Skærpet tilsyn med beskæftigelsesindsats begrænses frem til 2023

Del artiklen:
(Arkiv) Partierne bag LAB-loven har udskudt skærpet tilsyn med kommuner, der ikke lever op til resultat- og fokusmål. De er samtidig enige om at følge kommunernes beskæftigelsesindsats måned for måned og at reagere, hvis det går for langsomt. TV. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), th. Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre.
(Arkiv) Partierne bag LAB-loven har udskudt skærpet tilsyn med kommuner, der ikke lever op til resultat- og fokusmål. De er samtidig enige om at følge kommunernes beskæftigelsesindsats måned for måned og at reagere, hvis det går for langsomt. TV. beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), th. Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix og Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

I de kommende to år kan ingen kommuner komme under skærpet tilsyn for ikke at give rettidige beskæftigelsestilbud til langtidsledige. Folketinget vil dog stadig holde skarpt øje med kommunerne.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Kommunerne vil først i 2022 kunne blive sat under skærpet tilsyn, hvis deres beskæftigelsesindsats ikke lever op til bestemte krav. Til gengæld vil partierne bag LAB-loven følge udviklingen i kommunerne tæt, og der er stadig mulighed for at indsætte en task-force, hvis en kommune kører helt af sporet.

Det fremgår dels af en ny bekendtgørelse og dels af en aftale mellem partierne bag LAB-loven. Det er Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at kommunerne i hele 2021 og 2022 bliver undtaget fra at blive målt på, om langtidsledige skal have mindst ét beskæftigelsesrettet tilbud om året. Kommuner kan dog fortsat komme under skærpet tilsyn, hvis de ikke sørger for, at langtidsledige får fire samtaler om året. En langtidsledig er her en ledig med mindst tolv måneders ledighed.

Det er hele og delvise coronanedlukninger af beskæftigelsesindsatsen, der får politikerne til at udskyde sanktioner over for kommunerne. Mens jobcentrene under alle nedlukninger har ført samtaler med de ledige, har de i lange perioder været forhindret i at sende ledige og sygemeldt i virksomhedspraktik og andre indsatser.

Venstre krævede tæt opfølgning

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan man læse, at “STAR samtidig (vil) offentliggøre og opdatere målinger, så kommuner og andre interesserede kan følge med i resultater og indsats på Jobindsats.dk og i Jobcenterindblik.”

Bag denne formulering ligger en aftale mellem forligspartierne, som Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen har været drivende i. Han var meget kritisk over for en udskydelse af kravet om, at kommunerne skulle leve op til mindstemål i beskæftigelsesindsatsen, men måtte erkende, at det tidligst er i 2023, at der kan måles på indsatsen i forhold til tidligere år.

Derfor er det nu aftalt, at politikerne i LAB-kredsen vil modtage månedlige opgørelser over, hvordan det går med kommunernes beskæftigelsesindsats, “både i forhold til resultater samt opfyldelse af kravet til samtale og kravet til tilbud mv.”

“I den månedlige opgørelse vil det fremgå, hvilke kommuner der har performance-udfordringer, og som ikke leverer en tilstrækkelig indsats,” skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et brev til LAB-kredsen.

Mens ministeren lagde op til, at egentlige redegørelser fra STAR skulle sendes til partierne halvårligt, skal de nu i stedet udarbejdes kvartalsvis. I disse redegørelser skal det fremgå, hvilke kommuner der eventuelt har problemer med at nå målene for både samtaler og indsatser, selvom for få beskæftigelsesindsatser altså ikke risikerer at blive straffet med et skærpet tilsyn før i 2023.

Hvis det går galt for en eller flere kommuner, skal et af STARs  tre regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK) gå i dialog med den konkrete kommune og eventuelt oprette en task-force, der kan være med til at lave en plan for, hvordan kommunen kan rette op.

I redegørelsen i april 2022 skal det fremgå, hvilke kommuner – om nogen – der ikke har nået målene, selvom om det regionale AMK har været ind over, – og borgmestrene skal med en redegørelse i hånden derefter til samtale med beskæftigelsesministeren. En metode, den Venstres tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen ofte brugte.

Venstre ordfører pressede på
 
“Jeg har været meget kritisk i min tilgang og ønskede at være så tæt på som muligt i forhold at sikre, at kommunerne fastholder fokus på at hjælpe de ledige i arbejde gennem samtaler og også gennem tilbud,” siger Hans Andersen om den aftale, der kom på plads med beskæftigelsesministeren. 
 
Han er tilfreds med, at der nu kommer månedlige tal og kvartalsvise redegørelser. 

“I lyset af, at antallet af langtidsledige er steget markant, er det vigtigt at følge det tæt, og jeg synes bestemt også, at ministeren skal følge op i forhold til de kommuner, der ikke har det nødvendige fokus på beskæftigelsesindsatsen, når vi ikke kan gå ligeså langt i forhold til at bruge administrative værktøjer. Jeg har presset på så langt som muligt.” 

“Jeg har en forventning om, at kommunerne i den grad bruger kræfter og holder fokus på beskæftigelsesindsatsen, og jeg håber ikke, der vil være kommuner, der skal til samtale med ministeren,” siger Hans Andersen.

Baggrund for skærpet tilsyn
Med den nye LAB-lov blev der i januar 2020 indført en ny paragraf om skærpet tilsyn af kommuner, der ikke lever op til bestemte mål for beskæftigelsesindsatsen. 

Resultatmålet er de halvårlige benchmark, der viser, hvor kommunerne ligger i forhold til det forventede antal borgere på kontanthjælps- og dagpengeydelser. Det forventede niveau opgøres i forhold til kommunernes rammevilkår, og kommunerne rangordnes efter dem, der har færrest på ydelserne i fold til det forventede, og dem, der har flest på ydelserne.

Derudover skal kommunerne leve op til to fokusmål, hvor mere end 80 procent af de ledige med tolv måneders ledighed skal have været i 225 timers ordinær arbejde eller et aktiveringstilbud og have været til mindst fire samtaler. Det er en bestemt slags samtaler, der bliver opgjort i fokusmålene.

Hvis kommunerne ikke lever op til kravene, risikerer de at blive sat under skærpet tilsyn. Se i nedenstående artikel, hvordan det konkret regnes ud.

Læs også:
Nyborg Kommune var nummer ét i benchmark, men er nu nummer 43 i ny rangordning med fokusmål

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her