Stor lettelse blandt arbejdsløse, da alt blev lukket i marts 2020

Del artiklen:
Da rådighedsforpligtelsen blev suspenderet i marts sidste år, førte det blandt andet til mere kvalificeret jobsøgning, fortæller arbejdsløse til Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen i forskningsprojekt.
Da rådighedsforpligtelsen blev suspenderet i marts sidste år, førte det blandt andet til mere kvalificeret jobsøgning, fortæller arbejdsløse til Sabina Pultz og Magnus Paulsen Hansen i forskningsprojekt.

For mange ledige gav nedlukningen og fraværet af krav om at søge job mulighed for en mere meningsfuld jobsøgning. Det viser et forskningsprojekt fra Roskilde Universitet.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Den store nedlukning af Danmark i marts sidste år lukkede også landets jobcentre. Samtidig blev hele beskæftigelsesindsatsen og de lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet suspenderet. Det var en stor lettelse for de arbejdsløse, viser forskningsprojekt fra Roskilde Universitet.

“Det var det mest markant fund. Stort set alle talte om, at de var lettede, selvom de selvfølgelig også var bekymrede for udsigten på arbejdsmarkedet på grund af corona,” siger Sabina Pultz, der er adjunkt ved Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.

Hun er en af tre forskere, der har interviewet 46 arbejdsløse om, hvad suspensionen betød for dem. En del fortsatte med jobsøgning, selvom de ikke skulle. Det gav sig især udtryk blandt akademikere. 

“De var lettede over, at de nu kunne søge job, de var realistisk kvalificeret til. Der er ikke nødvendigvis jobåbninger i hver uge, som man er en realistisk kandidat til, så mange laver proforma-ansøgninger til job, som de ved, de ikke har en chance for at få. Det er demotiverende, når man er i en situation, hvor man ikke selv kan bestemme,” siger Sabina Pultz.

Mange ledige var før nedlukningen præget af et instrumentelt forhold til jobsøgning, siger lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, Magnus Paulsen Hansen, der også var med i forskningsprojektet.

“Når man skal tikke en boks af hver gang, man har lavet en jobansøgning, glemmer man at tænke på, om det er noget man godt kan tænke sig. Og fraværet af det krav fik tydeliggjort det med, at de kan finde sig selv i, hvad de godt kunne tænke sig. Ellers søger man job, fordi man skal søge, men man søger jo også for at få godt arbejdsliv,” siger han.

“Regler en én ting. At finde arbejde er noget andet. Der er ikke nødvendigvis en meningsfuld tæt kobling mellem de to ting. Det med at leve op til kravene kan fylde enormt, men hvis man får mulighed for kun at beskæftige sig med noget, man virkelig kan tænke sig, gør man sig umage og laver grundig research og så videre. Der er flere, der beskriver, at de tager jobsøgningen tilbage, fordi de ikke længere kontrolleres af ydre krav. ‘Nu er jeg tilbage i førerhuset. Hvor er det så, jeg vil hen?’ ” fortæller Sabina Pultz.

Magnus Paulsen Hansen gør opmærksom på, at der også dukkede en ny slags ledige op, nemlig dem, der blev fyret på grund af corona.

“I starten af krisen var de fortrøstningsfulde om, at de nok at komme tilbage, fordi de var coronaledige og havde andre rettigheder,” fortæller han. 

Arbejdsløshed er ikke de lediges skyld

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har flere gange sagt, at det ikke er de lediges skyld, at de er arbejdsløse. Det har haft direkte betydning for de ledige, lyder det fra de to forskere.

“Det sætter sig nogle spor hos arbejdsløse, at pilen peger markant mod én selv, men nu var det ret markant i alle mulige dele af samfundet, at ’det er coronas skyld.’ Den afbødning betyder, at de ledige kommer af med nogle problemer. Blandt andet bliver der en større accept, så det ikke nødvendigvis er, fordi man er doven og ikke har kompetencer, at man er ledig,” siger Sabina Pultz.

Det er nyt at høre en minister tale om, at arbejdsløshed ikke er de lediges skyld, siger Magnus Paulsen Hansen.

“Det skete ikke engang under sidste krise, hvor det var tydeligt, at det var børsmarkederne, der var problemet,” siger han.

Det var dog ikke lettelse, der alene prægede nedlukningen for de ledige. Kontanthjælpsmodtagerne fortalte om, at de ind imellem manglede kontakten til sagsbehandleren, selvom jobcentrene i stort omfang forsøgte at opretholde kontakten. Også de forsikrede ledige havde brug for sparring om konkrete job, de søgte.

“Dagpengemodtagerne var i det store og hele glad for at slippe for kontrol og standardiserede krav, hvor det hos kontanthjælpsmodtagerne var mere broget. Blandt dem var der flere, der følte sig overladt til sig selv, og de manglede kontakten og støtten, men der var også nogen, der synes det var rart at slippe for kontakt med jobcentret, fordi deres oplevelse med systemet ikke var så god,” fortæller Sabina Pultz.

Slip de arbejdsløse fri

RUC-forskerne peger på, at der de sidste 20 år har været et kontrolregime i jobcentrene. De mener, det nu er på tide at give arbejdsløse mulighed for selv at styre deres jobsøgning.

“Lige nu, hvor beskæftigelsesområdet har været domineret af kontrol i så mange år, kunne man tage fem år uden kontrol,” foreslår Sabina Pultz.

“I stedet for at kontrollere, at den ledige gør det, den ledige skal gøre, kunne man lave frivillige aftaler. De bedste jobsamtaler med jobkonsulenten bygger på en relation, hvor der er tillid,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Han henviser til debatten om værdighed i mødet med jobcentrene, som beskæftigelsesministeren har skrevet ind i sine mål for beskæftigelsesindsatsen.

Digitale samtaler en bro

Digitalisering og telefonsamtaler kan være med til at bygge bro til nye former med mere frivillighed, mener forskerne. Det har de kunnet konstatere i samtalerne med de arbejdsløse. 

“Det var markant, at telefonsamtalen med jobkonsulenter gav anledning til en anden type af samtale, end hvis de var mødt ind på jobcentret. Den var mere uformel og frivillig.,” fortæller Sabina Pultz. 

“Mange ledige kan få gavn af at tale med hinanden, også selvom det ikke er styret af jobcentret eller a-kassen. Mange omtaler også webinarer positivt. ‘Der er ikke nogen, der siger, jeg skal være der, men jeg er nysgerrig.’ På den måde kan man hoppe ind og ud i forhold til, hvad man har brug for og finder meningsfuldt.”
Forskerne understreger, at de 46 arbejdsløse, de har talt med, ikke er repræsentative. De har interviewet forsikrede ledige med længere uddannelser i tre lokale a-kasser og kontanthjælpsmodtagere på to sjællandske jobcentre. Videnskabelig assistent Helene Jepsen har også bidraget til forskningsprojektet. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her