Bitten Vivi Jensen tabte sag

Del artiklen:
Bitten Vivi Jensen whistleblower
Læsetid: 3 min.
Bitten Vivi Jensen tabte sag i Østre Landsret om whistlebloweri
Østre Landsret stadfæstede byrettens bødestraf på 5.000 kroner til Bitten Vivi Jensen, der som tidligere ansat i Frederiksberg Kommune videregav personfølsomme oplysninger til Information om sager om førtidspension til borgere
Østre Landsret mener ikke, at Bitten Vivi Jensen handlede i »berettiget varetagelse af en åbenbar offentlig interesse«, da hun i 2016 videregav fortrolige dokumenter fra omkring 90 personsager til Information

Østre Landsret mener ikke, at Bitten Vivi Jensen handlede i »berettiget varetagelse af en åbenbar offentlig interesse«, da hun i 2016 videregav fortrolige dokumenter fra omkring 90 personsager til Information
Fotograf: Sigrid Nygaard/

Østre Landsret stadfæstede byrettens bødestraf på 5.000 kroner til Bitten Vivi Jensen, der videregav personfølsomme om førtidspensionssager

Af Ritzau, [email protected]

Tophistorien er skrevet og udgivet af Information. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Det lykkedes ikke for advokat Mads Pramming torsdag at overbevise Østre Landsret om, at hans klient, Bitten Vivi Jensen, handlede i »berettiget varetagelse af en åbenbar offentlig interesse«, da hun i 2016 videregav fortrolige dokumenter fra omkring 90 personsager til Information.

Tværtimod mente en enig landsret det samme som Retten på Frederiksberg, der i februar 2020 dømte Bitten Vivi Jensen 10 dagbøder á 500 kroner for videregivelse af fortrolige oplysninger i strid med hendes tavshedspligt. Selv om Landsretten fandt, at der var tale om et emne af væsentlig samfundsmæssig interesse, og at Bitten Vivi Jensen havde handlet ud fra en overbevisning om, at kommunen lod de udsatte borgere i stikken, så mente de tre dommere og tre domsmænd efter en samlet afvejning, at videregivelsen ikke var berettiget.

Hensynet til den samfundsmæssige interesse stod ikke i forhold til den krænkelse, som borgerne havde ude for ved, at stærkt personfølsomme oplysninger i adskillige sager var videregivet til en journalist, sagde retsformand Bertil Frosell.

Kort fortalt handler sagen om, at Bitten Vivi Jensen er anklaget for at have videregivet to plasticposer med sagsakter fra omkring 90 frederiksbergborgeres sager om førtidspension. Bitten Vivi Jensen repræsenterede sundhedsforvaltningen i et særligt rehabiliteringsteam, der skulle lave en indstilling om førtidspension, og hun var ofte uenig i de afgørelser, der blev truffet. Flere gange rejste hun kritikken internt, men da hun ikke syntes, at det førte til ændringer i kommunens sagsbehandling, endte hun med at gå til pressen.

Anklageren, Nanna Grønning, pegede i sin procedure på, at nøgleordet var ’nødvendighed’. Havde det virkeligt været nødvendigt for Bitten Vivi Jensen at overtræde den tavshedspligt, hun som offentligt ansat var underlagt, for at hendes kritik af kommunens sagsbehandling kunne nå frem til offentligheden, spurgte hun retorisk og svarede selv:

»Svaret er efter min klare opfattelse et nej.«

Mads Pramming slog i sin procedure på, at hvis hans klient eksempelvis havde videregivet færre sager, ville det formentligt have været svært for hende at trænge igennem til pressen med sin opfattelse af, at kommunens efter hendes mening lovstridige sagsbehandling var systematisk og ikke bare nogle enkelttilfælde.

https://www.information.dk/indland/2021/03/bitten-vivi-jensen-tabte-sag-oestre-landsret-whistlebloweri

Redaktionel kontakt:

Claus Overgaard Knudsen

tlf.: +4540408072

e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Information ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)