AE-prognose: Jobfest, men langtidsledigheden stiger

Del artiklen:
Ny prognose fra AE-Rådet forudser jobfest i begyndelsen af 2022, men ikke for langtidsledige.
Ny prognose fra AE-Rådet forudser jobfest i begyndelsen af 2022, men ikke for langtidsledige. "Vi forventer, at beskæftigelsen vil være nogenlunde tilbage men ikke, at langtidsledigheden er faldet til niveauet før krisen," siger cheføkonom Erik Bjørsted. - Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Jobcentrene skal sætte målrettet ind for at sikre, at langtidsledigheden ikke fortsat stiger på trods af jobfest allerede i 2022, påpeger AE-rådet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

I en ny økonomisk prognose vurderer Arbejderbevægelsen Erhvervsråd (AE), at beskæftigelsen i det private erhvervsliv i første kvartal 2022 stort set vil være tilbage på niveau med tiden før coronakrisen. Dermed ligger AE-rådet på linje med regeringen, der fremlagde sin prognose for økonomien i den forgangne uge.

Men, lyder det fra AE-rådet, der er stor risiko for, at langtidsledigheden vil blive ved med at stige. Her er der altså ikke udsigt til lige så hurtig genopretning, som der er for ledigheden generelt. 

“Langtidsledigheden har det med at med at bide sig fast, så genopretning handler ikke kun om hjælpepakker, vacciner og genåbning. Jobcentrene må gøre en ekstra indsats over for langtidsledige,” siger cheføkonom Erik Bjørsted til NB-Beskæftigelse.

Han henviser til genåbningen forrige sommer, hvor langtidsledigheden blev med at stige, selvom ledigheden faldt. 

“Det tager noget tid, før dem, der har været i længst tid i arbejdsløshedskøen, kommer til. Det er ikke dem, arbejdsgiverne ser først på. Jobfesten kommer først hen ad vejen, så derfor kan man godt risikere, at flere krydser grænsen for langtidsledighed,” siger Erik Bjørsted til NB-Beskæftigelse.

Langtidsledigheden er steget med mere end 15.000 personer under coronakrisen og er nu på næsten 37.900.

Læs også:
DI: Jobcentrene har ansvaret for at få langtidsledige i job

Fem år til halvering efter finanskrise

Efter finanskrisen tog det fem et halvt år, før en voldsom stigning i langtidsledigheden var halveret. Se udviklingen fra før finanskrisen frem til januar 2021 nedenfor.

Artiklen fortsætter under grafikken.

null
Anm. Udvikling i langtidsledighed fra 1.1.2007 til 1.1.2021. Kilde: Jobindsats.dk. Tallene er trukket og sæsonkorrigeret af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Under finanskrisen steg langtidsledigheden fra omkring 13.400 fuldtidspersoner i januar 2009 til cirka 50.500 i marts 2011. Det var en stigning på cirka 37.100. Langtidsledigheden var først halveret omkring efteråret 2016, altså fem et halvt år efter, den toppede, men har på intet tidspunkt været tilbage på niveauet fra før finanskrisen.

Det private forbrug eksploderer

Efter coronakrisen vil det ikke nødvendigvis tage lige så lang tid at knække kurven for langtidsledighed. AE’s egne beregninger viser, at genopretningen efter corona kommer til at gå betydeligt hurtigere end efter finanskrisen. 

Hovedmotoren, der vil sikre væksten, er det private forbrug, og det vil komme betydeligt hurtigere op i gear end efter finanskrisen, vurderer AE. Den første genåbning forrige sommer var en forsmag på det.

“Genopretningen i det private forbrug i andet halvår 2020 gik således betydeligt hurtigere, end tilfældet var efter finanskrisen, hvor husholdningerne først skulle komme sig over de økonomiske tømmermænd oven på forbrugsfest og en bristet boble på boligmarkedet. Denne gang er der ingen tømmermænd, som først skal kureres,” hedder det i analysen.

Produktionen er tilbage i 2021
Arbejderbevægelsens Erhvervsråds prognose viser, at det danske bruttonationalproduktet (BNP) i 2021 vil være 1,7 procent højere end i 2020. BNP er værdien af de varer og ydelser, som et land har produceret på et år. 

Det private erhvervsliv kommer til at trække udviklingen i beskæftigelsen, og allerede i 2022 vil der ifølge prognosen være flere i arbejde end før krisen. Det betyder dog ikke, at ledigheden falder med samme antal. 

null
null

Tro på fremtiden, men…

Mens udsigterne er lyse – hvis der forbliver styr på smitten og de nye mutationer af covid-19 – så har coronakrisen kostet. AE vurderer, at der er tabt i alt 100 milliarder kroner i “et samlet velstandstab.”

Den økonomisk vækst i Danmark er samtidig dybt afhængig af, at verdensøkonomien også vender tilbage.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd advarer også om udviklingen på boligmarkedet og om langtidsvirkningerne af covid-19. Begge dele er uforudsigelige størrelser – ligesom verdensøkonomien – og kan have stor indflydelse på, hvordan økonomien, beskæftigelsen og arbejdsløsheden udvikler sig.

En arbejdsløs defineres som langtidsledig, hvis ledighedsperioden overstiger 80 procent af et år. Det er godt 40 uger. 

Læs hele prognosen her

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her