digitale samtaler, som blev indført med coronakrisen, permanent. Det forslag giver rigtig god mening langt hen ad vejen: Selvfølgelig skal de fleste samtaler foregå digitalt, når danskerne efterhånden er blevet ganske rutinerede i brugen af digitale mødeformer. 

En digital samtale kan også give et kvalitetsløft set fra borgerens perspektiv, hvis borgeren oplever, at sagsbehandleren på den måde har de rigtige informationer til rådighed i samtalen. Ud fra borgerens behov kunne man med fordel sikre borgerne en ret til at bestemme om samtalerne holdes fysisk, telefonisk eller digitalt, men at regne på minutbesparelser ved det digitale møde er til gengæld nok naivt. Det er dokumenteret, at samtaler virker for at få borgere i selvforsørgelse, så vi skal vel i højere grad investere i samtaler end spare på dem. Hvis vi med digitale redskaber kan have en kvalitet i samtalen og på den måde have flere samtaler, der hjælper borgeren, er det givet godt ud. 

Selvbetjeningsløsninger er også en del af fremtidens løsninger særligt overfor de mere velfungerende ledige borgere. Kan vi lykkedes med at give borgeren ejerskab til dokumentationsprocessen, vinder vi både tid og engagement. Her bør vi skelne mellem virksomheder og borgere, da virksomhederne ikke leder efter at overtage flere administrative opgaver. Virksomhederne ønsker rekrutteringsservicen i højsædet og en service, som kommunerne investerer i at give virksomhederne. Her skal vi udvikle servicen sammen og skabe nye services med digitale redskaber.

KMD’s forslag til digitalisering

KMD’s syn på digitalisering af beskæftigelsesindsatsen er derfor bredere end besparelser i klassisk forstand forstået som at spare og høste tid. Vi tror, at tiden skal investeres i det, der skaber effekt og giver det afkast, som naturligvis er påkrævet. I vores løsninger arbejder vi for it-mæssigt at understøtte jobcentrene i at få jobs besat hurtigst muligt med en egnet og kvalificeret kandidat.  

På et velfungerende arbejdsmarked skal jobcentrene understøttes med viden om behov for arbejdskraft, så jobcentrene kan formidle ledige til de aktuelle jobåbninger på kort og langt sigt. Jobcentrene skal kunne sætte det rigtige tilbud i gang for borgeren lige fra starten, så borgerens kompetencer udvikles til at matche efterspørgslen, og borgeren har kortest mulig tid på overførselsindkomst. Det giver samtidig værdi for arbejdsgiverne, når jobbene hurtigt bliver besat. 

Helt grundlæggende skal digitaliseringen af beskæftigelsesindsatsen sikre en højere kvalitet. Det kan bl.a. ske gennem følgende tiltag: 

  • Kvalificerede, automatiske match mellem borgere og virksomheder og øget viden om det lokale og regionale erhvervslivs behov for arbejdskraft i jobcentrene.  
  • Flere digitale tilbud på jobcentrene, og de digitale jobsamtaler bør tillades som en permanent ordning.  
  • Borgerne skal føle sig mere involverede (der skal ske empowerment), når de indgår i beskæftigelsesforløb. Det kan bl.a. ske gennem selvmatchning til jobs og selvaktivering til tilbud gennem en specielt udviklet app, selv tage del i dokumentation osv. 
  • Endelig skal virksomhederne have nem digital adgang til jobcentrene, så de løbende kan definere deres behov for arbejdskraft og vælge jobcenteret som rekrutteringspartner.  

KMD vil gerne bidrage til debatten omkring digitalisering af beskæftigelsesindsatsen. Men vi vil gøre det sammen med jobcentrene, så digitaliseringen mere end bare opvejer den besparelse, der skal findes. Digitaliseringen af jobcentrene skal skabe værdi for borgerne og virksomhederne. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her