It-virksomhed foreslår effektivisering i jobcentrene til 1,1 milliarder

Del artiklen:
(Arkiv) It-virksomheden Schultz foreslår digitalisering på fem områder, der kan give en besparelse på 1,1 milliarder kroner i jobcentrene.
(Arkiv) It-virksomheden Schultz foreslår digitalisering på fem områder, der kan give en besparelse på 1,1 milliarder kroner i jobcentrene. - Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Den største leverandør af fagsystemer på beskæftigelsesområdet foreslår, at borgerne skal være mere selvbetjente. Samtidig kan en automatisering af administrative opgaver give store besparelser.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Mere digital aktivering, mere digital selvbetjening for både syge, ledige og virksomheder og flere digitale samtaler. Sammen med en større automatisering af nogle af jobcentrets processer er der potentiale til en besparelse på op til 1,1 milliarder kroner.

Det fremgår af et ‘Charter for fremtidens jobcenter; Fem bud på forbedringer af vores beskæftigelsesindsats,’ som den største leverandør af digitale løsninger på beskæftigelsesområdet, it-virksomheden Schultz, har fremlagt. 

Forslaget er Schultz’ bud på, hvordan kommunerne kan finansiere den del af aftalen om tidlig pension, som aftalepartierne har besluttet skal hentes i den kommunale beskæftigelsesindsats. 

Schultz vurderer, at kommunerne kan spare mellem 0,5 og 1,1 milliarder, hvis de følger virksomhedens forslag. For at nå de 1,1 milliarder skal der investeres i digitalisering.

Schultz leverer fagsystemet Schultz Fasit til 59 kommuner, mens de øvrige kommuner bruger KMD’s Moment.

Læs også:
Tre vigtige forudsætninger for Schultz' milliardbesparelse

Fem bud på effektivisering

I forslaget er der eksempler på muligheder for effektiviseringer på fem områder. De vil alle 
føre til et mindre behov for ‘medarbejderressourcer.’ Derfor er det afgørende, at der følges op på, at der ‘løbende gevinstrealiseres, og ressourcerne tilpasses,’ skriver Schultz i forslaget. Det betyder nedlæggelse af stillinger, som er en præmis ved så store besparelser, lyder det fra Schultz.

Her er de fem forslag og deres konsekvenser. 

  • En større grad af digital aktivering kan give en effektivisering på 5-10 procent og en besparelse på 324-647 millioner kroner. Det højere deltagerantal og genbrug af kurser er en del af besparelsen, men selve det at lægge om fra fysisk tilstedeværelse giver også en besparelse. 
  • Hvis digitale samtaler bliver dagligdag efter coronakrisen, kan de forkortes med tre til fem minutter. Det giver en besparelse på 50-83 millioner. 
  • En større automatisering af interne administrative processer kan betyde, at jobcentermedarbejderen bruger mindre tid på administration og der kan derved hentes 1-5 procent af den ønskede besparelse. Det vil give en besparelse på 42-209 millioner kroner.
  • Borgerne skal i højere grad bruge selvbetjening. Det betyder, at der er behov for færre sagsbehandlere og kan give en besparelse på 28 til 84 millioner kroner.
  • Virksomhederne skal i højere grad bruge selvbetjening. Også det betyder, at der er mindre behov for medarbejderressourcer. Denne omlægning kan give en besparelse på mellem 33 og 100 millioner kroner. 

Se de detaljerede forslag fra Schultz i tabellerne nedenfor. Den første tabel opregner besparelserne, mens den næste lister fordelene ved digitalisering af de fem områder, og hvordan det kan føre til besparelser.