Ny hovedlov om helhedsindsats til udsatte borgere ventes klar 1. januar

Del artiklen:
(Arkiv) Social- og ældreminister Astrid Krag sigter mod at fremlægge lovforslag om ny hovedlov om helhedsindsatser for udsatte borgere i efteråret.
(Arkiv) Social- og ældreminister Astrid Krag sigter mod at fremlægge lovforslag om ny hovedlov om helhedsindsatser for udsatte borgere i efteråret. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen sigter mod, at ny hovedlov om helhedsindsats til borgere med komplekse problemer skal træde i kraft 1. januar 2022. Loven skal gøre op med silotænkningen. Det er allerede ved at ske i kommunerne.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Fra 1. januar skulle det blive det muligt for kommunerne at arbejde på tværs af myndighedsområder for at forbedre helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere bedre.

Som svar på en forespørgsel fra NB-Beskæftigelse skriver Social- og Ældreministeriet, at regeringen sigter mod en “fremsættelse af lovforslag om den kommende hovedlov i folketingssamlingen 2021/2022 med henblik på ikrafttrædelse januar 2022.”

Dermed vil en politisk principaftale fra december 2018 blive til virkelighed. Den blev indgået af et bredt flertal i Folketinget bestående af den daværende VLAK-regering og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Det bliver den socialdemokratiske social- og ældreminister Astrid Krag, der skal omsætte principperne til lov.

Hensigten med hovedloven er at give kommunerne mulighed for at give udsatte borgere en bedre helhedsindsats på tværs af sektorer og forvaltninger. Så de mødes af én person, der har indgange til alle dele af kommunen, og som har beslutningsmyndighed på flere områder.

“Aftaleparterne er (…) enige om at tage et grundlæggende opgør med silotænkningen i lovgivningen,” står der i aftalen. 

Kommunerne er klar

Selvom der vil være gået tre år fra den politiske aftale, til loven træder i kraft, så har arbejdet med at nedbryde siloer ikke ligget stille.
 
I april 2019 blev KL og den tidligere regering enige om en aftale om blandt andet at sikre, ‘at kommunerne udvikler lokalt tilpassede modeller for organisering og styring, som kan understøtte, at sagsbehandlere, der arbejder efter den nye hovedlov, har gode muligheder for at koordinere og handle i borgerens sag med udgangspunkt i de aftalte principper.’
 
Nogle af kommunerne har i de senere år samlet flere forvaltninger. Det gælder for eksempel Aarhus og Odense, der har samlet social-og beskæftigelsesforvaltningerne, mens Jammerbugt Kommune har social-, sundheds- og beskæftigelsesforvaltning under én direktør.
 
Andre kommuner laver teams på tværs af sektorer, mens der i nogle kommuner bliver oprettet selvstændige afdelinger, der står for indsatsen som Ungeguiden i Silkeborg, som du kan læse og høre mere om her:
 

Læs også:
'Vi lykkes, når de begynder at inddrage os i deres liv'

De nordsjællandske frikommuneforsøg

Selvom kommunerne kan komme langt med egne initiativer uden en ny hovedlov, er der dog grænser.

I aftalen mellem KL og den tidligere regering blev de koordinereende sagsbehandlere helt centrale for at skabe en helhedsindsats for udsatte borgere. Lovgivningen giver dog ikke mulighed for, at en koordinerende sagsbehandler kan have myndighedsansvar og dermed træffe beslutninger på forskellige områder. Det er en af de ting, den nye hovedlov skal rette op på – og her kommer Nordsjælland ind i billedet. 

For ni nordsjællandske kommuner har gennem fire år med et frikommuneforsøg haft mulighed for at lave helhedsindsatser, hvor sagsbehandlere eller borgerkonsulenter netop har tværgående myndighedsansvar på for eksempel social- og beskæftigelsesområdet eller på familie- og beskæftigelsesområdet.

I Halsnæs Kommune er forsøget forankret i jobcentret for tre målgrupper med hver deres teams. I Voksenteamet har tre borgerkonsulenter beslutningskompetence på både social- og beskæftigelsesområdet. De har hver tilknyttet 15 borgere i et forløb, der varer et år.

De nordsjællandske frikommuneforsøg løb fra 2016 til 2020, men er administrativt forlænget foreløbig i et halvt år. Afdelingsleder i Halsnæs Kommune Susanne Lefevre Rasmussen håber, forsøget kan forlænges, indtil den nye hovedlov træder i kraft.

Læs mere om erfaringerne fra Halslev i artiklen nedenfor og i forsøgets midtvejsevaluering

Læs også:
Kommune: Borgerinddragelse fører til beskæftigelse

Få hele historien i NB-Beskæftigelse

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her