Kvinde må hentes i taxa for at komme i to timers ugentlig arbejdsprøvning

Del artiklen:
- Når jeg går et skridt, er det som at få et spyd gennem kroppen, er Tina Malmbergs egen beskrivelse.
Fotograf: Privat / Fagbladet 3F/

Københavns Kommune vil sende den 49-årige Tina Malmberg i en slags arbejdsprøvning i to timer om ugen, selv om to eksperter fraråder forløbet.

Af Ritzau, [email protected]

Tophistorien er skrevet og udgivet af Fagbladet 3F. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Så snart Covid19-smittetallene tillader det, vil Københavns Kommune sende en taxa ud til Tina Malmberg en gang om ugen.

Så skal taxaen fragte hende én kilometer hen til det kommunale Center for Afklaring og Beskæftigelse, hvor man skal finde ud af, om hun er klar til en ekstern praktik eller arbejdsprøvning. Og så skal en taxa køre hende retur igen. Forløbet skal vare i 26 uger.

Det er den plan, Københavns Kommune i april har forelagt den 49-årige Tina Malmberg, som er i sit andet ressourceforløb på grund af massive rygproblemer og smerter.

– Jeg brød sammen, da de fortalte mig det. Jeg blev fuldstændigt chokeret, fortæller Tina Malmberg, der er uddannet gartner og medlem af fagforbundet 3F.

Fem gange daglig tager Tina Malmberg smertestillende medicin, blandt andet morfin. Hver 14. dag kommer en hjemmehjælp og støvsuger og vasker hendes gulve i den toværelses lejlighed.

Tina Malmberg har fået sat en badestol op ved bruseren, da hun ellers ikke kan tage bad selv. På et tidspunkt må hendes mor flytte ind hos hende, da hun ligger brak på sofaen og hverken kan klare noget fysisk eller psykisk.

”Funktionsevnen er meget svært nedsat”, skriver Center for Komplekse Symptomer ved Frederiksberg Hospital, hvor en læge tilså Tina Malmberg så sent som i februar 2021.

”Det skønnes, at tilstanden vil forværres ved arbejdsmarkedsrettede tiltag selv i forløb med maksimale skånehensyn og få timer”, skriver lægen videre.

Tina Malmberg kan ikke overskue, at hun nu skal ud i et såkaldt “virksomhedsforberedende forløb”.

– Jeg har ellers altid gjort, hvad kommunen har bedt mig om og medvirket hele vejen. Men hvad er det lige nu, at jeg skal bevise? At jeg kan komme op om morgenen? Hvor langt vil de have mig ned med nakken? Jeg ønsker blot at få lidt fred og ro, så der ikke er stress og krav konstant, siger Tina Malmberg.

Tina Malmberg har i snart 19 år kæmpet med eftervirkningerne af en arbejdsskade, som hun kommer ud for blot ét år efter, at hun er færdiguddannet gartner.

Hun er ved at lave en kampestensmur, da hun pludselig sidder fast i mudderet med benene og falder bagover. Det siger knæk i lænd og ryg, da hun triller nedad en skrænt, mens hun pr. automatik stadig klamrer sig til den tunge kampesten.

I første omgang diagnosticerer skadestuen alene ulykken som nogle fibersprængninger og skræmmer. Og selvom Tina Malmberg både går sygemeldt over flere perioder og har stærke smerter, opdager lægerne første tre år efter, at der er brud på bækkenet. Hun bliver opereret i 2005 på Rigshospitalet.

Dét forsvinder smerterne ikke af, og igen i 2010 bliver hun opereret i bækkenet, blot i modsat side. Efter operationerne fortsætter smerterne dog og betragtes i dag som ”kroniske og stationære”.

– Når jeg går et skridt, er det som at få et spyd gennem kroppen, er Tina Malmbergs egen beskrivelse.

Faldet på skrænten er siden anmeldt som arbejdsskade, og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har foreløbigt sat Tine Malmbergs erhvervsevnetab til 50 procent.

Efter sygedagpengene er brugt op, får Tina Malmberg i 2016 tilkendt sit første ressourceforløb. Det betyder også, at hun ryger ned på en ydelse på størrelse med kontanthjælp.

To år henne i ressourceforløbet starter Tina Malmberg på en smerteklinik, som i september 2019 konkluderer, at Tina Malmberg har behov for ”omfattende skånehensyn”, og at hun har ”væsentlige funktionsbegrænsninger i hverdagen”.

For siden ulykken er flere lidelser kommet til, såsom svimmelhed, ekstrem træthed, stress, slidgigt i nakken og vejtrækningsproblemer, og i 2020 får Tina Malmberg konstateret en såkaldt svær, funktionel lidelse.

Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for lidelser, hvor en person har et eller flere fysiske symptomer, som i Tina Malmbergs tilfælde påvirker funktionsevnen og livskvaliteten markant og på ubestemt tid.

17. oktober 2019 får Tina Malmberg tilkendt sit andet ressourceforløb, der igen skal vare tre år. I samme forbindelse ansøger Tina Malmberg om førtidspension, men får afslag.

I stedet iværksætter kommunen i november 2019 en såkaldt funktionsbeskrivelse i eget hjem. En ergoterapeut er forbi Tina Malmbergs lejlighed. Her observerer han hendes daglige gøremål for at komme med en præcis beskrivelse af de ressourcer og begrænsninger, hun har.

Ergoterapeuten konkluderer, at ”Tinas funktions- og deltagelsesevne er ubetydelig i forhold til deltagelse i beskæftigelsesrettede tiltag.” Beskæftigelsesrettede tiltag vil være ”åbenbart formålsløse og kunne medføre en uhensigtsmæssig belastning af Tinas samlede situation”, skriver ergoterapeuten.

Socialrådgiver Lene Nielsen i 3F BJMF, hvor Tina Malmberg er medlem, forstår derfor ikke, at Københavns Kommune nu i april 2021, hvor der lægges nye planer i Tina Malmbergs ressourceforløb, kræver “et virksomhedsforberedende forløb” med henblik på en senere praktik eller arbejdsprøvning.

– Kommunen insisterer på endnu et forløb. Men det er ikke nødvendigt, når en borger er så syg eller har så nedsat en funktionsevne, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Og det mener jeg, at det er i Tina Malmbergs tilfælde, siger Lene Nielsen.

Hun henviser til, at såvel ergoterapeut tilbage i 2019 og Center for Komplekse Symptomer ved Frederiksberg Hospital i 2021 skriver, at det risikerer at forværre hendes tilstand.

– Det er som om, at kommunen blot ser bort fra de udtalelser, siger Lene Nielsen.

At kommunen har meddelt, at man ”undtagelsesvis vil bevillige taxakørsel […] for at fremme Tinas mulighed for fremmøde”, gør bestemt ikke sagen bedre, mener Lene Nielsen.

– Jeg synes, det her kan sammenlignes med de sengepraktikker, som jeg troede, vi var kommet væk fra. Det her er at køre Tina rundt i manegen, siger Lene Nielsen.

Fagbladet 3F har kontaktet Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

Fagbladet 3F ville blandt andet gerne have spurgt, hvad formålet er med et virksomhedsforberedende forløb til en borger, når der allerede i sagen foreligger en funktionsbeskrivelse fra eget hjem, der konkluderer, at ”funktions- og deltagelsesevne er ubetydelig i forhold til deltagelse i beskæftigelsesrettede tiltag”.

Men hverken borgmesteren eller Beskæftigelses- og integrationsforvaltningen ønsker at gå ind i den konkrete sag.

Forvaltningen oplyser i et skriftligt svar til Fagbladet 3F, at et ressourceforløb generelt skal “hjælpe en borger med komplekse problemer, hvis arbejdsevnen er så begrænset, at vedkommende kan ende med at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke bliver gjort en ekstra indsats, der er tilpasset den enkelte borger, for at komme nærmere job eller uddannelse.”

– Endelig kan ressourceforløbet tydeliggøre og afklare, at borgeren slet ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet og derfor skal indstilles til en førtidspension.

– Det er også en forudsætning for at gå i gang med et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren på sigt kan forbedre sin situation og komme ud på arbejdsmarkedet, skriver forvaltningen videre.

Pr. 1. juni 2018 blev reglerne om ressourceforløb præciseret på baggrund af flere års kritik af ressourceforløb. De indeholdt i mange øjnes lange og meningsløse forløb, for eksempel brug af virksomhedspraktikker, hvor borgeren skulle hvile sig i en seng på praktikstedet for at udholde forløbet.

Redaktionel kontakt:

Peter Cristian Nielsen

tlf.: +4541101994

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Fagbladet 3F ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)