Flere førtidspensionister rammer kommuner meget forskelligt

Del artiklen:

Enkelte kommuner taber op til 1.000 kroner om året pr. indbygger på stigende antal førtidspensionister – andre vinder et tilsvarende beløb.

Af Arne Ullum, [email protected]

En meget forskellig udvikling i antallet af førtidspensionister har påvirket kommunernes økonomi dramatisk de seneste år. De hårdest ramte kommuner har tabt over 700 kroner om året pr. indbygger, mens de bedst stillede kommuner har vundet et tilsvarende beløb.  Det viser en analyse, som NB-Økonomi har lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

Staten kompenserer kommunerne under ét for stigende udgifter til eksempelvis førtidspension via bloktilskud og udligning. Men analyser har vist, at udligningssystemet har meget få parametre, som effektivt fanger den forskellige udvikling i antallet af førtidspensionister.

Læs også:
Udligningssystemet redder ikke kommuner med mange nye førtidspensionister

Det betyder, at de ekstra penge fra staten til førtidspensioner fordeles relativt ensartet blandt kommunerne, og dermed tjener kommuner med en mindre stigning end landsgennemsnittet penge, mens kommuner med en større stigning taber penge. Læs mere om mekanismen i ovennævnte artikel.

Antallet af førtidspensionister faldt fra 2013 efter den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) gennemførte en større reform af førtidspensionen, som i 2015 blev fulgt op af en refusionsreform som betød, at kommunerne skal betale 80 procent af udgiften til nye førtidspensionister. Men fra slutningen af 2018 er antallet igen steget kraftigt.

Meget forskellige udvikling i landets kommuner

Tallene viser, at kommunerne har haft en meget forskellig udvikling i antallet af førtidspensionister siden 2016 – også indenfor de traditionelle kommunegrupper.

Der er flere forklaringer på de store forskelle mellem kommunerne.

Udover en markant forskel i de grundlæggende demografiske- og erhvervsforhold, så er det en vigtig forskel, hvornår de enkelte kommuner har behandlet den store mængde af borgere i afklaringsforløb, som var et resultat af førtidspensionsreformen.

Mens eksempelvis Hjørring og København bevidst har behandlet de mange borgere i afklaringsforløb, så har andre kommuner endnu ikke taget hul på den opgave. Partierne bag førtidspensionsreformen er enige om en lovændring, som skal sikre, at borgerne maksimalt kan være i afklaringsforløb i tre år

Men ændringen i flyttemønstre spiller også en vigtig faktor.

“Vi har den udfordring, at en tredjedel af de unge forlader kommunen for at studere i de store byer, og befolkningstilbagegangen betyder, at førtidspensionisterne fylder forholdsmæssigt mere målt pr. indbygger,” siger økonomi-og arbejdsmarkedschef Leif Johannes Jensen fra Hjørring Kommune. Han håber derfor, at regeringen begynder at lægge flere uddannelser ud i Danmark, så det grundlæggende problem med befolkningstilbagegangen kommer i fokus.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Vi har hentet data for antallet af førtidspensionister i de enkelte kommuner i hhv. første kvartal 2016 (første kvartal med nye refusionssatser) og seneste kvartal k4 2020.Herefter har vi udregnet væksten i antallet af førtidspensionister pr. 1.000 indbyggere som et udtryk for, hvor hårdt kommunens økonomi er belastet af udgiften til førtidspension.Vi har herefter udregnet, hvordan den enkelte kommunes tal ville have set ud i 2020, hvis kommunen havde haft samme vækst i antallet af førtidspensionister pr. 1.000 indbyggere som resten af landet. Rent teknisk er der indlagt en korrektionsfaktor på 1,00517 for at korrigere for effekten af, at kommuner med folketalsvækst har haft en lavere vækst end kommuner med tilbagegang i folketallet, og derfor sikrer korrektionsfaktoren, at det totale antal i den simulerede beregning stemmer med det faktiske antal.Vi har herefter set på, hvor mange førtidspensionister kommunen har flere eller færre end den simulerede udvikling ud fra den landsgennemsnitlige udvikling. Vi har sat den kommunale udgift til hver modtager til 118 tkr. ud fra estimater fra Aalborg Kommune i 2019.Herefter har vi beregnet kommunens totale mer- eller mindreudgift samt udregnet den pr. indbygger (data hentet fra FOLKE1A).

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her