Fordobling af pensionister på sygedagpenge

Del artiklen:
(Arkiv) Folkepensionister, der arbejder, har ret til sygedagpenge under sygdom. Det fik 10.000 pensionister i 2019, viser tal fra Faglige Seniorer.
(Arkiv) Folkepensionister, der arbejder, har ret til sygedagpenge under sygdom. Det fik 10.000 pensionister i 2019, viser tal fra Faglige Seniorer. - Foto: Christian Liliendahl/Ritzau Scanpix

Folkepensionister, der er i arbejde, har ret til sygedagpenge som alle andre lønmodtagere. Det fik 10.000 folkepensionister i 2019.

Af Citathistorie,

Selv om du får folkepension, kan du ved siden af også modtage sygedagpenge. Det er en mulighed, hvis du stadig arbejder og bliver syg.

I 2019 var der for første gang over 10.000 danskere på 65 år og derover, som fik udbetalt sygedagpenge. Det er en fordobling siden 2008, skriver Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Mange tror ellers, at det er slut med sygedagpenge ved folkepensionsalderen. Ligesom ingen kan få arbejdsløshedsdagpenge, når de kommer til folkepensionsalderen.

“Der er nok stadig en del i folkepensionsalderen, som har noget arbejde, og som ikke er klar over, at de kan få dagpenge fra kommunen, hvis de bliver syge”, siger Karin Petersen fra Socialpolitisk sekretariat i 3F til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Muligheden for sygedagpenge gælder for alle arbejdende i folkepensionsalderen. Det er en mulighed for dem, der er begyndt at få udbetalt folkepension sideløbende med deres job. Men det er også en ordning for dem, der har udsat udbetalingen af deres folkepension, fordi de stadig arbejder.

Folkepensionister, der arbejder, kan ikke få arbejdsløshedsdagpenge, men sygedagpenge har de altså ret til, hvis de opfylder de almindelige betingelser. 

Ole Ibsen, der er landsformand for Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer, mener, at det er vigtigt, at folkepensionister og arbejdsgivere kender reglerne om sygedagpenge ved sygdom.

“Det sikrer jo arbejdsgivere og senior-ansatte økonomisk i de situationer, hvor der opstår sygdom. Dermed kan eventuelle forbehold ved at ansætte seniorer minimeres. Og det er godt, når vi ønsker at udvide arbejdsmarkedet og fastholde og tiltrække flere seniorer til et job,” siger Ole Ibsen.

Personer på 65 år og derover fik i 2019 udbetalt sygedagpenge for et samlet beløb på over 300 millioner kroner.

Alene blandt de over 70-årige var der i 2019 flere end 2.300, som fik sygedagpenge, viser tal Danmarks Statistik.

hsk

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB Beskæftigelse i 4 uger gratis og få adgang med det samme

Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her