DI: Jobcentrene har ansvaret for at få langtidsledige i job

Del artiklen:
Det er jobcentrene, der skal sørge for, at langtidsledige kommer i job, lyder det fra vicedirektør i DI, Steen Nielsen.
Det er jobcentrene, der skal sørge for, at langtidsledige kommer i job, lyder det fra vicedirektør i DI, Steen Nielsen. - Foto: Hans Søndergaard

Nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen har vist, hvor stor en betydning jobcentrene har for at få langtidsledige i job, lyder det fra vicedirektør i DI, Steen Nielsen.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Hvis også langtidsledige skal have gavn af den kommende jobfest, er det helt afgørende, at jobcentrene får beskæftigelsesindsatsen i gang igen så hurtigt som muligt.

Sådan lyder det fra Dansk Industri (DI) i en kommentar til en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der forudser jobfest i første kvartal i 2022, men som samtidig vurderer, at langtidsledigheden vil bide sig fast i længere tid.

Vicedirektør i DI, Steen Nielsen, er enig i, at beskæftigelsen vil være tilbage på niveauet før coronakrisen først i det nye år. Det fremgår også af regeringens vurdering af økonomien, som blev fremlagt i dag. 

Men om de langtidsledige kommer med, afhænger af jobcentrene, siger Steen Nielsen.

“Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har en effekt i forhold til den stigende ledighed at man har bedt jobcentrene om at holde pause. Indsatsen har jo været sat i stå under krisen, og det er først nu, den er begyndt at komme i gang,” siger han.

DI vicedirektøren understreger især behovet for at få virksomhedspraktikken i gang igen.

Læs også:
AE-prognose: Jobfest, men langtidsledigheden stiger

Flere kunne have kommet i arbejde

Beskæftigelsesindsatsen blev helt suspenderet fra midten af marts sidste år frem til maj og juni og har derefter været mere eller mindre begrænset frem til december, hvor der igen blev lukket ned for blandt andet fysisk fremmøde i virksomhedspraktik og løntilskud. I de første tre måneder var også rådighedsreglerne suspenderet.

“Det er synd og skam med de politiske valg med at lukke beskæftigelsessystemet ned under krisen, der dermed er gået hårdere ud over dem, der har mistet deres arbejde, end det var nødvendigt,” siger Steen Nielsen. 

“Der var en lang periode sidste år, hvor der var rigtig godt gang i arbejdsmarkedet og mange flere jobopslag end sædvanligt. Ledigheden faldt også fra maj til december, så det gik den rigtige vej, men det kunne godt være gået stærkere.” 

Under coronakrisen har forsikrede ledige fået forlænget dagpengeperioden flere gange. Forlængelsen gælder nu til 30. juni, da politikerne har ment, den skal følge hjælpepakkerne, der udløber på samme dato.

“Jeg har lidt svært ved at forstå, man har valgt at forlænge, for det er ikke det, arbejdsmarkedet og de ledige har brug for. Det er med til at holde ledigheden højere.”

Der har været meget kritik af jobcentrene, men du lyder som om, du mener, at jobcentrene gør et godt job til hverdag? 
“Jeg er slet ikke i tvivl om, at jobcentrene gør en forskel, og at de er med til at få ledige tilbage i job. Det har vi set dokumenteret mange gange i undersøgelser af effekter af samtaler og virksomhedspraktik,” siger underdirektør i DI, Steen Nielsen. 

Læs også:
En fjerdedel af de arbejdsløse er langtidsledige

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her