Kommune er tilfreds med, at Ombudsmanden følger KSD-implementering tæt

Del artiklen:
(Arkiv) Beskæftigelseschef i Viborg Kommune, Klaus Christiansen, er tilfreds med, at Ombudsmanden vil holde øje med den videre implementering af et meget udskældt nyt system for sygedagpenge, KSD.
(Arkiv) Beskæftigelseschef i Viborg Kommune, Klaus Christiansen, er tilfreds med, at Ombudsmanden vil holde øje med den videre implementering af et meget udskældt nyt system for sygedagpenge, KSD. - Foto: Viborg Kommune

En stor, kommunal frustration i kommunerne over implementeringen af nyt it-system for sygedagpenge er nu afløst af lettelse over, at Ombudsmanden lover at holde øje med udviklingen. Mange ting er allerede løst, lyder det fra Viborg.

Af Helle Schøler Kjær, [email protected]

Det er positivt for kommunerne, at Ombudsmanden lægger pres på kommunernes it-fællesskab Kombit og på leverandøren KMD for at få løst problemerne med det store nye it-system ‘Kommunernes Sygedagpengesystem’ (KSD).

Sådan lyder det fra direktør for beskæftigelse, økonomi og personale i Viborg Kommune, Klaus Christiansen.

“Vi stod et andet sted i august, da vores medarbejdere udtalte sig til HK-bladet. Det var et nødråb, og Kombit var svær at råbe op. Siden er der sket klare fremskridt på supportdelen og kommunikationen, og vi er enige om de væsentligste fejl, og i hvilken rækkefølge problemerne skal løses.”

Tirsdag meddelte ombudsmand Niels Fenger, at han ikke vil lave en nærmere undersøgelse af implementeringen af Kommunernes Sygedagpengesystem. I stedet vil han følge processen tæt, især med fokus på, at ingen borgere bliver snydt for sygedagpenge.

Ombudsmanden har brugt input fra Herning, Holstebro og Viborg kommuner om implementering af KSD som en del af sit beslutningsgrundlag.

Læs også:
Ombudsmanden vil ikke lave grundig undersøgelse af it-system til sygedagpenge

Klaus Christiansen er godt tilfreds med, at Ombudsmanden holder øje med det fortsatte forløb. 

“Vi håber, Ombudsmandens interesse kan være med til at holde Kombit og KMD op på det.”

Er det nødvendigt, at der er en udefrakommende, der holder øje med processen?

“Ja, også af hensyn til borgernes retssikkerhed.”

“Det er jo en af de her store leverancer, hvor vi skal se monopolsbrudseffekten efter Kommunedata, som KMD så vandt. Det er deres store systemer, vi skal have skiftet ud.”

En hård implementering

Den private it- og softwarevirksomhed KMD leverer it-løsningen for sygedagpenge, mens Kombit står for implementeringen i kommunerne. Kombit er Kommunernes IT-fællesskab og kontraktholder for kommunerne. Samtidig skal Kombit være bindeled for implementeringen af systemet i kommunerne. KMD er det tidligere Kommunedata, der blev privatiseret i 2009 og altså vandt udbuddet på Kommunernes Sygedagpengesystem.

Klaus Christiansen er overbevist om, at det nye system bliver bedre end det gamle, men det har været en svær periode. 

“Det er rigtig frustrerende, at man har det ekstra bøvl med KSD. Det har været en hård implementering, og jeg har stadig medarbejdere, der har arbejdet alt for meget og har været alt for frustrerede undervejs,” siger han.

I gang med nyt it-system til ydelser

KSD er ikke den eneste it-udfordringer, de kommunale medarbejdere står med i denne tid.

På mandag lukker Viborg Kommune ydelseskontoret i 14 dage. Jobcentret skal nemlig i gang med at implementere et andet nyt it-system, Kommunernes Ydelsessystem (KY). Her er Netcompany leverandør, mens Kombit er bindeleddet til kommunerne.

Kommuner, der allerede har været i gang med implementeringen, har været meget utilfredse med systemet, men i Viborg ser direktøren optimistisk på udrulningen af KY på grund af det forbedrede samarbejde med Kombit.

“De sidste fire måneder er kommunerne og Kombit kommet på samme hold. Det var helt nødvendigt. Læren af KSD er, at KY skal udrulles i en bølgeplan, mens KSD kom ud i alle kommuner med et big bang.”

Kommunernes Ydelsessystem er også en del af monopolbruddet.

Læs også:
Kommune: Udrulning af nyt it-system for kontanthjælpsydelser skal stoppes

KY på vej ud i kommunerne

Mens Kommunernes Sygedagpengesystem blev implementeret på samme tid i alle kommuner sidste sommer, rulles KY ud i to pilotfaser og ti bølger. Herning begyndte som den første pilot-kommune implementeringen i august 2020. Se de øvrige nedenfor.

  1. Pilotfase 1: Herning overgik til KY med nye sager d. 7. august 2020
  2. Pilotfase 2: Lolland og Randers overgik til KY d. 7. september 2020
  3. Bølge 1: Brøndby, Esbjerg, Fanø, Haderslev, Hjørring, Kerteminde, Kolding, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg og Varde overgik til KY d. 9. november 2020

null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her