Forskningsleder: Økonomiske incitamenter er ikke nok til at få udsatte ledige i job

Del artiklen:
(Arkiv) Økonomiske incitamenter til at tage arbejde har
(Arkiv) Økonomiske incitamenter til at tage arbejde har "ringere betydning for svagere end for stærkere ledige," siger forskningsleder i Rockwool Fonden, Jacob Nielsen Arendt.

Dansk Arbejdsgiverforening advarer imod at afskaffe kontanthjælpsloftet i ny reform af kontanthjælpssystemet. Det skal kunne betale sig at arbejde, lyder det fra DA.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Interesseorganisationer varmer op til, at Ydelseskommissionen i slutningen af april kommer med anbefalinger til indretning af et nyt kontanthjælpssystem.

Således gik DA mandag i brechen for, at kontanthjælpsloftet skal bevares ved at fremlægge en analyse af, at det ikke kan betale sig at arbejde uden kontanthjælpsloftet. Forskningsleder i Rockwool Fonden siger, at der skal mere til for at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. 

I en økonomisk analyse skriver DA, at afskaffelsen af kontanthjælpsloftet vil betyde, at “gevinsten ved arbejde være meget begrænset for f.eks. enlige forsørgere.” Samtidig viser DA’s beregninger, at et midlertidigt børnetilskud “betyder, at en stor del af gevinsten ved arbejde, som kontanthjælpsloftet medfører, er væk.”

Børnetilskuddet blev indført af regeringen og støttepartierne for at undgå børnefattigdom og gælder frem til en ny ydelsesreform.

Som et yderligere argument har DA beregnet, at et ‘minimumsbudget’, udarbejdet af Rockwoool Fondens Forskningsenhed, er dækket ind af den ydelse, der gives, selv når en ledig rammer kontanthjælpsloftet. Budgettet er et udtryk for “det niveau, hvor det er muligt at leve et sundt liv med mulighed for deltagelse i familie- og samfundsmæssige sammenhænge,” skriver DA.

Rockwool Fonden gør opmærksom på, at minimumsbudgettet er lavet i en anden sammenhæng. De mener også, at det er for snævert alene at se på økonomiske incitamenter, når kontanthjælpsmodtagere skal i arbejde.

“Mens der er god evidens for at økonomiske incitamenter spiller en rolle for for eksempel  dagpengemodtagere, er det mere sparsomt for ledige med ringere tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger forskningsleder Jacob Nielsen Arendt . 

Ikke nok med økonomiske incitamenter

Regnestykket, som DA har lavet, er godt nok, understeger Rockwoolforskeren. Når man ser på ydelserne, viser DA’s analyse forskellen på rådighedsbeløbet på kontanthjælp og på et arbejde til en minimumsløn. Problemet er, at det ofte ikke virker i forhold til de mest udsatte  kontanthjælpsmodtagere.

“Vi har mange studier efterhånden, der viser, at økonomiske incitamenter har ringere betydning for svagere end for stærkere ledige. Gruppen har mange sammensatte problemer, og det er nok der, man skal sætte ind, men der findes ikke nogen gylden løsning. Det kan være uddannelse eller sundhed, der skal sættes ind overfor, men det er meget svært at flytte ikke-jobparate,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Seniorforsker ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen udtrykker det på en anden måde:

“Med økonomiske incitamenter rykker man dem, der har lettest ved at rykke sig, men for andre kan der være andre barrierer. Dem rykker man ikke så meget, –  eller slet ikke.”

I et interview andetsteds her på siden erklærer Dansk Arbejdsgiverforening sig enig i, at økonomiske incitamenter ikke virker for alle kontanthjælpsmodtagere. For DA er kontanthjælpsloftet mere et værdipolitisk spørgsmål, siger underdirektør Erik. E. Simonsen.

Et minimumsbudget

I DA’s analyse bruges Rockwool Fondens minimumsbudget som dokumentation på, at man kan leve et ‘sundt liv’ på en kontanthjælp under kontanthjælpsloftet. Jacob Nielsen Arendt gør dog opmærksom på, at fondens minimumsbudget blev udarbejdet i en anden sammenhæng. 

“Minimumsbudget er et bud på en fattigdomsgrænse med et økonomisk beskedent liv, der dækker det mest fornødne, herunder deltagelse i sociale sammenhænge. Det er en mulig måde at gøre det op på og ikke et svar på, hvornår man får for meget og for lidt. I forhold til resten af befolkningen har gruppen (af kontanthjælpsmodtagere, red.) generelt mistet købekraft.”
 
Jacob Nielsen Arendt siger, at minimumsbudgettet ikke er et udtryk for, at man har rigeligt til dagen og vejen. 

“Hvis vi ryger under det, bør vi virkelig råbe vagt i gevær. Det er en metode, der bruges i mange lande til at opgøre økonomisk fattigdom, og det er jo en glidende skala. Så bare fordi man er over, er det ikke det samme som at sige, at så er alt velforvaret i forhold til økonomisk formåen.” 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her